CFU udlåner gratis materialer fra den omfattende og mangfoldige samling af konkrete, boglige og digitale læremidler til landets grundskoler og ungdomsuddannelser.
Har du skiftet arbejdssted, så husk at dit Unilogin skal tilknyttes det nye sted, så dine lån bliver leveret til den rigtige skole. Det er din Unilogin Brugeradministrator på skolen, som kan sikre, at det sker.
For at låne på Center for Undervisningsmidler skal du være underviser eller studerende.
Alle digitale materialer kan lånes ubegrænset og afleveres automatisk.
De analoge materialer skal man selv sørge for at aflevere til tiden, så de er klar til næste låner.
Når du vil låne på CFU, skal du låne læremidlerne på mitCFU, hvor du har adgang med dit Unilogin. Få leveret på skolen med CFU-bilen - vi afhenter igen samme sted.
Udlånssamlingen består af udviklingsorienterede læremidler, der udgør en supplerende ressource til skolernes egne læremidler.
I Udlånssamlingen kan du finde læremidler til brug i undervisningen, dvs. i mange eksemplarer eller som materialesæt. CFUs pædagogiske konsulenter har nøje udvalgt det brede udvalg af læremidler, du finder i samlingen.
Samlingen indeholder mange typer af læremidler som må bruges i din undervisning.
Til alle de store fagområder er der knyttet pædagogiske konsulenter, som kan vejlede og give inspiration til brugen af samlingens læremidler.
Brugen af læremidler fra Udlånssamlingen er uden udgift for brugerne - bortset fra streaming af film og tv-udsendelser, som kræver et abonnement.
Søg og lån på mitCFU - vi leverer og afhenter igen
Du låner online på mitcfu.dk. Log ind med Unilogin eller WAYF.
Når du har booket, bliver materialet leveret næste gang CFU-bilen besøger skolen.
Vil du gerne gennemse nogle af de bøger som kan lånes i klassesæt?
I Informationssamlingen (Esbjerg og Haderslev) kan du se et eksemplar af alle bøger, som kan lånes i klassesæt. Bøgerne er adskilt fra de øvrige læremidler i samlingen, så du let kan finde dem.
Vi har en computer klar, så du kan logge ind og booke bøgerne i mitCFU med det samme.
I Informationssamlingen kan du finde et eksemplar af stort set alle de læremidler, der udgives til undervisning fra danske forlag. Alle CFUs brugere er velkomne til at besøge os og arbejde i samlingen.
Du kan låne et eksemplar af hvert materiale i fire uger. Materialerne indgår kun i samlingen, så længe du også kan købe dem fra forlagene.
Du må ikke bruge materialet i undervisningen.
Der er knyttet pædagogiske konsulenter til alle de store fagområder - konsulenterne kan vejlede i og give inspiration til brugen af samlingens materialer.
Brugen af materialer fra Informationssamlingen er uden udgift for brugerne.
Vi har en computer klar, så du kan logge ind og booke bøgerne i mitCFU med det samme.
Søg og lån på mitCFU - vi leverer og afhenter igen
Du låner online på mitcfu.dk. Log ind med Unilogin eller WAYF.
Når du har booket, bliver materialet leveret næste gang CFU-bilen besøger skolen.
CFUs erfarne konsulenter har nøje udvalgt tv-udsendelser og film af god kvalitet og med et undervisningsrelevant indhold. Der er alt fra nyhedsmagasiner og dokumentarer til tv-reklamer, animationsfilm og spillefilm - og du skal hverken bekymre dig om rettigheder eller om tv-udsendelser, der udløber.
Streaming er gratis, men forudsætter, at skolen har aftaler og abonnementer både hos AVU-medier og CFU.
CFU Film og tv-abonnement - for at kunne streame film og tv. Kontakt dit lokale CFU center for spørgsmål vedrørende CFU Film og tv-abonnement.
TVIS-aftale fra Copydan AVU-medier - rettighederne til at bruge tv, streaming, onlineindhold og meget mere i undervisningen.
Spillefilmsaftale fra Copydan AVU-medier - hvis I vil streame spillefilm.
Bestilling og registrering af optagede tv-udsendelser er en landsdækkende opgave der varetages af landets CFUer. Det er derfor kun muligt at se de udvalgte udsendelser, som du kan finde på vores læremiddelplatform mitCFU.
Tv-udsendelser, der vurderes egnede til undervisning, optages og indgår i CFUs faste samling.
Du er altid velkommen med forslag/ønsker til optagelsen fra de kanaler, vi varetager.
Ligeledes er du velkommen til at komme med forslag til spillefilm til stream fra mitCFU. Vi undersøger om ønskede spillefilm kan klareres hos rettighedshaverne og indgå i mitCFU som lovlig streaming.
Mandag: Varde og Als
Tirsdag: Ølgod og Gråsten
Onsdag: Grindsted og Aabenraa
Torsdag: Ribe og Haderslev
Fredag: Esbjerg og Tønder
Vedlæg følgeseddel ved ALLE returvarer - også ved delafleveringer, så vi kan se, hvor materialet kommer fra. Er følgesedlen blevet væk, så udprint og vedlæg denne returseddel i stedet.
Oplever du uoverensstemmelser ved levering af dine materialer, så kontakt os via henvendelses-systemet i mitCFU inden 5 arbejdsdage.
Der er aftalt en ensartet rykkerprocedure for de fysiske materialer, der gælder for alle CFUer i Danmark:
Første rykker tillægges ingen administrationsomkostning.
Anden rykker for lån i udlånssamlingen tillægges en administrationsomkostning på 100 kr. - dog ikke hvis mindst 90% af lånet allerede er afleveret. Har du fx lånt 20 bøger og afleveret de 18, er der således ingen administrationsomkostning ved anden rykker.
Anden rykker for lån i informationssamlingen tillægges en administrationsomkostning på 25 kr. pr. lånt materiale.
Erstatningsfaktura tillægges en administrationsomkostning på 150 kr. plus materialets genanskaffelsespris.
Første rykker udsendes 3 arbejdsdage efter lånet skulle have været afleveret.
Anden rykker udsendes 3 arbejdsdage efter at materialet skulle have været afleveret på baggrund af første rykkerskrivelse
Ansvar for erstatning af bortkomne eller ødelagte materialer ved lån fra:
Informationssamlingen: Låneren er ansvarlig for bortkomne og ødelagte materialer, og disse skal erstattes i henhold til genanskaffelsesprisen.
Udlånssamlingen: Skolen er ansvarlig for bortkomne og ødelagte materialer.
Skolens kontaktperson har mulighed for at:
flytte lån fra lærer A til lærer B i mitCFU
se hvilke materialer de enkelte lærere har lånt og afleveringsfristen for disse lån
se hvilke biografbilletter de enkelte lærere har bestilt
se hvilke første rykkere, anden rykkere og erstatningsskrivelser, der er fremsendt til lærere og skole
Det er kun de personer, som skoleledelsen har udpeget, der kan agere som skolens kontaktperson(er).
Her kan du hente en pdf-vejledning som viser, hvordan skolelederen kan udvælge, hvem der skal være skolens kontaktperson(er).
Få et kig ind i Udlånssamlingen i Jels, og se hvor meget vi har på hylderne til dig og din undervisning.