Type
Akademiuddannelse
Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage
Bliv mere kompetent til at løse nuværende og fremtidige arbejdsopgaver.
Få faglig, teoretisk og metodisk ballast til at varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau.
Er du f.eks. social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent, og vil du gerne udvikle dine kompetencer, så du bliver mere kompetent til at løse nuværende og fremtidige arbejdsopgaver i social- og sundhedssektoren, så er Akademiuddannelse i sundhedspraksis noget for dig.
På Akademiuddannelse i sundhedspraksis får du koblet teori med praksis og bygget oven på dine nuværende faglige kompetencer.
Du får en helhedsforståelse af det social- og sundhedsfaglige område.
Du får styrket din evne til at indgå i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i både social- og sundhedssektoren.
Du får en større metodisk og teoretisk værktøjskasse.
Du vil udvikle dig personligt.
Du får styrket din selvstændighed og dine samarbejdsevner.
Du vil udvikle din teoretiske og metodiske forståelse til at skabe udvikling inden for dit fagområde.
ønsker at blive dygtigere til dit fag.
vil styrke din faglige profil inden for eksempelvis vejledning, psykiatri, akutsygepleje og demens.
skal tiltræde eller er i en specialiseret funktion.
drømmer om at blive mellemleder.
skal kvalificere dig til videreuddannelse, f.eks. diplomuddannelse.
Akademiuddannelse
60
Egenbetaling
Typisk 3 år på deltid (60 ECTS). Maksimalt 6 år
En studie- eller erhvervsforberedende uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Typisk på vores campusser i Kolding, Haderslev, Aabenraa og Esbjerg.
Uddannelsen er normeret til 1 år. Det betyder, at uddannelsen tager et år, hvis du studerer på fuld tid. De fleste vælger dog at læse på deltid i 3 år, så der er plads til familie- og arbejdsliv. Du kan vælge at læse over en endnu længere periode, så længe du afslutter uddannelsen inden for seks år fra den dag, du starter.
Som studerende på denne uddannelse tilmelder du dig ikke en hel uddannelse på én gang. Du tilmelder dig derimod løbende modulerne i det tempo, der passer dig.
Er du ny studerende, skal du ved første tilmelding til et modul vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring.
Tilmelding til uddannelsen foregår via modultilmelding.
For at komme ind på Akademiuddannelse i sundhedspraksis på UC SYD skal du i forvejen have gennemført en studie- eller erhvervsforberedende uddannelse, som for eksempel gymnasium eller en erhvervsuddannelse.
Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Hvis du ikke opfylder disse krav, kan du muligvis optages på dispensation efter en individuel vurdering.
Akademiuddannelsen i ledelse er niveaumæssigt indplaceret som en Videregående VoksenUddannelse (VVU), og du vil således kunne læse videre på diplomniveau efter gennemført uddannelse.
Diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver.
Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.
Der er egenbetaling med mulighed for støtte.
Få råd og vejledning til at vælge den rigtige efter- og videreuddannelse. Vi har samlet de vigtigste oplysninger til dig, der har spørgsmål til dit studievalg. Du kan også kontakte vores studievejleder for personlig vejledning.
Få råd og vejledning til at vælge den rigtige efter- og videreuddannelse.
EVU-studievejledning
Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk
Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb? Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse. Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.
Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene.
Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Du tilmelder dig et akademimodul, diplommodul, kursus eller konference via ansøgningsportalen nemStudie.dk, som vi linker til under den enkelte aktivitet på vores hjemmeside.
Er du ny studerende skal du ved første tilmelding vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse (eksamensbevis) og 2 års erhvervserfaring (fx seneste lønseddel med anciennitet eller officiel bekræftelse fra virksomheden).
Ved betalende arbejdsgiver skal du oplyse CVR-nummer, P-nummer samt eventuelt EAN-nummer.
Kommunikationen mellem dig og UC SYD i ansøgningsperioden foregår via nemStudie på din ansøgning. Det er derfor vigtigt, at du tjekker nemStudie jævnligt for meddelelser.
Vi optager studerende efter 'først til mølle' princippet, så hvis du vil være sikker på en plads på det modul, du søger om adgang til, skal du sende din ansøgning afsted i god tid før ansøgningsfristen.
