Få overblik over de læremidler vi har valgt at indkøbe.
Når et materiale er klar til booking, kan du låne det i mitCFU, hvis din skole hører til vores dækningsområde. Materialerne bliver løbende klar til udlån - vær blandt de første som får besked når materialet kan bookes i mitCFU.
Hvis du allerede er tilmeldt, skal du blot opdatere dine fag/interesseområder ved at vælge "Rediger din profil" nederst i nyhedsbrevet.
Vi sender dig en kort infomail når et materiale til dit fag frigives til booking.
Her er et materialesæt bestående af 7 forskellige spil, hvoraf flere er to af hver. Spillene til understøttelse af samtale, ordforråd, argumentation og fluency.
En hjertevarm fortælling om en ung pige og en tv-vært, der danner et usandsynligt venskab og sammen arbejder for at redde og rehabilitere en flok forældreløse kænguruunger.
En varm og humoristisk graphic novel om en gruppe børn, der mødes i en tegneserieklub for at dele deres passion for at tegne og fortælle historier. Sammen udforsker de idéer, kreativitet og samarbejde, mens de lærer mere om både tegneserier og sig selv. Bogen skildrer venskab, usikkerhed, mod og glæden ved at skabe noget sammen.
Kortspillet indeholder 200 kort, fordelt på 120 billedkort med ord, der styrker den visuelle kobling mellem billede og betydning, og 80 quizkort med multiple choice-spørgsmål i fire kategorier: Ankomst og afrejse, i byen, på hotel og på restaurant.
Begynderlæsning til tyskundervisning, hvor eleverne kan læse den samme bog på både tysk og dansk. Duo-kassen indeholder 2×15 bøger. Hver af de 15 bøger findes i en dansk udgave og en tysk udgave.
Sallys far er altid god for en røverhistorie, men han har faktisk også helt styr på alle bogstaverne i alfabetet. Lige fra B i buffet til T i Tour de France. En herlig alfabetbog med rimet tekst for 5-8-årige.
Læs dig i julestemning med nissen Brille. Det er en serie med små letlæste julehistorier til indskolingen af Kirsten Ahlburg og med stemningsfulde og julede illustrationer af Susanna Hartmann. Serien henvender sig til læsere i indskolingen og er særdeles velegnede til frilæsning i julemåneden. Bøgerne ligger omkring lix 5–6 og lettal 12–15. De egner sig derfor især til begyndende og tidlige sikre læsere. Materialesættet består af en bogpakke med 16 forskellige titler. Der er 2 af hver bog, så man både kan tilgodese den individuelle læsning og makkerlæsning.
Den er en fin fortælling med et lidt andet vinkel på det at få en papbror. Forholdet mellem de to brødre udvikler sig interessant og giver mulighed for at arbejde med personkarakteristik og -udvikling undervejs. Temaerne omkring mobning og sammenbragte familier er altid aktuelt. Det er også fint at det er beskrevet fra drenges perspektiv. Det er modsætning til mange andre, hvor det er pigernes perspektiv, der skrives ud fra.
Denne kasse er fyldt med julestemning. Bøgerne er blandet fra forskellige serier, som eleverne måske kender på forhånd, og de er fyldt med humor. Det gør at alle elever forhåbentlig kan finde en interessant bog at læse.
Titlerne er med varierende sværhedsgrader, så der er mulighed for differentieret læsning.
Bøgerne kan læses op til og i julemåneden, som frilæsning eller som tema læsning med Jul. Snak f.eks. om hvilke julegenretræk, der går igen på tværs af bøgerne eller om hvordan julen fremstilles i de forskellige bøger.
Felicia har mistet sin mor og søster. Hun er i dyb sorg og drømmer om dengang, da mor og Cille stadig var hos dem. Men en dag møder Felicia Peter, der ikke lader sig skræmme af Felicias sorg.
