Lone Houmann Holst (LHHO)
Chefkonsulent
Læreruddannelsen
E-mail: lhho@ucsyd.dk
Campus: Esbjerg
Vil du lære, hvordan du kan bruge dine kompetencer som pædagog som en løftestang for at skabe udvikling og engagement for den danske sprogudvikling hos børn og unge? Så er dette modul for dig.
På modulet vil du lære at styrke barnets eller den unges læring i forbindelse med det talte og det skrevne sprog. Det vil du kunne gøre med differentierede læse- og skriveoplevelser, der udfordrer og stimulerer barnets udvikling. Du vil også kunne indgå i samarbejde om didaktiske problemstillinger og løsningsmodeller i faget med læringsteorier, metoder og et stærkt videnskabsteoretisk grundlag.
Du vil komme omkring mange aspekter af både det talte og det skrevne sprog. Fra betydningen af børn og unges sproglige udvikling til facilitering af sprogmiljøer og dialogformer, der stimulerer børn og unges sproglige nysgerrighed. Du vil altså kunne understøtte den læreproces, som børn og unge skal igennem ved sproglig tilegnelse og mestring af dansk.
Lær en række teorier om sprog- og ordforrådstilegnelse samt kommunikative strategier og færdigheder hos børn og unge.
Lær at arbejde med de gældende mål for danskfaget og brug dem som en målestok for udviklingen af din egen praksis.
Hvordan du udfordrer og stimulerer børn og unges sproglige udvikling med differentierede didaktiske oplevelser og læringsrum.
Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.
Hvis du vil lære, hvordan du bedst inddrager krop, bevægelse og kommunikation i din daglige pædagogiske praksis, så er dette modul for dig. Du vil både få en teoretisk og metodisk indføring i anvendelsen af krop og bevægelse, som du vil kunne tage med og anvende til at skabe en professionsrelevant og didaktisk reflekteret praksis.
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en Realkompetencevurdering (RKV).
Kan på baggrund af viden om børn og unges tilegnelse af det talte, det læste og det skrevne sprog ved skolestart og gennem skoleforløbet, på kvalificeret vis indgå i et tværprofessionelt samarbejde til gavn for børn og unges danskfaglige udvikling, herunder undervisningsrelateret lektiehjælp i dansk.
Kan formidle og indgå i tværfaglige drøftelser om læringsmæssige og didaktiske problemstillinger og løsningsmodeller samt reflektere over praksis og anvende læringsteorier og metoder på et videnskabsteoretisk grundlag.
Kan styrke barnets/den unges læring i forbindelse med det talte og de skrevne sprog, herunder etablere differentierede læse- og skriveoplevelser, der udfordrer og stimulerer barnets/den unges udvikling.
Har viden om og indsigt i grundlæggende teorier om sprog- og ordforrådstilegnelse, samt kommunikative strategier og færdigheder hos børn og unge.
Har viden om læreprocesser, der stimulerer børn og unges tilegnelse af sprog og danskfaglig nysgerrighed.
Har viden om betydningen af børn og unges sproglige udvikling i forhold til udvikling af færdigheder inden for læsning og skrivning.
Har viden om gældende mål for danskfaget i skolen.
Kan styrke barnets/den unges lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre.
Kan facilitere sprogmiljøer og dialogformer, der stimulerer børn og unges sproglige nysgerrighed.
Modulet giver 10 ECTS
På modulet bliver du bedømt ved en prøve med intern censor.
I studieordningen kan du læse om uddannelsens opbygning, indhold og de regler, der gælder for uddannelsen.
Her finder du en skematisk opstilling af modulerne på den pædagogiske diplomuddannelse
Gå til oversigtenHer kan du læse om de fælles regler for diplomuddannelser, fx krav til optagelse, uddannelsens opbygning, prøver og eksamen.
Se bekendtgørelsen på RetsinformationDu tilmelder dig et akademimodul, diplommodul, kursus eller en konference via ansøgningsportalen nemStudie.dk. Du finder link til tilmelding under den enkelte aktivitet på vores hjemmeside.
Du tilmelder dig ikke en hel uddannelse på én gang. I stedet tilmelder du dig løbende de enkelte moduler i det tempo, der passer dig.
Er du ny studerende, skal du ved din første tilmelding vedhæfte dokumentation for:
Din adgangsgivende uddannelse, fx eksamensbevis
Mindst to års erhvervserfaring, fx seneste lønseddel med anciennitet eller en officiel bekræftelse fra din arbejdsgiver.
