Pædagogisk, didaktisk og datainformeret ledelse

Et obligatorisk modul på diplomuddannelsen i ledelse

Understøt den professionelle opgaveløsning med faglig udvikling og ledelse

Styrk din faglige ledelse ved at lære at indsamle data om organisationens kompetencer, sætte retning for udvikling og understøtte den professionelle opgaveløsning gennem klare mål, kommunikation, feedback og indsigt i både egne og organisationens udviklingsbehov.

Hvordan skaber du den mest kompetente organisation, der kan løse opgaver professionelt og effektivt? Det kræver redskaber og færdigheder til at forstå den kompetencemæssige status og udviklingsbehovene i organisationen. Dem får du på modulet i faglig ledelse.

For at udvikle en organisation effektivt, må du først kende udgangspunktet. På modulet Faglig ledelse lærer du blandt andet at indsamle data om den faglige udvikling og organisationens kompetencemæssige status. Det øjebliksbillede kan give dig og resten af ledelsen en retning for den faglige udvikling, som vil understøtte opgaveløsningen. Du vil lære at understøtte den faglige udvikling på flere måder. Det kan for eksempel være ved at fastlægge udviklingsmål eller gennem feedback til kolleger og medarbejdere.

Du bliver ikke bare klædt på til at finde de kompetencemæssige muligheder for udvikling. Du lærer også at kulturudvikle din organisation, så den faglige udvikling og de faglige kompetencer kommer på dagsordenen hos både kolleger, medarbejdere og andre interessenter.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Hvordan du udvikler en fagligt kompetent organisation, som kan løse opgaver professionelt.

  • Lær at finde områder, som trænger til et kompetenceløft, og som kan være med til at styrke opgaveløsningen.

  • Inddrag medarbejdere, kolleger eller andre interessenter i den professionelle opgaveløsning gennem feedback og fastlæggelse af udviklingsmål.

  • Bliv bedre til at identificere dine egne og organisationens udviklingsbehov inden for faglig ledelse.

Modulet er et valgmodul på Diplom i ledelse, men kan også tages selvstændigt.

Du vil gerne styrke organisationens professionelle opgaveløsning. Det lærer du på dette modul, hvor du arbejder med medarbejderes og kollegers professionelle opgaveløsning gennem blandt andet feedback og fastlæggelse af udviklingsmål.

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.

En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en Realkompetencevurdering (RKV).

Formål

Det er formålet, at den studerende kan:

Tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer til at kunne lede den professionelle opgaveløsning. Herunder faglig udvikling, ledelse af den faglige kvalitet og ledelse af de relationer og personer, der løser de faglige opgaver.

Mål for læringsudbytte

Viden og forståelse

Det er målet, at den studerende skal have viden om og forståelse af:

  • særlige opgaver, der knytter sig til faglig ledelse baseret på teori, metode og praksis.

Færdigheder

Det er målet, at den studerende har opnået færdigheder til at:

  • indsamle data om den faglige udvikling og organisationens kompetencemæssige status med henblik på at skabe grundlag for ledelse af den professionelle udvikling i egen ledelsesmæssige kontekst.

  • kunne kommunikere retningen for den professionelle opgaveløsning og gennem feedback og fastlæggelse af udviklingsmål understøtte opgaveløsningen.

Kompetencer

Det er målet, at den studerende kan:

  • kulturudvikle og lede den faglige udvikling sammen med kolleger, medarbejdere og andre aktører i feltet.

  • identificere egne og organisationens udviklingsbehov inden for faglig ledelse.

Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.

Du tilmelder dig et akademimodul, diplommodul, kursus eller en konference via ansøgningsportalen nemStudie.dk. Du finder link til tilmelding under den enkelte aktivitet på vores hjemmeside.

Du tilmelder dig ét modul ad gangen

Du tilmelder dig ikke en hel uddannelse på én gang. I stedet tilmelder du dig løbende de enkelte moduler i det tempo, der passer dig.

Hav dokumentationen klar

Er du ny studerende, skal du ved din første tilmelding vedhæfte dokumentation for:

  • Din adgangsgivende uddannelse, fx eksamensbevis

  • Mindst to års erhvervserfaring, fx seneste lønseddel med anciennitet eller en officiel bekræftelse fra din arbejdsgiver.

