Frie skolers grundlag og pædagogik

Et fagområde under den Pædagogiske diplomuddannelse

Styrk din forståelse af de frie skolers værdigrundlag, pædagogik og dannelsessyn, og lær at omsætte principper om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse til skolens hverdag og udvikling.

Fagområdet Frie skolers grundlag og pædagogiske udvikling er særligt rettet mod dig, der har interesse for at arbejde med det menneske- og skolesyn, der præger de frie skolers grundlag. Uddannelsen inddrager inspiration fra Grundtvig, Kold og andre uddannelsesteoretikere. Samtidig behandles skolekultur og kostskolemiljø i undervisningens temaer.

Du vil lære at aktualisere, udvikle og selvfølgelig arbejde med de frie skolers pædagogiske praksis. Du får indsigt i begreberne livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og lærer at koble dette til frie skolers værdigrundlag og at omsætte det i praksis i hverdagen.

Fagområdet giver dig kompetencerne til at udvikle fagdidaktik og dannelsesmål og at implementere dette konkret i undervisningen. Du bliver klædt på til at være medansvarlig for skolens udvikling, og i eksterne og interne samarbejder kan du indtage rollen som repræsentant for de frie skolers skoleform.

Uddannelsesretningen forudsætter, at du vælger mindst to af de retningsspecifikke moduler på din pædagogiske diplomuddannelse, og dit afgangsprojekt skal være med udgangspunkt i de frie skoler.

Moduler

Modul 1: Frihedssyn og pædagogisk praksis
Modul 2: Fortællekultur, fortælling og det narrative

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.