Hvis din arbejdsgiver betaler, skal du desuden oplyse CVR-nummer, P-nummer og eventuelt EAN-nummer.
Kommunikationen mellem dig og UC SYD i ansøgningsperioden foregår via din ansøgning på nemStudie. Tjek derfor jævnligt for nye meddelelser.
Vi optager studerende efter først til mølle-princippet. Vil du være sikker på en plads, anbefaler vi derfor, at du sender din ansøgning i god tid inden ansøgningsfristen.
Adgangskravene afhænger af, om du søger et akademi- eller diplommodul.
Du finder de konkrete adgangskrav på siden for det enkelte modul under fanen Om modulet.
Opfylder du ikke adgangskravene, kan du søge om en realkompetencevurdering.
Har du relevant erhvervserfaring eller andre kompetencer, kan en realkompetencevurdering give dig adgang til en uddannelse eller godskrive dele af den.
På siden om realkompetencevurdering kan du læse om, hvad en realkompetencevurdering (RKV) er, og hvornår den kan være relevant for dig. Du finder også information om, hvordan du søger, hvilken dokumentation du skal bruge, og hvad du kan forvente af processen.
De fleste af vores moduler har tilmeldingsfrist 1. juni eller 1. december, men nogle moduler har andre frister. Du finder altid den aktuelle tilmeldingsfrist på siden for det enkelte modul.
Er der stadig ledige pladser, kan du ofte tilmelde dig helt frem mod studiestart.
Hvis der ikke er nok tilmeldte til et modul, kan vi forlænge tilmeldingsfristen. Har du allerede tilmeldt dig, får du besked via nemStudie, hvis fristen bliver forlænget.
Her kan du læse om vilkår for tilmelding, betaling, framelding, frister etc., når du skal tage videreuddannelse hos UC SYD.
Handelsbetingelserne er gældende for din tilmelding. Du opfordres derfor til at læse betingelserne igennem, så du kender dine rettigheder og forpligtelser, inden du tilmelder dig et udbud.
Handelsbetingelserne gælder for kurser og videreuddannelser afholdt af UC SYD.
Åben handelsbetingelserne
Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du sende en mail til: evu-sikkerpost@ucsyd.dk. Vær opmærksom på de gældende tidsfrister angivet i handelsbetingelserne.
Akademi- og diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.
Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.
Ud over prisen for modulet skal du regne med udgifter til bøger og andet studiemateriale. Udgiften er typisk 700–1.000 kr. pr. modul, men kan variere.
Når du er tilmeldt modulet, får du adgang til litteraturlisten på læringsplatformen ItsLearning.
Uddannelsen svarer til ét års fuldtidsstudie, men de fleste vælger at tage den på deltid over cirka tre år, så den kan kombineres med arbejde og familieliv.
Du bestemmer selv tempoet og kan strække uddannelsen over en længere periode. Du skal blot have afsluttet hele uddannelsen senest seks år efter, du er startet.
Når du er optaget, får du besked via nemStudie. Her finder du vigtig information om din studiestart, blandt andet hvordan du får dit studielogin, og hvilke digitale platforme du skal bruge. Husk derfor at læse din optagelsesbesked.
Inden studiestart sender vi en faktura til dig eller din arbejdsgiver, afhængigt af hvem du har angivet som betaler.
Når fakturaen er betalt, har du ret til at deltage i undervisning og eksamen, få vejledning og deltage i studiestøttende aktiviteter.
Undervisningen på efterårssemestret begynder som udgangspunkt i starten af september, mens forårssemestret begynder i starten af februar.
Du finder de aktuelle undervisningsdatoer, når du går videre til tilmeldingen af det enkelte modul.
Her kan du læse mere om hvordan vi behandler og beskytter dine persondata i forbindelse med dine studier på UC SYD.
Som studerende skal du være opmærksom på at hvis din arbejdsgiver betaler og ønsker at få verificeret din tilmelding, kan UC SYD viderebringe disse oplysninger.
Chefkonsulent
Læreruddannelsen
E-mail: lhho@ucsyd.dk
Campus: Esbjerg
Specialkonsulent
Institut for pædagogik
E-mail: KHAN@ucsyd.dk
Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?
Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.
Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk
Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.
Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.
Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk
Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.