Materialesættet kan bruges i forskellige sammenhænge. Der kan sættes fokus på at skabe mange indgange til fællesskabet og på at lære børnene både at invitere, forhandle og respektere andres grænser. Derudover kan man sætte forskellige lege og aktiviteter i spil ude i frikvarteret, som understøtter fællesskabet i klassen. Bøgerne og tv-udsendelserne kan lægge op til den indledende samtale omkring frikvarteret og de udfordringer der kan opstå.
Man kan f.eks. udvælge specifikke problematikker i én bog og derefter gå i dybden ved at arbejde med følelsesplakat, tv-udsendelser og lege.
Geometrikassen gør geometri håndgribelig, sanselig og kropslig i indskolingen. Kassen samler konkrete, undersøgende aktiviteter omkring plane figurer og deres egenskaber. Det er lige fra taktile figurer i en stofpose til sortering, symmetriundersøgelser med spejl og opdagelse af nye figurer ved at klippe og samle. Den bygger på et udvalg af manipulativer: Taktile/laserskårne figurer, GeoStix til at bygge 2D-figurer, figur-lupper til figurjagt, tangrambrikker, reb med knuder og halvgennemsigtige spejle.
Dette materialesæt indeholder spillet Skyjo. Skyjo er et fængslende og let tilgængeligt kortspil, hvor det gælder om at tænke strategisk og holde hovedet koldt. Målet er enkelt: Saml så få point som muligt. Hver spiller har 12 skjulte kort foran sig og skal på skift trække og bytte kort for at optimere deres talværdi og undgå de høje point. Spillet træner i høj grad deltagernes evne til simpel hovedregning, risikovurdering og hukommelse, da man løbende skal afveje sandsynligheden for at trække et bedre kort end det, man allerede kender. Det er et fantastisk spil til at styrke talforståelsen og det taktiske overblik i et sjovt og socialt format.
Materialesættet indeholder 11 forskellige titler, hvor der er 3 af hver bog. På den måde kan bøgerne bruges til individuel læsning, makkerlæsning eller gruppelæsning.
Kassen indeholder 40 forskellige titler. Der er 2 af hver titel, så de kan bruges til frilæsning, makkerlæsning og anbefalinger til hinanden.
Faktabog, hvor eleverne kan læse om den tyske fodboldliga “Die Bundesliga”, herunder om de største stadions i Tyskland, “Frauenfußball”, “Fußballfans” og om “Fußball” som tysk nationalsport. Endvidere er der et afsnit om, hvorledes hold i Bundesligaen er sponseret af fx TV-penge, salg af spillere og ikke mindst private sponsorer.
Herved får eleverne indsigt i tysk kultur og samfundsforhold.
Materialekassen indeholder en samling af kortspil og terninger, der har til formål at træne og udvikle elevernes mundtlige kompetence i tysk. Spillene lægger op til aktiv deltagelse og dialog og understøtter elevernes lyst og mod til at tale tysk i undervisningen.
Materialesættet indeholder 28 forskellige fugle, som kan findes i Sydjylland. Fuglene i naturstørrelse er i træ, og er håndmalet og håndskåret. Desuden findes 12 stk. kikkerter.
Med observation som undersøgelsesmetode kan materialet bruges til at udforske og genkende almindelige fuglearter i de sydjyske haver
Her er en læsekasse med mulighed for lyd, der imødekommer et behov for differentiering inden for engelsk læsning uden af det altid skal handle om bøgernes omfang, og uden at gå på kompromis med den gode historie.
At læse med ørerne er en effektiv sprogstrategi for sprogelever på alle niveauer. Sammenspillet mellem lyd og og tekst understøtter sprogtilegnelsen, udtalen og ikke mindst forståelsen af den autentiske tekst. Samtidigt booster læseaktiviteter med lyd den generelle fluency i sprogindlæringen.
Materialesættet indeholder readers, graphic novels, illustrerede kapitelbøger, spil og idémateriale til temaet Clues, Mysteries and Detectives til mellemtrinnet. Bøgerne er inddelt i 4 niveauer, så der læsning og legende aktiviteter til alle.
