Dyrker du sport på eliteniveau, kan du kombinere din elitesport med en uddannelse på UC SYD. Vi hjælper dig med at tilrettelægge et fleksibelt studieforløb, der tager højde for de krav, din sport stiller til din tid og hverdag.
En uddannelse giver dig samtidig noget at bygge videre på, når sportskarrieren en dag slutter.
Dit uddannelsesforløb bliver tilrettelagt i tæt dialog med dig og eventuelt din træner eller leder. Vi ser på, hvordan din uddannelse og elitesport bedst kan fungere side om side.
Det kan blandt andet betyde fleksibilitet i forbindelse med undervisning og eksamener. Mulighederne afhænger af din uddannelse og din konkrete situation.
Hvis du er lønnet elitesportsudøver og derfor ikke er afhængig af SU, kan der være mulighed for yderligere fleksibilitet. Kontakt os, så ser vi sammen på, hvilke muligheder der er for dig.
Du skal opfylde de almindelige adgangskrav til den uddannelse, du søger.
Derudover skal du være elitesportsudøver, træner eller dommer på højeste niveau, og din sport skal optage en væsentlig del af din tid.
Overvejer du en uddannelse på UC SYD og vil vide mere om dine muligheder for at kombinere den med elitesport? Kontakt Studiepunkt på: