Diplom i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

EVU-DUEK-Kolding-2026-UCSYD.jpg

Bliv professionel vejleder for børn, unge og voksne

  • Skabe tillidsfulde relationer

  • Designe og gennemføre vejledningsforløb

  • Analysere og reflektere over vejledning i praksis

  • Handle etisk og professionelt

På DUEK lærer du at hjælpe mennesker med at finde retning i uddannelse og arbejdsliv. Når mulighederne er mange, kræver det kvalificeret vejledning at træffe meningsfulde valg, og det er netop dét, du lærer på uddannelsen.

På uddannelsen udvikler du dine kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere vejledningsforløb. Du lærer at anvende metoder og redskaber, der skaber struktur, motivation og progression – også når du møder usikkerhed eller modstand.

Du styrker din evne til at skabe tillidsfulde relationer, indgå i tværprofessionelt samarbejde og arbejde etisk og refleksivt med mennesker i forskellige livssituationer. Samtidig får du indsigt i uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og vejledningens samfundsmæssige rolle.

Fakta om uddannelsen

Type

Diplomuddannelse

ECTS

60

Økonomi

Egenbetaling

Varighed

Typisk 3 år på deltid. Maksimalt 6 år

Adgangskrav

Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring

Beliggenhed

Typisk på vores campus i Kolding

Uddannelsen er normeret til 1 år. Det betyder, at uddannelsen tager et år, hvis du studerer på fuld tid. De fleste vælger dog at læse på deltid i 3 år, så der er plads til familie- og arbejdsliv. Du kan vælge at læse over en endnu længere periode, så længe du afslutter uddannelsen inden for seks år fra den dag, du starter.

Som studerende på denne uddannelse tilmelder du dig ikke en hel uddannelse på én gang. Du tilmelder dig derimod løbende modulerne i det tempo, der passer dig.

Er du ny studerende, skal du ved første tilmelding til et modul vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring.

Tilmelding til uddannelsen foregår via modultilmelding.

For at komme ind på diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning på UC SYD skal du have afsluttet en videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse.

Derudover forudsætter diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.

Der er egenbetaling med mulighed for støtte.

Få råd og vejledning til at vælge den rigtige efter- og videreuddannelse. Vi har samlet de vigtigste oplysninger til dig, der har spørgsmål til dit studievalg. Du kan også kontakte vores studievejleder for personlig vejledning.

Få råd og vejledning til at vælge den rigtige efter- og videreuddannelse.

EVU-studievejledning
Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb? Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse. Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.

Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.

På UC SYD har du mulighed for at tage dele af din vejlederuddannelse online. De undervisningsformater, du kan forvente at møde, er følgende:

Online moduler
Modulerne har én opstartsdag med fysisk eller online fremmøde. Online fremmøde betyder, at du følger undervisningen hjemmefra på din computer. Herefter følger et antal undervisningsgange med synkron online undervisning i 3 timer for alle deltagere på modulet. I uger hvor der ikke er undervisning, arbejder du som studerende selvstændigt og fleksibelt med læsning, videooplæg, øvelser og reflektionsopgaver fra underviser.

Blendede moduler
Der er to muligheder:

1. Én opstartsdag med både fysisk og online fremmøde. Herefter foregår undervisningen enten online (for alle) eller som fremmøde. Fremmødet kan være enten online eller fysisk. Her er tale om en blanding af rene onlinegange for alle og fremmødegange (online eller fysisk fremmøde).
2. Undervisningen er fremmødeundervisning, hvor du enten har fremmøde online eller fysisk på UC SYD. Her er tale om fremmøde alle gange, enten fysisk eller online.

Fælles for de forskellige formater
Uanset format vil du møde struktureret undervisning med høj faglighed og stor variation. Der indgår bl.a. undervisningsvideoer, power-points med tale, forskellige opgavetyper samt digitale diskussioner.

Underviseren giver feedback og vejledning på vores læringsplatform Its learning. På vores hjemmeside fremgår det ved hvert modul, hvilket format du kan forvente. Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om dine muligheder – online eller kig forbi på campus i Kolding.

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.

Gå til siden

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Læs mere her.

Team EVU
Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage. Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.

Du tilmelder dig et akademimodul, diplommodul, kursus eller konference via ansøgningsportalen nemStudie.dk, som vi linker til under den enkelte aktivitet på vores hjemmeside.

Er du ny studerende skal du ved første tilmelding vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse (eksamensbevis) og 2 års erhvervserfaring (fx seneste lønseddel med anciennitet eller officiel bekræftelse fra virksomheden).

Ved betalende arbejdsgiver skal du oplyse CVR-nummer, P-nummer samt eventuelt EAN-nummer.