En samling af hovedbøgerne i Diary of a Wimpy Kid-serien. Kassen indeholder to af hver bog og egner sig til både individuel læsning og makkerlæsning
Undervandsdrone til udforskning af livet under overfladen i søer og åer. Bestemmelsesduge til at identificere planter og dyr fundet på bunden.
ABC stikker af er blevet til af en enkel, genial ordleg: Fjern ét bogstav fra et kendt ord, og pludselig åbner der sig noget helt nyt. Stine Sillesen og Signe Ried skriver videre på de skæve idéer, og Thomas Hjorthaab tegner med en morsom, underfundig streg, der gør hvert opslag til en lille overraskelse.
Teksterne varierer i form, tempo og rim, men fælles er legen med sproget og den lyst, den vækker. Det er en oplagt bog til både grin og samtaler om bogstaver, ord, betydning og fantasi.
Som ekstra bonus gemmer der sig et kødben på hvert opslag, så man læser med øjne på stilke. En sjov ABC, der gør sproglig opmærksomhed til ren leg.
Den velkendte historie om de tre bukke bruse kan man med materialesættet arbejde med på mange sjove måder. Man kan inddrage fortællerkortene og bruge handlingsbroen både i sammenhæng med den mundtlige og skriftlige del af faget. Derudover kan man lege videre med fortællingen, hvor man inddrager de to billedbøger, der på hver deres måde ændre handlingen og bygger videre på den oprindelige historie. Trædukketeateret bruges til den legende fortælling, hvor man yderligere kan sætte fokus på f.eks. forholdsord samt andre ordklasser.
Hvis man vil have mulighed for at arbejde differentieret med materialet, kan man lade elever der er udfordrede på fortællerdelen arbejde med selve grundfortællingen med fortællerkortene og lade andre arbejde med de to forskellige billedbøger, der hver især fortæller en ny historie. Afslutningsvis lægger materialesættet op til selv at finde på sin egen fortælling om de tre bukke bruse.
Dette materialesæt lægger op til makkerlæsning med to eksemplarer af hver titel i kassen. Alle fagbøgerne indeholder en beretning om en berømtheds barndom, liv og bedrifter. Billedbøgerne har farverige og fantasifulde illustrationer, som er værd at kigge nærmere på. Bagerst i hver bog findes et opslag med fakta, tidslinje og fotos om personen. Eleverne kan evt. undersøge forskellen mellem beretningen forrest og beskrivelsen bagerst, og hvad der kendetegner de to forskellige fremstillingsformer i et forløb om faglig læsning.
“Jeg overlevede" er en spændingsdrevet, historisk fiktionsserie, der formidler store historiske begivenheder og katastrofer i et tilgængeligt sprog. Denne blanding af fiktion og fakta er meget eftertragtet på mellemtrinnet, hvor mange gerne vil læse faglitteratur og seriebøger. Derudover er hver bog fortalt ud fra et barns perspektiv, og giver hermed eleverne mulighed for at spejle sig i hovedpersonen. Det ville være oplagt at arbejde tværfagligt med faget historie, hvor man evt. kunne sætte fokus på forskellen mellem fiktion og fakta. Materialet indeholder 7 forskellige titler i serien. Der er 4 af hver bog, så de kan læses individuelt, som makkerlæsning eller som gruppelæsning.
Cilla og hendes lillebror Agger ser frem til en ferie i prærievogn gennem Jylland, men deres planer bliver vendt på hovedet, da deres forældre må aflyse turen. I stedet begiver de sig til mormors gård på Ingersminde ved Skovbjerg, hvor de sammen med deres modige fætter og kusine, Cuba og Havana, bliver kastet ud i et mystisk eventyr.
Tag med på en uforglemmelig rejse fyldt med spænding, mysterier og familieeventyr i Sara Blædels første bog for børn.
Varm og fin ungdomsroman om Luka, der har mistet sin far og ikke orker andet end at cykle rundt i byen og poste billeder med farens gamle stol. Pludselig går opslagene viralt og Luka må træffe en beslutning om, hvem han i virkeligheden drømmer om at blive.
