Afgangsprojekt, Diplom i projektledelse

Et obligatorisk modul på diplomuddannelsen i projektledelse

Lær at skabe ny viden inden for dit fagfelt og omsæt dine akademiske kompetencer til praksis

Styrk din projektlederprofil ved at få greb om alle dele af et afgangs- og studieprojekt og fordybe dig i en fagligt relevant problemstilling – alene eller sammen med din gruppe.

Afgangsprojektet er afslutningen for din diplomuddannelse i projektledelse. Det er i dette projekt, at du får mulighed for at udforske de ukendte empiriske eller teoretiske områder af dit fagfelt og belyse området med ny viden.

Dit afgangsprojekt laver du alene eller i en lille gruppe over et helt semester. Her kommer du eller din gruppe til at arbejde med afgrænsning af projektet, udformning af en problemformulering og empiri-, metode- og teoriudvælgelse.

Du vil komme til at arbejde med meget af din nye viden fra de obligatoriske og valgfrie moduler, og du vil have en vejleder i hele forløbet.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Lær om opstart af et projektstudie med introduktion til projektmetode og afgangsprojekt

  • Hvordan du laver en indledende beskrivelse af problemstillinger og projektets faser

  • Udformning af formål, afgrænsning, problemformulering, valg af teorier og modeller

  • Lær at definere informationsbehov, metodevalg og dataindsamling, analyse og præsentation

  • Styrk din præsentation og formidling af fagligt stof

Modulet er et obligatorisk modul på Diplom i projektledelse, men kan også tages selvstændigt.

Du har gennemført de 45 ECTS obligatoriske og valgfrie moduler på diplomuddannelsen i projektledelse, og nu vil du omsætte det til ny viden med et afgangsprojekt som afslutning på din diplomuddannelse.

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.

En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en Realkompetencevurdering (RKV).

Formål

Formålet med afgangsprojektet er at kvalificere de studerende til at identificere, reflektere og analysere en praktisk projektledelsesmæssig problemstilling, og angive løsninger og handlemuligheder gennem anvendelse af teorier, strategier og metoder fra uddannelsens moduler.

Læringsmål for afgangsprojektet

Viden og forståelse:

  • Skal forstå videnskabsteoretisk erkendelsesgrundlag relateret til de metoder og teorier der anvendes i afgangsprojektet

  • Skal forstå og kunne reflektere over at flere metoder rigtigt anvendt giver højere samlet validitet i undersøgelser

  • Skal kunne anvende viden om projektledelsesteorier og –metoder på en reflekteret måde

Færdigheder:

  • Skal relevant kunne udvælge og vurdere en eller flere metoder til indsamling af empiri.

  • Skal relevant udvælge teorier og modeller, der kan give projektet befrugtende perspektiver

  • Skal kunne indsamle empiri, der opbygger det nødvendige argumentationsgrundlag

  • Skal kunne vurdere resultaterne af analyserne i forhold til valgte teorier og metoder samt forholde sig reflekterende til resultaternes mulighed for anvendelse i egen praksis

  • Skal kunne formidle komplekse problemstillinger i forhold til organisationen

Kompetencer:

  • Skal kunne formulere et konkret projektformål kort og præcist

  • Skal kunne konkludere på det foreliggende argumentationsgrundlag og komme med anbefalinger til initiativer, der kan tage hånd om de udfordringer, projektet søger løsninger på

  • Skal kunne bringe uddannelsens færdigheder i anvendelse i egen virksomhed / hverdag

  • Skal kunne perspektivere og diskutere anvendte teorier og metoder i forhold til egen praksis

Udarbejdelse af afgangsprojekt:

  • Afgangsprojektet udarbejdes og udføres individuelt eller i grupper af 2-3 studerende over et semester.

  • Undervisningen i projektmetode kommer omkring følgende temaer:

  • Opstart, introduktion til projektmetode og afgangsprojekt

  • Indledende beskrivelse af problemstilling, projektets faser

  • Formål, afgrænsning, problemformulering, valg af teorier og modeller

  • Informationsbehov, metodevalg og dataindsamling, analyse og præsentation

  • Herefter gennemføres afgangsprojektet med løbende vejledning. Vejlederen skal godkende problemformuleringen.

Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.

Her kan du læse om de fælles regler for diplomuddannelser, fx krav til optagelse, uddannelsens opbygning, prøver og eksamen.

Se bekendtgørelsen på Retsinformation

Du tilmelder dig et akademimodul, diplommodul, kursus eller en konference via ansøgningsportalen nemStudie.dk. Du finder link til tilmelding under den enkelte aktivitet på vores hjemmeside.

