Digitale teknologier i organisationens arbejdsprocesser

Et valgmodul på diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Styrk dine kompetencer inden for AI og digitale processer

På modulet får du indsigt i, hvordan du kan anvende digitale muligheder i dit arbejde og i organisationens arbejdsprocesser. Du arbejder med digitaliseringens muligheder, herunder kunstig intelligens og generativ AI, og med de juridiske, etiske og faglige rammer for anvendelsen i administrativ praksis.

AI kan anvendes i mange rutineopgaver og dermed frigøre tid og ressourcer til andre opgaver. Samtidig kan teknologierne bidrage til et bedre og mere sikkert beslutningsgrundlag i offentlig forvaltning. Undervisningen er praksisnær og tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger, egne cases og relevante løsninger til din kontekst.

Modulet er for dig, der arbejder med offentlig forvaltning og administration, og som er interesseret i, hvordan nye teknologiske muligheder kan anvendes i dine og organisationens arbejdsprocesser.

Modulet er udviklet på baggrund af et konkret kompetenceudviklingsbehov og ønsker til indhold fra HK, KL og den private sektor. Det bygger blandt andet på OK24-projektet Digitale og teknologiske kompetencer samt det forudgående projekt Medarbejderkompetencer på området for informations- og cybersikkerhed.

Modulet er for dig, der arbejdet med offentlig forvaltning og administration, og som er interesseret i, hvordan man kan komme i gang med at anvende nye teknologiske muligheder i dit og din organisations arbejdsprocesser.

Modulet er udviklet med baggrund i et konkret formuleret kompetenceudviklingsbehov og ønsker til indhold fra HK, KL samt fra den private sektor.

Modulet er baseret på ok 24 projektet ”Digitale og teknologiske kompetencer” samt det forudgående projekt ”Medarbejderkompetencer på området for informations- og cybersikkerhed”, der er et samarbejde på tværs af parterne på arbejdsmarkedet om udvikling af velfærdssamfundets kerneopgaver.

Projektet baserer sig på inddragelse af eksperter, medarbejdere og ledere i arbejdet med digitale og teknologiske kompetencer fra i alt 12 kommuner, HK, KL, Komponent.

Der er formuleret eksplicit behov for modulet fra KL og HK, og der er ligeledes formulerede behov fra den private sektor.

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.

En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en Realkompetencevurdering (RKV).

Formål

Modulets formål er at give den studerende grundlæggende indsigt i digitaliseringens muligheder og arbejdet med kunstig intelligens for derigennem at styrke den digitale forestillingsevne. Med baggrund i metoder og analyseredskaber bliver den studerende i stand til at bidrage til at vurdere, anvende og implementere digitale teknologier i organisationen til at understøtte og udvikle egne og organisationens arbejdsprocesser.

Indhold

På modulet introduceres til forskellige digitale teknologier, herunder anvendelse af kunstig intelligens og generativ AI i opgaveløsningen. Med afsæt i juridiske, etiske og faglige rammevilkår samt bæredygtighedsaspekter arbejdes der med konkrete brugsscenarier, hvor digitale teknologier bidrager til at udvikle og gentænke egen og organisationens opgaveløsning.

Der arbejdes med vurdering af gevinster ved og realisering af digitale teknologier gennem forandrings- og implementeringsprocesser i organisationen i et tværfagligt samarbejde, herunder formidling af anvendelse og muligheder ved digitale teknologier til brugere og samarbejdspartnere.

Viden

Den studerende:

  • Har indsigt i anvendelse af digitale teknologier i organisationen, herunder anvendelse af kunstig intelligens og generativ AI i opgaveløsningen, og har forståelse for de overordnede juridiske, etiske, og faglige rammevilkår samt vilkår for bæredygtighed i digitale teknologier

  • Kan forstå og reflektere over metodikker og potentialer ved at anvende kunstig intelligens i opgaveløsningen med udgangspunkt i en generel teknologiforståelse og konkrete anvendelsesscenarier.

Færdigheder

Den studerende:

  • Kan anvende relevante metoder og redskaber til at identificere konkrete brugsscenarier, hvor organisationens arbejdsopgaver udvikles og gentænkes gennem digitale teknologier

  • Kan formidle anvendelse og muligheder ved digitale teknologier i organisationen til brugere og samarbejdspartnere

  • Kan vurdere gevinster ved digitale teknologier og kan indgå i forandrings- og implementeringsprocesser i organisationen under hensyntagen til juridiske, etiske, faglige rammevilkår samt bæredygtighedsaspekter.

Kompetencer

Den studerende:

  • Kan indgå i udviklingsorienterede forandrings- og implementeringsprocesser vedrørende digitale teknologier i egen organisation

  • Kan indgå i og facilitetere fagligt og tværfagligt samarbejde omkring realisering af nye digitale arbejdsprocesser i samspil med relevante aktører

  • Kan deltage i arbejdet med at identificere egne og organisationens udviklingsbehov og -muligheder i arbejdet med ny digitale teknologier.

Din eksamen kan gennemføres som individuel eksamen eller som gruppeeksamen.

Du tilmelder dig et akademimodul, diplommodul, kursus eller en konference via ansøgningsportalen nemStudie.dk. Du finder link til tilmelding under den enkelte aktivitet på vores hjemmeside.