En roman om både det at tackle sorgen efter faderens død og den virale succes han får med Chairman. Hvem er han? Hvem vil han være? Og er succes på SoMe løsningen for Luka.
En hånddukke til at levendegøre lærerens storytelling af og omkring billedbogen The Gruffalo's Child.
Et fly styrter ned på en øde ø. De eneste overlevende er en gruppe skoledrenge. Om dagen udforsker de smukke strande, spiser frugt, søger ly og river deres skoleuniformer af for at svømme i lagunen. Om natten i junglens mørke hjemsøges de af mareridt om et primitivt uhyre. Isoleret af det voksne samfund, må de skabe deres eget; men det varer ikke længe, før deres uskyldige lege udvikler sig til en morderisk jagt...
Et materialesæt med graphic novels i Warriors-serien med actionfyldt adaptation af den kendte serie til mellemtrinnet.
I generationer har fire klaner af vildkatte delt skoven. Men kattene i ThunderClan er i alvorlig fare, og den uhyggelige ShadowClan bliver stærkere hver dag. Midt i denne uro dukker en huskat ved navn Rusty op - som kan vise sig at være den modigste kriger af dem alle.
Materialekasse indeholdende fx Schultüte med skoleartikler, blækpatroner, Tintenkiller, Freundschaftsbuch, Stundenplan Karten og Spiele für den Schulhof.
Materialesættet består af 5x5 forskellige titler fra Julia Donaldson's billedbogsunivers og lydafspillere, som kan afspille bøgernes autentisk oplæsning og sange.
En vild og blæsende nat adlyder the Gruffalo's Child ikke sin fars advarsler og vover sig ud i sneen. Den store stygge mus eksisterer nok alligevel ikke i virkeligheden ... vel?
En story sack til The Snail and the Whale, den populære klassiker af det kendte makkerpar Julia Donaldson og Alex Scheffler. Bogen
byder på hendes særlige flydende rim og Axel Schefflers smukke illustrationer. Formatet er meget velegnet til oplæsning, sang og rap og andet arbejde med rim, og bogen kan indgå i temaer som Protect Nature, Friendship, Travelling around the World, Life in the Sea.
Pose med fingerdukker til Room on the Broom.
The Road to After er en rørende og poetisk versroman, der skildrer en ung piges vej mod frihed og heling efter et liv præget af psykisk kontrol og isolation. Romanen er fortalt i korte digte med et enkelt, men billedrigt sprog, hvor naturens skift og rytmer spiller en central rolle i hovedpersonens indre udvikling.
Overgangen fra 3. til 4. klasse kan være lidt hård, især for de fagligt svage elever og de fysisk lidt umodne børn. Man får klasselokale sammen med de store på mellemtrinnet, man får nyt undervisningsmateriale, der er mere tekstbaseret, og man får en ny klasselærer – og skal sige farvel til den lærer, man kender. Alt det er med til at skabe utryghed hos mange elever i begyndelsen af 4. klasse. Det handler serien meget om.
Et klassesæt som kan bruges til fælles læsning, makkerlæsning og stationsarbejde. Derudover 10 tegnebøger som ligeledes kan bruges i stationsundervisning eller i arbejdet med emnet monstre.
Bogen er oplagt til brug i samtaler om natur, fællesskab og bæredygtighed – både i hjemmet, i SFO'en og i indskolingen på tværs af fagene. Den kan inspirere børn til selv at undersøge naturen og opdage glæden ved at få noget til at gro.
Et klassesæt som kan bruges til fælles læsning, makkerlæsning og stationsarbejde. Bogen tematiserer børns oplevelse af afsavn og ventetid, når voksne har travlt. Den åbner op for samtaler om tid, prioriteringer og relationer - både mellem børn og voksne og mellem nye, uventede venskaber. Kiko og Kurt viser, hvordan nysgerrighed og hjælpsomhed kan føre til refleksion over livets værdier.
