Opfylder du ikke de formelle adgangskrav til den uddannelse du gerne vil søge ind på, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og kompetencer kan sidestilles med adgangskravene og kan gøre dig optagelsesberettiget.
IKV er for dig, der ikke har en adgangsgivende eksamen, der gør dig formelt optagelsesberettiget. Når du søger en IKV, skal du dokumentere, at du har erfaringer, kompetencer, uddannelse, der kan sidestilles med de formelle adgangskrav. Herefter vil der blive lavet en faglig vurdering af, om dine kompetencer kan sidestilles med de formelle adgangskrav og om du med disse kompetencer skønnes at kunne gennemføre uddannelsen.
Du skal søge ind gennem kvote 2. Ansøgningsfristen er 15. marts kl. 12.00.
Når du søger, skal du under feltet adgangsgrundlag sætte kryds i rubrikken: ”Jeg søger om optagelse med særlig tilladelse”.
Husk at være omhyggelig med at udfylde felterne i ansøgningen, der handler om dine erfaringer (uddannelsesforløb, kurser, erhvervserfaring, højskoleophold, fritidsbeskæftigelse, udlandsophold mm.), da det er herigennem, vi får et overblik over dine erfaringer og erhvervede kompetencer.
Du kan godt søge om individuel kompetencevurdering i efteroptaget. Du skal søge via nemStudie. Husk at sætte kryds i, at du søger optagelse med særlig tilladelse. Derudover skal du vedlægge dokumentation, CV og motiveret ansøgning.
Du skal vedlægge dokumentation for alt det, du gerne vil vurderes på. Det kan fx være:
tidligere uddannelser, kurser, hf fag m.m.
erhvervsarbejde, som skal angive en periode for hele ansættelsesperioden samt ugentlige timetal. Det kan fx være en arbejdsgivererklæring, udtalelse, første og sidste lønseddel
højskoleophold
udlandsophold (kopi af dine stempler i dit pas, kopi af flybilletter, kopi af sprogskolebevis)
frivilligt arbejde med periode for ansættelsen samt det ugentlige timetal
Derudover skal du vedlægge:
motiveret ansøgning, hvor du på en A4-side beskriver din personlige kvalifikationer og egenskaber, din motivation for at søge studiet samt andre forhold, du synes kvalificerer netop dig til studiet og jobbet som færdiguddannet indenfor professionen.
CV, hvori du omhyggeligt beskriver alle dine erfaringer, kurser og uddannelser - også dem du ikke gjorde færdig. Dine erfaringer fra frivilligt arbejde i foreninger, evt. socialt arbejde, tillidshverv og udlandsophold.
Har du brug for hjælp eller inspiration til at sætte ord på dine kompetencer og kvalifikationer, kan du benytte værktøjet minkompetencemappe.
Du får skriftligt svar på din IKV-ansøgning inden udgangen af maj. Vurderes du optagelsesberettiget indgår din ansøgning på lige fod med andre kvote 2 ansøgere.
En positiv vurdering er ikke en garanti for optagelse på uddannelsen.
Vurderes du ikke optagelsesberettiget, får du et begrundet afslag samt en vejledning i, hvad du skal gøre for at kunne blive optaget på et senere tidspunkt.
Hvis du søger ind via efteroptag, får du svar hurtigst muligt.
Bliver din IKV ansøgning positivt godkendt, er den gyldig 1 år frem (og kun hvis adgangskravene ikke bliver skærpet yderligere).
Du skal være opmærksom på, at godkendelse af den individuelle kompetencevurdering kun gælder for den uddannelse, du har søgt om optagelse på i UC SYD.
Du skal opfylde de specifikke adgangskrav, der er til de undervisningsfag, du ønsker. Hvis du ikke opfylder adgangskravene, har du mulighed for at kvalificere dig gennem gymnasial supplering eller få en individuel kompetencevurdering, hvor vi vurderer, om du har andre kvalifikationer, som kan sidestilles med de formelle adgangskrav.
