Synspædagogik og syns(re)habilitering

Et fagområde på den Pædagogiske diplomuddannelse

Vil du hjælpe børn, unge, voksne og ældre borgere med synsnedsættelse eller blindhed?

På denne uddannelsesretning får du den nyeste viden og teoretiske indsigt i problemstillinger og specialpædagogiske behov og muligheder for specialiserede indsatser inden for den synspædagogisk praksis og syns(re)habilitering.

Du får kompetencerne til at udrede og analysere synspædagogiske behov, og bliver i stand til både at planlægge, gennemføre og evaluere synspædagogiske indsatser, så aktivitet, kommunikation, leg og læring kan fremmes og styrkes.

Du vil lære at skabe virkningsfulde og sammenhængende forløb for de borgere, du arbejder med, og du vil blive bedre til at indgå i det tværprofessionelle og koordinerede samarbejde på området.

Vi anbefaler, at du har viden og kompetencer med udredning og tilrettelæggelse af synspædagogiske forløb og (re)habiliteringsforløb for borgere med nedsat syn eller blindhed – eller tager modulerne 1 & 2 – inden du specialiserer dig med modul 3 til 6.

Moduler

Modul 1: Synsnedsættelse eller blindhed – udredning
Modul 2: Synsnedsættelse eller blindhed – læring, rehabilitering og udvikling
Modul 3: ADL – Almindelig Daglig Levevis. At kunne klare sig i hverdagslivet med synsnedsættelse eller blindhed
Modul 4: O&M – Orientering og Mobility. At kunne færdes i det fysiske miljø med synsnedsættelse eller blindhed
Modul 5: Erhvervet hjerneskade og synsnedsættelse, unge og voksne
Modul 6: Medfødt hjerneskade, synsnedsættelse og yderligere funktionsnedsættelser

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.