Liv er en graphic novel om vores fælles fremtid i skyggen af klimanødsituationen. Pigen Felicia klarer sig ikke godt i skolen. Men hvad med at få indopereret en chip i hjernen – som de andre børn har fået? Desværre har operationen bivirkninger. Der er noget galt med Felicia. Hun føler sig mærkelig, og mareridtsagtige syner plager hende.
Med dette mikrofonsæt kan du hæve lydkvaliteten på din mobilvideo. Tilslut den modtagerdelen til din smartphone eller videokamera. Lad intervieweren stå med mikrofonen mens eleven bag kameraet optager video med den bedst mulige lyd.
Med dette klassesæt kan I skabe unikke lydoplevelser uden at forstyrre omgivelserne.
Sættet består af trådløse høretelefoner, der modtager lyd direkte fra en sender. I stedet for højttalere oplever deltagerne lyden individuelt, hvilket gør det ideelt til både små og store grupper. Senderen kan oplades og tages med på farten og holde strøm i op til 6 timer, så man kan tage sættet med udenfor, eller andre steder hvor der ikke er strøm.
Silent Disco åbner op for kreative og engagerende måder at arbejde med lyd, læring og fællesskab i skolen.
Materialekassen "Mig og min verden" inviterer flersprogede elever til at læse og skrive om deres egen verden. Gennem fagbøger om lande, huse, mennesker, mad og fritidsinteresser får eleverne inspiration til at udtrykke sig personligt og kreativt. Kassen støtter arbejdet med identitet, sprog og kultur i Dansk som andetsprog Basis.
Frihed præger vores liv. Det er en grundlæggende rettighed, men på ingen måde en selvfølge. Frihed skal ofte kæmpes hårdt for, og for mange er den uopnåelig. Denne bog hjælper med at forstå, hvad det store ord betyder.
Der süßeste Bruder der Welt … und andere Irrtüme (8.-10. klasse)
Dani, der selv er blevet til ved hjælp af en sæddonation, ønsker sig intet mere end et søskende. Men hendes enlige mor er imod det. En dag snuser Dani rundt i mors dating-app og swipper ved en fejltagelse til højre på en pinlig fyr, som hendes mor forelsker sig i. Med sig har den nye mand sin søn, en mærkelige goth-type, som slet ikke svarer til Danis drøm om en sød lillebror. Plan B må på plads: Måske har Danis donorfar avlet flere børn? Den søde Elton i hendes nye klasse har i hvert fald mange ligheder med hende...
Bilder-Bingo er det velkendte bingospil, der er perfekt til at øge ordforrådet hos deltagerne. I spillet er der 100 basale ord på tysk, som eleverne skal huske. Ordene relaterer sig til dyr, farver, former, mad, husholdning, skole, legetøj, tøj, natur, vejr og transport.
Hvor ligger Hunsrück, Taunus og Eifel? Hvem regerer Tyskland? Og hvad er egentlig »typisk tysk«? Fra Vadehavet til Alperne får eleverne de vigtigste fakta om Tyskland med dets flora og fauna, bjerge og floder, delstater og mennesker, traditioner og seværdigheder.
I denne bog kan I læse om alkohol. Bogen arbejder med et bredt fokus på alkohol ved at tage perspektiver op omkring det fysiologiske, historiske, kulturelle og psykologiske. Der ud over tager den aktuelle myter op samt nyere begreber som Asian flush og Sober curious. Bogen er blevet til i et tæt samarbejde mellem forfatter og ungekonsulenter.
I denne bog kan I læse om stoffer. Bogen går i detaljer om hash, syntetisk hash, kokain, MDMA, lattergas, opioider, benzodiazepiner, ketamin og krokodil, men den arbejder også med afhængighed, drugging, statistik, økonomi og hjælpende perspektiver. Bogen er blevet til i et tæt samarbejde mellem forfatter og ungekonsulenter.
Vanessa og Emma er bedste veninder på trods af, at de er meget forskellige. En dag cirkulerer der en liste blandt drengene i 9a.
En liste over pigerne i klassen: Bedste bryster, bedste røv, flotteste ben. Emma er på listen, Vanessa er ikke. Snart bliver deres venskab sat på prøve.
