Type
Akademiuddannelse
Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage
Få den nyeste viden om den offentlige sektors udvikling og kompleksitet.
Lær at indgå som specialiseret administrativ medarbejder, og bliv sikker i din sagsbehandling.
Bliv en eftertragtet medarbejder, og åbn nye døre for videreuddannelse og specialisering.
Mere specialisering og øget kompleksitet i sundhedsvæsenet og det offentlige kalder på nye kompetencer hos medarbejderne – kompetencer som du får på akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration.
Du lærer at koordinere og varetage nogle af de mange opgaver, som hver dag bliver behandlet i velfærdssamfundet. Det kræver både, at du kan holde hovedet koldt og træffe selvstændige beslutninger. Derfor har uddannelsesforløbet både et teoretisk fundament og praktiske øvelser, som tager udgangspunkt i dine konkrete arbejdsfunktioner.
Målet er, at du kan indgå i opgaveløsningen fra første dag efter endt uddannelse. Når du afslutter uddannelsen, har du ret til at anvende betegnelsen AU i Offentlig administration og forvaltning eller den engelske betegnelse Academy Profession (AP) Degree in Public Administration.
Akademiuddannelse
60
Egenbetaling
Typisk 3 år på deltid (60 ECTS). Maksimalt 6 år
En studie- eller erhvervsforberedende uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Typisk på vores campusser i Kolding, Haderslev, Aabenraa og Esbjerg
Uddannelsen er normeret til 1 år. Det betyder, at uddannelsen tager et år, hvis du studerer på fuld tid. De fleste vælger dog at læse på deltid i 3 år, så der er plads til familie- og arbejdsliv. Du kan vælge at læse over en endnu længere periode, så længe du afslutter uddannelsen inden for seks år fra den dag, du starter.
Som studerende på denne uddannelse tilmelder du dig ikke en hel uddannelse på én gang. Du tilmelder dig derimod løbende modulerne i det tempo, der passer dig.
Er du ny studerende, skal du ved første tilmelding til et modul vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring.
Tilmelding til uddannelsen foregår via modultilmelding.
For at blive optaget på modulerne på uddannelsen skal du have gennemført en studie- eller erhvervsforberedende uddannelse, som for eksempel en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse (EUD). Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om realkompetencevurdering her.
For at gå til prøve i afgangsprojektet skal du have taget moduler svarende til 50 ECTS.
Akademiuddannelsen i ledelse er niveaumæssigt indplaceret som en Videregående VoksenUddannelse (VVU), og du vil således kunne læse videre på diplomniveau efter gennemført uddannelse.
Diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver.
Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.
Der er egenbetaling med mulighed for støtte.
Få råd og vejledning til at vælge den rigtige efter- og videreuddannelse. Vi har samlet de vigtigste oplysninger til dig, der har spørgsmål til dit studievalg. Du kan også kontakte vores studievejleder for personlig vejledning.
Få råd og vejledning til at vælge den rigtige efter- og videreuddannelse.
EVU-studievejledning
Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk
Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb? Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse. Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.
Du tilmelder dig et akademimodul, diplommodul, kursus eller konference via ansøgningsportalen nemStudie.dk, som vi linker til under den enkelte aktivitet på vores hjemmeside.
Er du ny studerende skal du ved første tilmelding vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse (eksamensbevis) og 2 års erhvervserfaring (fx seneste lønseddel med anciennitet eller officiel bekræftelse fra virksomheden).
Ved betalende arbejdsgiver skal du oplyse CVR-nummer, P-nummer samt eventuelt EAN-nummer.
Kommunikationen mellem dig og UC SYD i ansøgningsperioden foregår via nemStudie på din ansøgning. Det er derfor vigtigt, at du tjekker nemStudie jævnligt for meddelelser.
Vi optager studerende efter 'først til mølle' princippet, så hvis du vil være sikker på en plads på det modul, du søger om adgang til, skal du sende din ansøgning afsted i god tid før ansøgningsfristen.
Adgangskravene på vores moduler er afhængige af, om det er et akademi- eller diplommodul.
Opfylder du ikke adgangskravene, har du mulighed for at søge om en realkompetencevurdering.