Du tilmelder dig ét modul ad gangen

Du tilmelder dig ikke en hel uddannelse på én gang. I stedet tilmelder du dig løbende de enkelte moduler i det tempo, der passer dig.

Hav dokumentationen klar

Er du ny studerende, skal du ved din første tilmelding vedhæfte dokumentation for:

  • Din adgangsgivende uddannelse, fx eksamensbevis

  • Mindst to års erhvervserfaring, fx seneste lønseddel med anciennitet eller en officiel bekræftelse fra din arbejdsgiver.

Hvis din arbejdsgiver betaler, skal du desuden oplyse CVR-nummer, P-nummer og eventuelt EAN-nummer.

Hold øje med din ansøgning på nemStudie

Kommunikationen mellem dig og UC SYD i ansøgningsperioden foregår via din ansøgning på nemStudie. Tjek derfor jævnligt for nye meddelelser.

Tilmeld dig i god tid

Vi optager studerende efter først til mølle-princippet. Vil du være sikker på en plads, anbefaler vi derfor, at du sender din ansøgning i god tid inden ansøgningsfristen.

Adgangskravene afhænger af, om du søger et akademi- eller diplommodul.

Du finder de konkrete adgangskrav på siden for det enkelte modul under fanen Om modulet.

Opfylder du ikke adgangskravene, kan du søge om en realkompetencevurdering.

Har du relevant erhvervserfaring eller andre kompetencer, kan en realkompetencevurdering give dig adgang til en uddannelse eller godskrive dele af den.

På siden om realkompetencevurdering kan du læse om, hvad en realkompetencevurdering (RKV) er, og hvornår den kan være relevant for dig. Du finder også information om, hvordan du søger, hvilken dokumentation du skal bruge, og hvad du kan forvente af processen.

Læs om realkompetencevurdering

De fleste af vores moduler har tilmeldingsfrist 1. juni eller 1. december, men nogle moduler har andre frister. Du finder altid den aktuelle tilmeldingsfrist på siden for det enkelte modul.

Er der stadig ledige pladser, kan du ofte tilmelde dig helt frem mod studiestart.

Hvis der ikke er nok tilmeldte til et modul, kan vi forlænge tilmeldingsfristen. Har du allerede tilmeldt dig, får du besked via nemStudie, hvis fristen bliver forlænget.

Her kan du læse om vilkår for tilmelding, betaling, framelding, frister etc., når du skal tage videreuddannelse hos UC SYD.

Handelsbetingelserne er gældende for din tilmelding. Du opfordres derfor til at læse betingelserne igennem, så du kender dine rettigheder og forpligtelser, inden du tilmelder dig et udbud.

Handelsbetingelserne gælder for kurser og videreuddannelser afholdt af UC SYD.

Åben handelsbetingelserne

Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du sende en mail til: evu-sikkerpost@ucsyd.dk. Vær opmærksom på de gældende tidsfrister angivet i handelsbetingelserne.

Akademi- og diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.

Ud over prisen for modulet skal du regne med udgifter til bøger og andet studiemateriale. Udgiften er typisk 700–1.000 kr. pr. modul, men kan variere.

Når du er tilmeldt modulet, får du adgang til litteraturlisten på læringsplatformen ItsLearning.

Uddannelsen svarer til ét års fuldtidsstudie, men de fleste vælger at tage den på deltid over cirka tre år, så den kan kombineres med arbejde og familieliv.

Du bestemmer selv tempoet og kan strække uddannelsen over en længere periode. Du skal blot have afsluttet hele uddannelsen senest seks år efter, du er startet.

Når du er optaget, får du besked via nemStudie. Her finder du vigtig information om din studiestart, blandt andet hvordan du får dit studielogin, og hvilke digitale platforme du skal bruge. Husk derfor at læse din optagelsesbesked.

Inden studiestart sender vi en faktura til dig eller din arbejdsgiver, afhængigt af hvem du har angivet som betaler.

Når fakturaen er betalt, har du ret til at deltage i undervisning og eksamen, få vejledning og deltage i studiestøttende aktiviteter.

Undervisningen på efterårssemestret begynder som udgangspunkt i starten af september, mens forårssemestret begynder i starten af februar.

Du finder de aktuelle undervisningsdatoer, når du går videre til tilmeldingen af det enkelte modul.

Her kan du læse mere om hvordan vi behandler og beskytter dine persondata i forbindelse med dine studier på UC SYD.

Som studerende skal du være opmærksom på at hvis din arbejdsgiver betaler og ønsker at få verificeret din tilmelding, kan UC SYD viderebringe disse oplysninger.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Har du spørgsmål til uddannelsen?