Denne Grapic Novel er til den fælles ’gode læseoplevelse’, hvor læseren møder skæve karakterer og masser af humor i billeder og tekst og indholdsmæssigt dykker ned i en historie om at føle sig som en fremmed og finde sin egen identitet og plads i vores verden.
Bogen inviterer eleverne med ind i dyrenes fantastiske verden, hvor eleverne bl.a. skal undersøge og beskrive dyrelivet i nærområdet, tale om dyrenes sanser og superkræfter og diskutere dyrs rettigheder.
'Little People - Big Dreams' er en serie børnebiografier om kvinder og mænd i verden, der har udrettet noget særligt.
Boost læseglæden med autentiske graphic novels på fem niveauer! Materialesættet er sammensat af dyrehistorier: humoristiske historier med dyr i hovedrollen, spændende legender om dyr eller rørende historier om menneskets bedste venner. Der er et bredt udvalg af genrer til mange forskellige læsere.
Bogen, som er faglitterær, forsøger at give dig svar på, hvorfor Vadehavet, som er en del af UNESCOs Verdensarvsliste, er vigtigt for både mennesker, dyr og klimaet.
Materialesættet indeholder 8 forskellige bøger der tager udgangspunkt i hver deres følelse. Derudover er der et spil, plakat og en æske med kort som kan understøtte samtalen om følelser. Materialet kan bruges samlet på klassen eller arbejdes med i forskellige stationer/makkerpar.
Bogen indeholder relevant information om nikotin og de forskellige nikotin- og tobaksprodukter. Bogen dækker bredt indenfor nikotinområdet og indeholder bl.a. afsnit om produktion og tobakkens historie samt påvirkninger på krop og miljø. Bogen lægger desuden op til at arbejde med handlekompetencer.
SSF og natur/teknologi: Hvordan laver man en baby? (1.-3 klasse)
Til kassen med modeller: Vellignende modeller af fostret i naturlig størrelse i fem forskellige udviklingstrin, der giver eleverne en helt konkret forestilling om, hvad et foster er, og hvordan det udvikler sig.
Til bogen: Bogen er velegnet til at understøtte samtalen om emnet. I de yngste klasser, kan den læses højt og samtales om billederne i bogen. På 2.-3. klassetrin kan eleverne selv læse passager.
Producer lydoptagelser i høj kvalitet, f.eks. podcast, lydfortællinger, interviews, hørespil. Det er nemt at betjene og elever kan selv håndtere udstyret. Der er mulighed for at tilslutte en smartphone og dermed kan man have en lytter med i podcasten.
To bøger, der giver et sjovt og lærerigt udgangspunkt for at arbejde med følelser og adfærd i indskolingen. Eleverne vil kunne genkende situationerne i bøgerne og når I sidder med bamsen og læser, vil I få lyst til at hjælpe Buldretrolden med at håndtere sin vrede.
En vedkommende fortælling som kan bruges i emner omkring venskab, temperament, skoleskift, familiemønstre. Bogen kan læses som et værk og har mange tematikker som er relevante for målgruppen.
Det er en gennemillustreret sørgelig og stærk fortælling om en forsømt og stille dreng, der er nødt til at finde sin far. Fortællingen handler om svigt og om at have et alt for stort ansvar på sine skuldre, om at være voksen for de voksne. Den skildre skyggesiden af en barndom, gennem et sprog der rummer varme, håb og humor. Samtidig åbner den op for spørgsmål som: hvad er et normalt barneliv? Og hvad er en god barndom?
Materialesættet indeholder 4 forskellige titler. Der er 8 af hver i kassen. Derudover er der en kreabog til inspiration til en eller flere kreative opgaver. Kassen ville være oplagt at bruge til stationsundervisning, hvor der er planlagt gruppelæsning eller/og makkerlæsning.
Kreabogen ville også kunne bruges tværfagligt med Håndværk & design.
Imens er 33 kortprosatekster med forskellige handlinger og personer. De hænger sammen ved at forgå på samme tid, så hver ny fortælling foregår imens den foregående fortælling udspiller sig.
