Formål
Med udgangspunkt i praksis er formålet at give den studerende grundlæggende forståelse for digitaliseringens muligheder og arbejdet med kunstig intelligens for derigennem at styrke den digitale forestillingsevne. Med udgangspunkt i centrale begreber, opgaver og tiltag giver modulet den studerende forudsætninger for at kunne deltage i at anvende og implementere digitale teknologier i organisationen til at understøtte og udvikle egne og organisationens arbejdsprocesser i et tværfagligt samarbejde.
Indhold
På modulet introduceres til forskellige digitale teknologier, herunder anvendelse af kunstig intelligens og generativ AI i opgaveløsningen.
Med udgangspunkt i praksis samt de rammevilkår, der definerer denne, herunder lovkrav, etik, faglighed og bæredygtighed fokuserer modulet på konkrete opgaver, hvor digitale teknologier bidrager til at understøtte og udvikle egen opgaveløsning, så den bidrager til organisationens kerneopgave.
Herunder behandles vurdering af gevinster ved digitale teknologier, forandringer, implementering, formidling, roller, ansvar og tværgående samarbejde i organisationen.
Læringsmål
Viden
Den studerende:
Har grundlæggende indsigt i nye digitale teknologier herunder kunstig intelligens og generativ AI, og har forståelse for de overordnede juridiske, etiske og faglige rammevilkår samt vilkår for bæredygtighed
Har grundlæggende viden om praksis og hvilke digitale værktøjer, der kan anvendes til at understøtte arbejdsopgaver i organisationen
Har forståelse for metodikker og potentialer ved at anvende kunstig intelligens i opgaveløsningen og forståelse for konkrete brugsscenarier nu og på sigt.
Færdigheder
Den studerende:
Kan anvende kunstig intelligens inden for eget arbejdsområde og kan indgå i konkrete brugsscenarier, hvor kunstig intelligens udvikler løsningen af konkrete arbejdsopgaver i organisationen
Kan formidle anvendelse og muligheder ved kunstig intelligens indenfor eget arbejdsområde til brugere og samarbejdspartnere
Kan vurdere gevinsterne og kan indgå i implementering af kunstig intelligens i organisationen under hensyntagen til juridiske, etiske og faglige hensyn samt hensyn til bæredygtighed.
Kompetencer
Den studerende:
Kan indgå i udviklingsorienterede forandrings- og implementeringsprocesser vedrørende digitale teknologier i egen organisation
Kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring realisering af nye digitale arbejdsprocesser i samspil med relevante aktører
Kan deltage i arbejdet med at identificere egne og organisationens udviklingsbehov og -muligheder i arbejdet med ny digitale teknologier.