Størstedelen af vores uddannelsesaktiviteter har en tilmeldingsfrist d. 1. december og 1. juni. Dog udbyder vi også moduler med andre tilmeldingsfrister. Du finder den præcise tilmeldingsfrist under det enkelte modul på vores hjemmeside.
Hvis et modul ikke har modtaget nok tilmeldinger, kan tilmeldingsfristen blive udskudt. I disse tilfælde får du en meddelelse herom i nemStudie efter tilmeldingsfristen på aktiviteten. Er der ledige pladser på vores aktiviteter, modtager vi også tilmeldinger tæt på studiestart.
Når du er optaget, modtager du en optagelsesbesked via ansøgningsportalen nemStudie. I optagelsesbeskeden indgår der relevante informationer om din studiestart herunder bl.a. info om, hvordan du modtager dit studielogin samt hvilke platforme, du skal anvende under uddannelsesforløbet. Det er derfor vigtigt, at du læser optagelsesbeskeden.
Inden studiestart sender vi en faktura til dig eller din arbejdsgiver alt efter, hvem du har angivet som betaler. Når fakturaen er betalt, har du ret til at deltage i undervisningen, få vejledning, gå til eksamen og deltage i studiestøttende aktiviteter.
Din deltagelse i undervisningen sker under forudsætning af, at du har betalt deltagergebyret rettidigt. Møder du ikke op til undervisningen, eller afbryder du din uddannelse, yder UC SYD ingen tilbagebetaling. Du kan heller ikke gemme betalingen til et senere modul
Din tilmelding er bindende fra optagelsestidspunktet. Hvis du undtagelsesvis bliver nødt til at framelde dig inden startdatoen på modulet, skal det ske skriftligt og med begrundelse. Du vil dog i den forbindelse blive opkrævet et administrationsgebyr på 1000 kr.
Din tilmelding til modulet er personlig, og derfor kan din arbejdsgiver ikke framelde dig.
For de udbud, der udbydes under Lov om åben uddannelse med deltagerbetaling, er det gældende, at ved manglende betaling mister UC SYD retten til offentligt tilskud. Dette tilskud vil i så tilfælde blive opkrævet af den studerende, og ved manglende betaling heraf (enten deltagerbetaling, tilskud eller begge dele) mister den studerende retten til at deltage på modulet. Der tages forbehold for regulering af tilskuddet.
Her kan du læse mere om hvordan vi behandler og beskytter dine persondata i forbindelse med dine studier på UC SYD.
Som studerende skal du være opmærksom på at hvis din arbejdsgiver betaler og ønsker at få verificeret din tilmelding, kan UC SYD viderebringe disse oplysninger.
På hjemmesiden under hvert modul, kan du finde datoer for undervisning og for eksamen. I udgangspunktet begynder efterårssemestret i starten af september og forårssemestret begynder i starten af februar.
Når du er tilmeldt et modul, får du adgang til en litteraturliste via læringsplatformen ItsLearning. Så udover betaling for modulet, skal du regne med udgifter til bøger og andet skriftligt materiale. Det er forskelligt fra modul til modul, men det vil typisk ligge mellem 700 og 1000 kr. pr. modul.
Akademiuddannelsen består af moduler, som du selv sammensætter. Uddannelsen er på 60 ECTS og giver dig mulighed for at opbygge kompetencer inden for offentlig forvaltning og administration i et tempo, der passer til dit arbejdsliv.
Du kan kombinere modulerne, så de matcher dine arbejdsopgaver og dine faglige interesser. For at gå til prøve i afgangsprojektet skal du have gennemført moduler svarende til 50 ECTS.
Uddannelsen rummer både obligatoriske moduler, valgfrie moduler og et afgangsprojekt.
Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?
Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.
Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk
Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.
Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.
Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk
Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.
Omstillingsfonden giver dig mulighed for at søge op til 10.000 kroner årligt til dækning af deltagerbetalingen på moduler på akademi- eller diplomuddannelser, fagspecifikke kurser samt merituddannelser.
Lektor
Louise Hansen (LHAN)
Telefon: 7266 5167
E-mail: lhan@ucsyd.dk