Type
Specialuddannelse
Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage
Få mere viden om komplekse, ustabile patientforløb og opgaver.
Bliv i stand til at være det koordinerende led i sammenhængende patientforløb.
I disse år er der et stigende behov for, at du som sygeplejerske i det kommunale sundhedsvæsen behandler borgere med mere komplekse pleje- og behandlingsbehov. Flere ældre borgere med komplekse sygdomme, borgere med kroniske sygdomme og borgere med psykiatriske lidelser har nemlig medført en løbende opgaveflytning fra sygehusene til den primære sygepleje.
Derudover er der flere udfordringer i forhold til organisatorisk kompleksitet, og det gør alt sammen, at der stilles større krav til sygeplejersker i det kommunale sundhedsvæsen.
Tag Specialuddannelsen i borgernær sygepleje og få det kompetenceløft, der gør dig i stand til at understøtte det stærke og borgernære sundhedsvæsen, der er behov for.
Specialuddannelsen er en klinisk funderet uddannelse, som er målrettet dig, der som sygeplejerske arbejder tæt på borgeren i kommunerne. Med uddannelsen får du styrket dine kliniske, organisatoriske og kvalitetsudviklende kompetencer.
Uddannelsen gør dig i stand til at:
varetage klinisk sygepleje i komplekse og ustabile patientforløb
lede og koordinere sammenhængende patientforløb
sikre en organisatorisk forankring af viden og implementering af denne viden, der understøtter det løbende kvalitetsarbejde
fungere som en faglig ressourceperson både i egen organisation og på tværs af sektorgrænser og faggrupper.
Specialuddannelse
40 uger
Egenbetaling på 53.000 kr.
Dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje + specifikke adgangskrav
Vil variere og kan foregå i hele Region Syddanmark
Udbydes i samarbejde med UCL
Du tilmelder dig et akademimodul, diplommodul, kursus eller konference via ansøgningsportalen nemStudie.dk, som vi linker til under den enkelte aktivitet på vores hjemmeside.
Er du ny studerende skal du ved første tilmelding vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse (eksamensbevis) og 2 års erhvervserfaring (fx seneste lønseddel med anciennitet eller officiel bekræftelse fra virksomheden).
Ved betalende arbejdsgiver skal du oplyse CVR-nummer, P-nummer samt eventuelt EAN-nummer.
Kommunikationen mellem dig og UC SYD i ansøgningsperioden foregår via nemStudie på din ansøgning. Det er derfor vigtigt, at du tjekker nemStudie jævnligt for meddelelser.
Vi optager studerende efter 'først til mølle' princippet, så hvis du vil være sikker på en plads på det modul, du søger om adgang til, skal du sende din ansøgning afsted i god tid før ansøgningsfristen.
Adgangskravene på vores moduler er afhængige af, om det er et akademi- eller diplommodul.
Opfylder du ikke adgangskravene, har du mulighed for at søge om en realkompetencevurdering.
Størstedelen af vores uddannelsesaktiviteter har en tilmeldingsfrist d. 1. december og 1. juni. Dog udbyder vi også moduler med andre tilmeldingsfrister. Du finder den præcise tilmeldingsfrist under det enkelte modul på vores hjemmeside.
Hvis et modul ikke har modtaget nok tilmeldinger, kan tilmeldingsfristen blive udskudt. I disse tilfælde får du en meddelelse herom i nemStudie efter tilmeldingsfristen på aktiviteten. Er der ledige pladser på vores aktiviteter, modtager vi også tilmeldinger tæt på studiestart.
Når du er optaget, modtager du en optagelsesbesked via ansøgningsportalen nemStudie. I optagelsesbeskeden indgår der relevante informationer om din studiestart herunder bl.a. info om, hvordan du modtager dit studielogin samt hvilke platforme, du skal anvende under uddannelsesforløbet. Det er derfor vigtigt, at du læser optagelsesbeskeden.
Inden studiestart sender vi en faktura til dig eller din arbejdsgiver alt efter, hvem du har angivet som betaler. Når fakturaen er betalt, har du ret til at deltage i undervisningen, få vejledning, gå til eksamen og deltage i studiestøttende aktiviteter.
Din deltagelse i undervisningen sker under forudsætning af, at du har betalt deltagergebyret rettidigt. Møder du ikke op til undervisningen, eller afbryder du din uddannelse, yder UC SYD ingen tilbagebetaling. Du kan heller ikke gemme betalingen til et senere modul
Din tilmelding er bindende fra optagelsestidspunktet. Hvis du undtagelsesvis bliver nødt til at framelde dig inden startdatoen på modulet, skal det ske skriftligt og med begrundelse. Du vil dog i den forbindelse blive opkrævet et administrationsgebyr på 1000 kr.
Din tilmelding til modulet er personlig, og derfor kan din arbejdsgiver ikke framelde dig.
For de udbud, der udbydes under Lov om åben uddannelse med deltagerbetaling, er det gældende, at ved manglende betaling mister UC SYD retten til offentligt tilskud. Dette tilskud vil i så tilfælde blive opkrævet af den studerende, og ved manglende betaling heraf (enten deltagerbetaling, tilskud eller begge dele) mister den studerende retten til at deltage på modulet. Der tages forbehold for regulering af tilskuddet.
Her kan du læse mere om hvordan vi behandler og beskytter dine persondata i forbindelse med dine studier på UC SYD.
Som studerende skal du være opmærksom på at hvis din arbejdsgiver betaler og ønsker at få verificeret din tilmelding, kan UC SYD viderebringe disse oplysninger.
På hjemmesiden under hvert modul, kan du finde datoer for undervisning og for eksamen. I udgangspunktet begynder efterårssemestret i starten af september og forårssemestret begynder i starten af februar.
Når du er tilmeldt et modul, får du adgang til en litteraturliste via læringsplatformen ItsLearning. Så udover betaling for modulet, skal du regne med udgifter til bøger og andet skriftligt materiale. Det er forskelligt fra modul til modul, men det vil typisk ligge mellem 700 og 1000 kr. pr. modul.
Uddannelsen strækker sig over 40 uger og er fordelt på 28 ugers klinisk uddannelse på eget ansættelsessted, 6 ugers ekstern klinik på eksempelvis hospitaler og almen praksis samt 6 ugers praksisnær teoriundervisning på uddannelsesinstitutionen.
I løbet af de kliniske perioder vil der i mindre omfang være e-læring, der skal underbygge sammenhængen mellem teori og praksis.
Uddannelsen udbydes i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og derfor skal du tilmelde dig hos dem.
Adgangskravet er dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje samt specifikke adgangskrav.
Der er egenbetaling på 53.000 kr.
Specialuddannelsen består af tre uddannelsesafsnit:
Kliniske kompetencer: Fokus på specialiserede og almen kliniske kompetencer koblet med en rehabiliterende og borgerinddragende tilgang.
Organisatoriske kompetencer: Fokus på borgerforløbet på tværs af sektorer.
Kvalitetsarbejde: Fokus på forankring af ny viden og implementering.
Vi udbyder specialuddannelsen i borgernær sygepleje sammen med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Det betyder, at det fra forløb til forløb vil variere, om undervisningen finder sted hos UC SYD eller UCL.
Uddannelsen udbydes i samarbejde med UCL, og derfor skal du tilmelde dig hos dem. Vi udbyder specialuddannelsen i borgernær sygepleje sammen med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Det betyder, at det fra forløb til forløb vil variere, om undervisningen finder sted hos UC SYD eller UCL.
Tilmeld dig her
Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?
Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.
Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk
Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.
Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.
Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk
Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.