Kommunikationen mellem dig og UC SYD i ansøgningsperioden foregår via nemStudie på din ansøgning. Det er derfor vigtigt, at du tjekker nemStudie jævnligt for meddelelser.

Vi optager studerende efter 'først til mølle' princippet, så hvis du vil være sikker på en plads på det modul, du søger om adgang til, skal du sende din ansøgning afsted i god tid før ansøgningsfristen.

Adgangskravene på vores moduler er afhængige af, om det er et akademi- eller diplommodul.

Opfylder du ikke adgangskravene, har du mulighed for at søge om en realkompetencevurdering.

Størstedelen af vores uddannelsesaktiviteter har en tilmeldingsfrist d. 1. december og 1. juni. Dog udbyder vi også moduler med andre tilmeldingsfrister. Du finder den præcise tilmeldingsfrist under det enkelte modul på vores hjemmeside.

Hvis et modul ikke har modtaget nok tilmeldinger, kan tilmeldingsfristen blive udskudt. I disse tilfælde får du en meddelelse herom i nemStudie efter tilmeldingsfristen på aktiviteten. Er der ledige pladser på vores aktiviteter, modtager vi også tilmeldinger tæt på studiestart.

Når du er optaget, modtager du en optagelsesbesked via ansøgningsportalen nemStudie. I optagelsesbeskeden indgår der relevante informationer om din studiestart herunder bl.a. info om, hvordan du modtager dit studielogin samt hvilke platforme, du skal anvende under uddannelsesforløbet. Det er derfor vigtigt, at du læser optagelsesbeskeden.

Inden studiestart sender vi en faktura til dig eller din arbejdsgiver alt efter, hvem du har angivet som betaler. Når fakturaen er betalt, har du ret til at deltage i undervisningen, få vejledning, gå til eksamen og deltage i studiestøttende aktiviteter.

Din deltagelse i undervisningen sker under forudsætning af, at du har betalt deltagergebyret rettidigt. Møder du ikke op til undervisningen, eller afbryder du din uddannelse, yder UC SYD ingen tilbagebetaling. Du kan heller ikke gemme betalingen til et senere modul

Din tilmelding er bindende fra optagelsestidspunktet. Hvis du undtagelsesvis bliver nødt til at framelde dig inden startdatoen på modulet, skal det ske skriftligt og med begrundelse. Du vil dog i den forbindelse blive opkrævet et administrationsgebyr på 1000 kr.

Din tilmelding til modulet er personlig, og derfor kan din arbejdsgiver ikke framelde dig.

For de udbud, der udbydes under Lov om åben uddannelse med deltagerbetaling, er det gældende, at ved manglende betaling mister UC SYD retten til offentligt tilskud. Dette tilskud vil i så tilfælde blive opkrævet af den studerende, og ved manglende betaling heraf (enten deltagerbetaling, tilskud eller begge dele) mister den studerende retten til at deltage på modulet. Der tages forbehold for regulering af tilskuddet.

Her kan du læse mere om hvordan vi behandler og beskytter dine persondata i forbindelse med dine studier på UC SYD.

Som studerende skal du være opmærksom på at hvis din arbejdsgiver betaler og ønsker at få verificeret din tilmelding, kan UC SYD viderebringe disse oplysninger.

Behandling af persondata for studerende ved EVU

På hjemmesiden under hvert modul, kan du finde datoer for undervisning og for eksamen. I udgangspunktet begynder efterårssemestret i starten af september og forårssemestret begynder i starten af februar.

Når du er tilmeldt et modul, får du adgang til en litteraturliste via læringsplatformen ItsLearning. Så udover betaling for modulet, skal du regne med udgifter til bøger og andet skriftligt materiale. Det er forskelligt fra modul til modul, men det vil typisk ligge mellem 700 og 1000 kr. pr. modul.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af tre obligatoriske moduler, 2-3 valgmoduler og et afgangsprojekt (60 ECTS). Du kan tilpasse din profil og specialisere dig i forhold til din praksis, profession eller branche. Du kan vælge valgmoduler uden for uddannelsens område – dog højst 15 ECTS.

Her kan du læse om og tilmelde dig de obligatoriske moduler på Diplom i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning:

Valgmodulerne kan sorteres på fagområde eller semester, så du kan få vist de moduler, der er relevante for dig.

Moduler

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Har du spørgsmål? Kontakt os

Områdeleder
Trine Tybjerg Holm (TTHO)
Telefon: 7266 2214
E-mail: TTHO@ucsyd.dk

EVU-medarbejdere-TTHO-Kolding-2024-UCSYD.jpg