17-årige Alexander, AP, får sin største drøm opfyldt, da han optages på Esbjergs fodbold-eliteakademi. Men livet i Esbjerg bliver ikke som forventet, og AP får sværere og sværere ved at se sig selv og sin drøm i øjnene. For unge og voksne fodboldinteresserede læsere fra ca. 15 år.
Fjorten noveller, der samler sig under den den dækkende og flertydige titel: "Drengestreger". Hovedpersonen er en dreng i alle novellerne, som kommer ud for én skelsættende begivenhed. Der er noget vigtigt på spil. Novellerne drejer sig om drenge, man kan møde hvor som helst. Mange elever i udskoling vil derfor kunne genkende sig selv og deres kammerater i karaktererne.
Udlånssamlingen består af udviklingsorienterede læremidler, der udgør en supplerende ressource til skolernes egne læremidler. Samlingen omfatter et varieret udvalg af forskellige typer af læremidler - analoge som digitale.
Center for Undervisningsmidler har følgende kriterier i forbindelse med forslag/indkøb, vedligehold og kassation af materialer til den distributive samling.
Alle materialer indkøbes med det overordnede formål at være udviklende og supplerende.
Alle brugere af Center for Undervisningsmidler - herunder bl.a. undervisere, skolebibliotekarer og kommunale konsulenter - kan indstille materialer til indkøb. Ligeledes indstilles materialer internt fra Center for Undervisningsmidler.
Alle materialeforslag bliver vurderet pædagogisk, didaktisk og fagligt af relevante pædagogiske konsulenter. Desuden vurderes materialet teknisk i forhold til distributionsegnethed. Endelig foretages en helhedsvurdering – også i forhold til eksisterende samling, hvilket sker gennem et materialeudvalg.
Udlånssamlingen skal som udgangspunkt både afspejle undervisningspraksis i forhold til fagenes naturlige omfang, men også være fremadrettet og udviklende. Derfor er materialeudvikling i form af sammensatte materialer, emnebokse mv. af høj prioritet i forhold til andre materialetyper, herunder klassesæt.
Materialer skal have forankring i eksempelvis Fælles Mål og andet lovgrundlag for undervisningsinstitutionerne samt fag- og kompetenceområder.
Da samlingen skal være supplerende og udviklende, betyder det konkret, at CFU indkøber:
primært materialer, der supplerer skolens grundmaterialer. Eksempelvis læremidler, der:
anvendes i kortere undervisningsperioder
ikke naturligt findes på skolerne
er forholdsvis dyre i anskaffelse for den enkelte skole.
læremidler, der understøtter og udvikler det gældende fag- og læringssyn, eksempelvis Fælles Mål
læremidler, der indgår som sammensatte materialer i form af emnekasser, emnebokse mv.
Dette har høj prioritet i forhold til andre materialetyper
kun undtagelsesvis grundbog/taskebogslignende materialer
kun læremidler til timeløse fag, hvor der er tale om en væsentlig og læseplansbeskrevet aktivitet.
Materialet skal desuden være egnet til gentagende udlån.
Materialets distributive egnethed vægtes efter følgende kriterier:
Det skal være let at kontrollere
Det skal være let at transportere
Det skal være fysisk holdbart
Opretholdelse af Copyright og ophavsrettigheder
Materialet skal være fremadrettet, forstået på den måde, at det skal repræsentere en videre- eller nyudvikling indenfor området. Udviklingsaspektet er centralt. Vi ser ikke bagud på mangler, men fremad på behov. Derfor indkøbes ældre litteratur i begrænset omfang.
I forbindelse med den øgede anvendelse af digitale læremidler samt den generelle udvikling indenfor digitale læremidler vil Center for Undervisningsmidler i videst muligt omfang integrere denne læremiddelstype i samlingen. Dette vil ske ud fra de almindelige materialevalgskriterier herunder de særlige tekniske udfordringer, der kan være rent distributionsmæssigt.