Se, hvilken dokumentation du skal vedhæfte din ansøgning, når du søger ind på en uddannelse hos UC SYD – både gennem kvote 1 og kvote 2.
Du skal vedhæfte dokumentation for dit adgangsgrundlag, det vil sige dit eksamensbevis og eventuelle beviser for bestået enkeltfag eller suppleringskurser på optagelse.dk senest den 5. juli kl. 12.00.
Hvis du er student fra 2004 og frem, ligger eksamensbeviset i en digital eksamensdatabase. Husk at tjekke om eksamensbeviset bliver vedhæftet din digitale ansøgning, når du søger på optagelse.dk.
Hvis dit eksamensbevis ikke ligger i eksamensdatabasen, skal du sørge for at vedhæfte det til ansøgningen.
Hvis du er dumpet et fag på et højere niveau end det krævede, kan du anmode din uddannelsesinstitution om at udstede en attest på, at du har bestået det forudgående niveau.
Uddannelsesinstitutionen skal i attesten angive, at faget og niveaet er afsluttet og bestået for at det kan godtages.
Vi godtager kun en erklæring, hvis du ikke har fået en karakterbedømmelse af det forudgående niveau.
Du skal være opmærksom på, at de oplysninger og dokumenter, du indsender til din ansøgning, bliver kontrolleret f.eks. ved mistanke om dokumentfalsk eller lignende. Hvis det skønnes nødvendigt for udførelse af en kontrol, vil der ligeledes kunne rettes henvendelse til den uddannelsesinstitution/arbejdsgiver, som har udstedt det pågældende dokument, f.eks. et eksamensbevis.
Det er strafbart at søge om optagelse ved brug af forfalskede dokumenter. UC SYD vil anmelde enhver mistanke om dokumentfalsk til politiet.
Du skal vedhæfte dokumentation for dit adgangsgrundlag, dvs. eksamensbevis og eventuelle beviser for bestået enkeltfag, suppleringskurser eller adgangsgivende uddannelser.
Dokumentation for udvælgelseskriterierne til kvote 2 skal være vedhæftet senest 15. marts kl. 12.00.
Afslutter du først din adgangsgivende eksamen, suppleringskurser eller en aktivitet efter denne frist, skal du anføre det på ansøgningen og vedhæfte det på optagelse.dk senest 5. juli kl. 12.00.
Erhvervsarbejde: Skal angive hele ansættelsesperioden samt ugentligt timetal. Det kan fx være arbejdsgivererklæring, udtalelse samt første og sidste lønseddel.
Højskoleophold: Kan være et kursusbevis.
Udlandsophold: Kan være kopi af stempler i dit pas, flybilletter eller sprogskolebevis.
Frivilligt arbejde: Skal angive perioden for ansættelsen samt det ugentlige timetal.
Motiveret ansøgning: Du skal på én A4-side beskrive dine personlige kvalifikationer og egenskaber, din motivation for at søge studiet samt andre forhold, du mener kvalificerer dig til studiet og jobbet som færdiguddannet inden for professionen.
Alle aktiviteter skal kunne dokumenteres. Erhvervsarbejde skal dokumenteres med ugentligt timetal, periode og arbejdets art. Et CV er ikke tilstrækkeligt. Du kan benytte arbejdsgivererklæringen som dokumentation.
Ovenfor kan du finde vurderingskriterierne for denne uddannelse
Hvis du er dumpet et fag på et højere niveau end det krævede, kan du anmode din uddannelsesinstitution om at udstede en attest på, at du har bestået det forudgående niveau.
Uddannelsesinstitutionen skal i attesten angive, at faget og niveauet er afsluttet og bestået, for at det kan godkendes.
Vi godtager kun en erklæring, hvis du ikke har fået en karakterbedømmelse af det forudgående niveau.
Du skal være opmærksom på, at de oplysninger og dokumenter, du indsender til din ansøgning, kan blive kontrolleret, fx ved mistanke om dokumentfalsk eller lignende.
Hvis der skønnes nødvendigt at udføre en kontrol, vil der ligeledes kunne rettes henvendelse til den uddannelsesinstitution eller arbejdsgiver, som har udstedt det pågældende dokument, fx et eksamensbevis.
Det er strafbart at søge om optagelse ved brug af forfalskede dokumenter. UC SYD vil anmelde enhver mistanke om dokumentfalsk til politiet.
Team Optag hjælper dig med spørgsmål om adgangskrav, ansøgning og optagelse på UC SYD.
Kontakt os om ansøgning og optagelse