Adgangskravene på vores moduler er afhængige af, om det er et akademi- eller diplommodul.
Opfylder du ikke adgangskravene, har du mulighed for at søge om en realkompetencevurdering.
Størstedelen af vores uddannelsesaktiviteter har en tilmeldingsfrist d. 1. december og 1. juni. Dog udbyder vi også moduler med andre tilmeldingsfrister. Du finder den præcise tilmeldingsfrist under det enkelte modul på vores hjemmeside.
Hvis et modul ikke har modtaget nok tilmeldinger, kan tilmeldingsfristen blive udskudt. I disse tilfælde får du en meddelelse herom i nemStudie efter tilmeldingsfristen på aktiviteten. Er der ledige pladser på vores aktiviteter, modtager vi også tilmeldinger tæt på studiestart.
Når du er optaget, modtager du en optagelsesbesked via ansøgningsportalen nemStudie. I optagelsesbeskeden indgår der relevante informationer om din studiestart herunder bl.a. info om, hvordan du modtager dit studielogin samt hvilke platforme, du skal anvende under uddannelsesforløbet. Det er derfor vigtigt, at du læser optagelsesbeskeden.
Inden studiestart sender vi en faktura til dig eller din arbejdsgiver alt efter, hvem du har angivet som betaler. Når fakturaen er betalt, har du ret til at deltage i undervisningen, få vejledning, gå til eksamen og deltage i studiestøttende aktiviteter.
Din deltagelse i undervisningen sker under forudsætning af, at du har betalt deltagergebyret rettidigt. Møder du ikke op til undervisningen, eller afbryder du din uddannelse, yder UC SYD ingen tilbagebetaling. Du kan heller ikke gemme betalingen til et senere modul
Din tilmelding er bindende fra optagelsestidspunktet. Hvis du undtagelsesvis bliver nødt til at framelde dig inden startdatoen på modulet, skal det ske skriftligt og med begrundelse. Du vil dog i den forbindelse blive opkrævet et administrationsgebyr på 1000 kr.
Din tilmelding til modulet er personlig, og derfor kan din arbejdsgiver ikke framelde dig.
For de udbud, der udbydes under Lov om åben uddannelse med deltagerbetaling, er det gældende, at ved manglende betaling mister UC SYD retten til offentligt tilskud. Dette tilskud vil i så tilfælde blive opkrævet af den studerende, og ved manglende betaling heraf (enten deltagerbetaling, tilskud eller begge dele) mister den studerende retten til at deltage på modulet. Der tages forbehold for regulering af tilskuddet.
Her kan du læse mere om hvordan vi behandler og beskytter dine persondata i forbindelse med dine studier på UC SYD.
Som studerende skal du være opmærksom på at hvis din arbejdsgiver betaler og ønsker at få verificeret din tilmelding, kan UC SYD viderebringe disse oplysninger.
På hjemmesiden under hvert modul, kan du finde datoer for undervisning og for eksamen. I udgangspunktet begynder efterårssemestret i starten af september og forårssemestret begynder i starten af februar.
Når du er tilmeldt et modul, får du adgang til en litteraturliste via læringsplatformen ItsLearning. Så udover betaling for modulet, skal du regne med udgifter til bøger og andet skriftligt materiale. Det er forskelligt fra modul til modul, men det vil typisk ligge mellem 700 og 1000 kr. pr. modul.
Uddannelsen består af to obligatoriske moduler, som tilsammen udgør 20 ECTS-point. Derudover skal du tage tre valgfrie moduler, svarende til 30 ECTS, som specialiserer dig i forhold til en bestemt funktion, profession eller sektor. Endelig afslutter du uddannelsen med et obligatorisk afgangsprojekt på 10 ECTS.
Her kan du læse om og tilmelde dig de obligatoriske moduler på Akademiuddannelse i sundhedspraksis.
Kvalitetsudvikling og dokumentation (10 ECTS)
Find dit ønskede valgmodul på Akademiuddannelsen i sundhedspraksis her eller brug dropdown-menuen til at vælge din ønskede opstartsdato.
Vælg blandt de valgmoduler, der er relevante for dig.
Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?
Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.
Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk
Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.
Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.
Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk
Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.
Studieleder
Pia Øxenberg Hansen (POHA)
Telefon: 7266 5125
E-mail: poha@ucsyd.dk