Vejledning og digitale medier - med fokus på AI

Et valgmodul på diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning

Styrk din vejledningsfaglighed i en digital og AI-præget virkelighed

Få indsigt i, hvordan digitalisering og kunstig intelligens forandrer vejledningen, og styrk din professionelle dømmekraft i arbejdet med digitale teknologier og AI-understøttet vejledning.

Få op til 10.000 kr. til din videreuddannelse

Gennem Omstillingsfonden kan du søge op til 10.000 kr. om året til akademi- og diplomuddannelser. Se, om du er i målgruppen, og hvordan du søger.

Læs om tilskuddet

Digitale medier og kunstig intelligens (AI) forandrer i stigende grad de måder, mennesker søger information, træffer valg og orienterer sig om uddannelse, arbejde og karriere på. Samtidig skaber nye teknologier både muligheder og udfordringer for vejledere, som skal navigere i spændingsfeltet mellem teknologi, relationer, etik og professionel dømmekraft.

På modulet får du indsigt i, hvordan digitale medier og AI påvirker vejledningens rammer, former og praksisser. Du arbejder med både teoretiske og praktiske perspektiver på digital vejledning og undersøger, hvordan teknologier som generativ AI kan anvendes, vurderes og diskuteres kritisk i vejledningsarbejdet.

Du får mulighed for at afprøve digitale værktøjer og AI-løsninger samt analysere deres betydning for kommunikation, relationer, beslutningsprocesser og vejlederrollen. Samtidig arbejder du med de etiske spørgsmål, der opstår, når vejledning foregår gennem digitale medier eller understøttes af kunstig intelligens.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Anvendelse og kritisk vurdering af digitale medier og AI i vejledningspraksis

  • Kommunikation, relationer og vejlederrollen i digitale og AI-understøttede vejledningsrum

  • Samfundsmæssige perspektiver, muligheder og etiske dilemmaer knyttet til digital vejledning og kunstig intelligens

Modulet er et valgmodul på Diplom i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, men kan også tages selvstændigt.

Modulet henvender sig til både nye og erfarne vejledere samt andre fagprofessionelle, som ønsker at styrke deres viden om og kompetencer til at arbejde med vejledning i en digital og AI-præget virkelighed.

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.

En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en Realkompetencevurdering (RKV).

Læringsmål:

Viden

  • Skal kunne forstå og reflektere over teorier, der beskæftiger sig med samfundsmæssige og individorienterede perspektiver på vejledning og digitale medier.

  • Skal have viden om og forståelse for kommunikationsmæssige samt vejledningsteoretiske og -metodiske forhold, der har betydning for vejledning og digitale medier.

Færdigheder

  • Skal kunne anvende og vurdere teorier, metoder og redskaber, som kvalificerer planlægning, udførelse og evaluering af vejledning via digitale medier.

  • Skal selvstændigt kunne formidle og begrunde forhold i relation til vejledning via digitale medier til interne og eksterne samarbejdspartnere.

Kompetencer

  • Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger i relation til planlægning, udførelse og evaluering af vejledning ved hjælp af digitale medier.

  • Skal selvstændigt kunne forholde sig til muligheder og udfordringer i forhold til vejledning på digitale medier inden for professionens etik.

Indhold

  • Sociologiske og samfundsmæssige perspektiver på digital vejledning

  • Digital vejledning i et brugerperspektiv

  • Vejlederrollen i en digital sammenhæng

  • Teori og praksisperspektiv på forskellige digitale vejledningsmedier

Her kan du læse om de fælles regler for diplomuddannelser, fx krav til optagelse, uddannelsens opbygning, prøver og eksamen.

Se bekendtgørelsen på Retsinformation

På UC SYD har du mulighed for at tage dele af din vejlederuddannelse online. De undervisningsformater, du kan forvente at møde, er følgende:

Online moduler

Modulerne har én opstartsdag med fysisk eller online fremmøde. Online fremmøde betyder, at du følger undervisningen hjemmefra på din computer. Herefter følger et antal undervisningsgange med synkron online undervisning i 3 timer for alle deltagere på modulet. I uger hvor der ikke er undervisning, arbejder du som studerende selvstændigt og fleksibelt med læsning, videooplæg, øvelser og reflektionsopgaver fra underviser.

Blendede moduler

Der er to muligheder:

  • Én opstartsdag med både fysisk og online fremmøde. Herefter foregår undervisningen enten online (for alle) eller som fremmøde. Fremmødet kan være enten online eller fysisk. Her er tale om en blanding af ”rene” onlinegange for alle og fremmødegange (online eller fysisk fremmøde).

  • Undervisningen er fremmødeundervisning, hvor du enten har fremmøde online eller fysisk på UC SYD. Her er tale om fremmøde alle gange, enten fysisk eller online.

Fælles for de forskellige formater

Uanset format vil du møde struktureret undervisning med høj faglighed og stor variation. Der indgår bl.a. undervisningsvideoer, power-points med tale, forskellige opgavetyper samt digitale diskussioner.