Billedkunst (du skal have haft ét af nedenstående fag)
Kulturforståelse på B-niveau
Mediefag på B-niveau
Billedkunst på C-niveau
Design på C-niveau
Biologi (du skal have haft ét af nedenstående fag)
Teknikfag på A-niveau (proces, levnedsmiddel og sundhed)
Biologi på B-niveau
Fysik på B-niveau
Kemi på B-niveau
Naturgeografi på B-niveau
Dansk 1.-6. eller 4.-10. klassetrin (kun førsteårsfag 50 ECTS)
Dansk på A-niveau
Dansk som andetsprog
Dansk på A-niveau
Engelsk (Både førsteårsfag 50 ECTS og 2./3. fag 35 ECTS)
Engelsk på B-niveau
Fransk (udbydes ikke på UC SYD)
Fransk begynder- eller fortsættersprog på B-niveau
Fysik/kemi (du skal have haft ét af nedenstående fag)
Teknikfag på A-niveau
Bioteknologi på A-niveau
Biologi på B-niveau
Fysik på B-niveau
Kemi på B-niveau
Naturgeografi på B-niveau
Teknologi på B-niveau
Geografi (du skal have haft ét af nedenstående fag)
Biologi på B-niveau
Fysik på B-niveau
International økonomi på B-niveau
Kemi på B-niveau
Naturgeografi på B-niveau
Historie (du skal have haft ét af nedenstående fag)
Historie på B-niveau
Idéhistorie på B-niveau
Samfundsfag på B-niveau
Samtidshistorie på B-niveau
Håndværk & design (udbydes kun i Esbjerg som dagstudie og som delvis digital i Esbjerg/ Haderslev) (Du skal have haft ét af nedenstående fag)
Teknikfag på A-niveau – design og produktion
Teknikfag på A-niveau – byggeri og energi
Mediefag på B-niveau
Kulturforståelse på B-niveau
Billedkunst på C-niveau
Design på C-niveau
Idræt (du skal have haft ét af nedenstående fag)
Idræt på B-niveau
Dans på B-niveau
Kristendomskundskab/religion (du skal have haft ét af nedenstående fag)
Filosofi på B-niveau
Historie på B-niveau
Idéhistorie på B-niveau
Kulturforståelse på B-niveau
Psykologi på B-niveau
Religion på B-niveau
Samfundsfag på B-niveau
Samtidshistorie på B-niveau
Madkundskab (du skal have haft ét af nedenstående fag)
Bioteknologi på A-niveau
Teknikfag på A-niveau - proces, levnedsmiddel og sundhed
Biologi på C-niveau
Kemi på C-niveau
Matematik (Førsteårsfag 50 ECTS)
Matematik på B-niveau
Matematik 1.-6 klassetrin (2./3. fag 35 ECTS)
Matematik på B-niveau
Musik
Musik på B-niveau
Natur/teknologi (du skal have haft ét af nedenstående fag)
Teknikfag på A-niveau
Bioteknologi på A-niveau
Biologi på B-niveau
Fysik på B-niveau
Kemi på B-niveau
Naturgeografi på B-niveau
Teknologi på B-niveau
Samfundsfag (du skal have haft ét af nedenstående fag)
Afsætning på B-niveau
Historie på B-niveau
International økonomi på B-niveau
Samfundsfag på B-niveau
Samtidshistorie på B-niveau
Virksomhedsøkonomi på B-niveau
Specialpædagogik
Dansk på A-niveau
Tysk
Tysk begynder- eller fortsættersprog på B-niveau
Fagene skal være bestået.
Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, men har dokumenteret erfaring og viden, kan du optages:
Hvis dine kompetencer kan sidestilles med de formelle adgangskrav
Hvis du med disse kompetencer skønnes at kunne gennemføre uddannelsen
Dette sker ved en individuel kompetencevurdering. Du indkaldes derudover til en personlig samtale.
Din ansøgning om individuel kompetencevurdering, skal vedlægges dit ansøgningsskema til meritpædagoguddannelsen.
Vælg herefter mellem den 3-årige eller den 4-årige meritpædagoguddannelse, hvor du finder oplysninger om adgangskrav og ansøgningsskema under Adgangskrav og optagelse.
Ansøgningsfristen for individuel kompetencevurdering er den 10. juni hvert år.