Hvis din arbejdsgiver betaler, skal du desuden oplyse CVR-nummer, P-nummer og eventuelt EAN-nummer.

Hold øje med din ansøgning på nemStudie

Kommunikationen mellem dig og UC SYD i ansøgningsperioden foregår via din ansøgning på nemStudie. Tjek derfor jævnligt for nye meddelelser.

Tilmeld dig i god tid

Vi optager studerende efter først til mølle-princippet. Vil du være sikker på en plads, anbefaler vi derfor, at du sender din ansøgning i god tid inden ansøgningsfristen.

Adgangskravene afhænger af, om du søger et akademi- eller diplommodul.

Du finder de konkrete adgangskrav på siden for det enkelte modul under fanen Om modulet.

Opfylder du ikke adgangskravene, kan du søge om en realkompetencevurdering.

Har du relevant erhvervserfaring eller andre kompetencer, kan en realkompetencevurdering give dig adgang til en uddannelse eller godskrive dele af den.

På siden om realkompetencevurdering kan du læse om, hvad en realkompetencevurdering (RKV) er, og hvornår den kan være relevant for dig. Du finder også information om, hvordan du søger, hvilken dokumentation du skal bruge, og hvad du kan forvente af processen.

Læs om realkompetencevurdering

De fleste af vores moduler har tilmeldingsfrist 1. juni eller 1. december, men nogle moduler har andre frister. Du finder altid den aktuelle tilmeldingsfrist på siden for det enkelte modul.

Er der stadig ledige pladser, kan du ofte tilmelde dig helt frem mod studiestart.

Hvis der ikke er nok tilmeldte til et modul, kan vi forlænge tilmeldingsfristen. Har du allerede tilmeldt dig, får du besked via nemStudie, hvis fristen bliver forlænget.

Her kan du læse om vilkår for tilmelding, betaling, framelding, frister etc., når du skal tage videreuddannelse hos UC SYD.

Handelsbetingelserne er gældende for din tilmelding. Du opfordres derfor til at læse betingelserne igennem, så du kender dine rettigheder og forpligtelser, inden du tilmelder dig et udbud.

Handelsbetingelserne gælder for kurser og videreuddannelser afholdt af UC SYD.

Åben handelsbetingelserne

Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du sende en mail til: evu-sikkerpost@ucsyd.dk. Vær opmærksom på de gældende tidsfrister angivet i handelsbetingelserne.

Akademi- og diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.

Ud over prisen for modulet skal du regne med udgifter til bøger og andet studiemateriale. Udgiften er typisk 700–1.000 kr. pr. modul, men kan variere.

Når du er tilmeldt modulet, får du adgang til litteraturlisten på læringsplatformen ItsLearning.

Uddannelsen svarer til ét års fuldtidsstudie, men de fleste vælger at tage den på deltid over cirka tre år, så den kan kombineres med arbejde og familieliv.

Du bestemmer selv tempoet og kan strække uddannelsen over en længere periode. Du skal blot have afsluttet hele uddannelsen senest seks år efter, du er startet.

Når du er optaget, får du besked via nemStudie. Her finder du vigtig information om din studiestart, blandt andet hvordan du får dit studielogin, og hvilke digitale platforme du skal bruge. Husk derfor at læse din optagelsesbesked.

Inden studiestart sender vi en faktura til dig eller din arbejdsgiver, afhængigt af hvem du har angivet som betaler.

Når fakturaen er betalt, har du ret til at deltage i undervisning og eksamen, få vejledning og deltage i studiestøttende aktiviteter.

Undervisningen på efterårssemestret begynder som udgangspunkt i starten af september, mens forårssemestret begynder i starten af februar.

Du finder de aktuelle undervisningsdatoer, når du går videre til tilmeldingen af det enkelte modul.

Her kan du læse mere om hvordan vi behandler og beskytter dine persondata i forbindelse med dine studier på UC SYD.

Som studerende skal du være opmærksom på at hvis din arbejdsgiver betaler og ønsker at få verificeret din tilmelding, kan UC SYD viderebringe disse oplysninger.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.