Underviseren giver feedback og vejledning på vores læringsplatform Its learning. På vores hjemmeside fremgår det ved hvert modul, hvilket format du kan forvente. Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om dine muligheder - online eller kig forbi på campus i Kolding.

Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.

Du tilmelder dig et akademimodul, diplommodul, kursus eller en konference via ansøgningsportalen nemStudie.dk. Du finder link til tilmelding under den enkelte aktivitet på vores hjemmeside.

Du tilmelder dig ét modul ad gangen

Du tilmelder dig ikke en hel uddannelse på én gang. I stedet tilmelder du dig løbende de enkelte moduler i det tempo, der passer dig.

Hav dokumentationen klar

Er du ny studerende, skal du ved din første tilmelding vedhæfte dokumentation for:

  • Din adgangsgivende uddannelse, fx eksamensbevis

  • Mindst to års erhvervserfaring, fx seneste lønseddel med anciennitet eller en officiel bekræftelse fra din arbejdsgiver.

Hvis din arbejdsgiver betaler, skal du desuden oplyse CVR-nummer, P-nummer og eventuelt EAN-nummer.

Hold øje med din ansøgning på nemStudie

Kommunikationen mellem dig og UC SYD i ansøgningsperioden foregår via din ansøgning på nemStudie. Tjek derfor jævnligt for nye meddelelser.

Tilmeld dig i god tid

Vi optager studerende efter først til mølle-princippet. Vil du være sikker på en plads, anbefaler vi derfor, at du sender din ansøgning i god tid inden ansøgningsfristen.

Adgangskravene afhænger af, om du søger et akademi- eller diplommodul.

Du finder de konkrete adgangskrav på siden for det enkelte modul under fanen Om modulet.

Opfylder du ikke adgangskravene, kan du søge om en realkompetencevurdering.

Har du relevant erhvervserfaring eller andre kompetencer, kan en realkompetencevurdering give dig adgang til en uddannelse eller godskrive dele af den.

På siden om realkompetencevurdering kan du læse om, hvad en realkompetencevurdering (RKV) er, og hvornår den kan være relevant for dig. Du finder også information om, hvordan du søger, hvilken dokumentation du skal bruge, og hvad du kan forvente af processen.

Læs om realkompetencevurdering

De fleste af vores moduler har tilmeldingsfrist 1. juni eller 1. december, men nogle moduler har andre frister. Du finder altid den aktuelle tilmeldingsfrist på siden for det enkelte modul.

Er der stadig ledige pladser, kan du ofte tilmelde dig helt frem mod studiestart.

Hvis der ikke er nok tilmeldte til et modul, kan vi forlænge tilmeldingsfristen. Har du allerede tilmeldt dig, får du besked via nemStudie, hvis fristen bliver forlænget.

Her kan du læse om vilkår for tilmelding, betaling, framelding, frister etc., når du skal tage videreuddannelse hos UC SYD.

Handelsbetingelserne er gældende for din tilmelding. Du opfordres derfor til at læse betingelserne igennem, så du kender dine rettigheder og forpligtelser, inden du tilmelder dig et udbud.

Handelsbetingelserne gælder for kurser og videreuddannelser afholdt af UC SYD.

Åben handelsbetingelserne

Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du sende en mail til: evu-sikkerpost@ucsyd.dk. Vær opmærksom på de gældende tidsfrister angivet i handelsbetingelserne.

Akademi- og diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.

Ud over prisen for modulet skal du regne med udgifter til bøger og andet studiemateriale. Udgiften er typisk 700–1.000 kr. pr. modul, men kan variere.

Når du er tilmeldt modulet, får du adgang til litteraturlisten på læringsplatformen ItsLearning.

Uddannelsen svarer til ét års fuldtidsstudie, men de fleste vælger at tage den på deltid over cirka tre år, så den kan kombineres med arbejde og familieliv.

Du bestemmer selv tempoet og kan strække uddannelsen over en længere periode. Du skal blot have afsluttet hele uddannelsen senest seks år efter, du er startet.

Når du er optaget, får du besked via nemStudie. Her finder du vigtig information om din studiestart, blandt andet hvordan du får dit studielogin, og hvilke digitale platforme du skal bruge. Husk derfor at læse din optagelsesbesked.

Inden studiestart sender vi en faktura til dig eller din arbejdsgiver, afhængigt af hvem du har angivet som betaler.

Når fakturaen er betalt, har du ret til at deltage i undervisning og eksamen, få vejledning og deltage i studiestøttende aktiviteter.

Undervisningen på efterårssemestret begynder som udgangspunkt i starten af september, mens forårssemestret begynder i starten af februar.

Du finder de aktuelle undervisningsdatoer, når du går videre til tilmeldingen af det enkelte modul.

Her kan du læse mere om hvordan vi behandler og beskytter dine persondata i forbindelse med dine studier på UC SYD.

Som studerende skal du være opmærksom på at hvis din arbejdsgiver betaler og ønsker at få verificeret din tilmelding, kan UC SYD viderebringe disse oplysninger.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Har du spørgsmål til uddannelsen?