Du tilmelder dig ét modul ad gangen

Du tilmelder dig ikke en hel uddannelse på én gang. I stedet tilmelder du dig løbende de enkelte moduler i det tempo, der passer dig.

Hav dokumentationen klar

Er du ny studerende, skal du ved din første tilmelding vedhæfte dokumentation for:

  • Din adgangsgivende uddannelse, fx eksamensbevis

  • Mindst to års erhvervserfaring, fx seneste lønseddel med anciennitet eller en officiel bekræftelse fra din arbejdsgiver.

Hvis din arbejdsgiver betaler, skal du desuden oplyse CVR-nummer, P-nummer og eventuelt EAN-nummer.

Hold øje med din ansøgning på nemStudie

Kommunikationen mellem dig og UC SYD i ansøgningsperioden foregår via din ansøgning på nemStudie. Tjek derfor jævnligt for nye meddelelser.

Tilmeld dig i god tid

Vi optager studerende efter først til mølle-princippet. Vil du være sikker på en plads, anbefaler vi derfor, at du sender din ansøgning i god tid inden ansøgningsfristen.

Adgangskravene afhænger af, om du søger et akademi- eller diplommodul.

Du finder de konkrete adgangskrav på siden for det enkelte modul under fanen Om modulet.

Opfylder du ikke adgangskravene, kan du søge om en realkompetencevurdering.

Har du relevant erhvervserfaring eller andre kompetencer, kan en realkompetencevurdering give dig adgang til en uddannelse eller godskrive dele af den.

På siden om realkompetencevurdering kan du læse om, hvad en realkompetencevurdering (RKV) er, og hvornår den kan være relevant for dig. Du finder også information om, hvordan du søger, hvilken dokumentation du skal bruge, og hvad du kan forvente af processen.

Læs om realkompetencevurdering

De fleste af vores moduler har tilmeldingsfrist 1. juni eller 1. december, men nogle moduler har andre frister. Du finder altid den aktuelle tilmeldingsfrist på siden for det enkelte modul.

Er der stadig ledige pladser, kan du ofte tilmelde dig helt frem mod studiestart.

Hvis der ikke er nok tilmeldte til et modul, kan vi forlænge tilmeldingsfristen. Har du allerede tilmeldt dig, får du besked via nemStudie, hvis fristen bliver forlænget.

Her kan du læse om vilkår for tilmelding, betaling, framelding, frister etc., når du skal tage videreuddannelse hos UC SYD.

Handelsbetingelserne er gældende for din tilmelding. Du opfordres derfor til at læse betingelserne igennem, så du kender dine rettigheder og forpligtelser, inden du tilmelder dig et udbud.

Handelsbetingelserne gælder for kurser og videreuddannelser afholdt af UC SYD.

Åben handelsbetingelserne

Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du sende en mail til: evu-sikkerpost@ucsyd.dk. Vær opmærksom på de gældende tidsfrister angivet i handelsbetingelserne.

Akademi- og diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.

Ud over prisen for modulet skal du regne med udgifter til bøger og andet studiemateriale. Udgiften er typisk 700–1.000 kr. pr. modul, men kan variere.

Når du er tilmeldt modulet, får du adgang til litteraturlisten på læringsplatformen ItsLearning.

Uddannelsen svarer til ét års fuldtidsstudie, men de fleste vælger at tage den på deltid over cirka tre år, så den kan kombineres med arbejde og familieliv.

Du bestemmer selv tempoet og kan strække uddannelsen over en længere periode. Du skal blot have afsluttet hele uddannelsen senest seks år efter, du er startet.

Når du er optaget, får du besked via nemStudie. Her finder du vigtig information om din studiestart, blandt andet hvordan du får dit studielogin, og hvilke digitale platforme du skal bruge. Husk derfor at læse din optagelsesbesked.

Inden studiestart sender vi en faktura til dig eller din arbejdsgiver, afhængigt af hvem du har angivet som betaler.

Når fakturaen er betalt, har du ret til at deltage i undervisning og eksamen, få vejledning og deltage i studiestøttende aktiviteter.

Undervisningen på efterårssemestret begynder som udgangspunkt i starten af september, mens forårssemestret begynder i starten af februar.

Du finder de aktuelle undervisningsdatoer, når du går videre til tilmeldingen af det enkelte modul.

Her kan du læse mere om hvordan vi behandler og beskytter dine persondata i forbindelse med dine studier på UC SYD.

Som studerende skal du være opmærksom på at hvis din arbejdsgiver betaler og ønsker at få verificeret din tilmelding, kan UC SYD viderebringe disse oplysninger.

For at blive optaget på modulerne på uddannelsen skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du gennemført en Kommunom eller Merkonom før disse var på akademiniveau, så kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du også søge om optagelse via en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

For at gå til prøve i afgangsprojektet skal du have taget moduler svarende til 45 ECTS.

Læringsforløbet er en vekselvirkning imellem individuel forberedelse, gruppearbejde og holdundervisning, hvor din og dine medstuderendes egen praksis og erfaring danner rygraden for læringsaktiviteterne.

Underviseren på hvert modul forbereder øvelser og studieaktiviteter, som I som studerende løser individuelt og i grupper. Efterfølgende bruger I erfaringerne fra øvelser og studieaktiviteter som basis for refleksion over både praksis og teori.

Modulet afsluttes med en eksamen.

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.

Gå til siden

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Læs mere her.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.