Type
Erhvervsakademiuddannelse
Hver dag er fuld af kemi og biologi.
Når vi spiser A38 om morgenen, vasker hår, tager tøj på, kører på motorvejen eller maler stuen i en ny farve, er det med ro i maven, fordi produkter bliver testet og kvalitetssikret, inden de når ud til forbrugerne. Det er nemlig laborantens arbejde.
Som laborant udfører du kemisk, fysisk og mikrobiologisk analysearbejde. Du er med til at sikre, at varedeklarationen på morgenmaden er korrekt, at medicin lever op til gældende kvalitetskrav, og at materialer kan holde til brug i praksis.
Erhvervsakademiuddannelse
2,5 år
Esbjerg
30
11 mdr. (lønnet)
Gymnasial eksamen, relevant erhvervsuddannelse eller anden adgang
På laborantuddannelsen bruger vi en stor del af tiden i laboratorierne, så du får en stærk faglig og praktisk uddannelse. Det sidste år foregår i lønnet praktik, hvor du udvikler dine kompetencer og færdigheder som laborant i en virksomhed.
Laborantuddannelsen giver også mulighed for at læse videre med den 1½-årige professionsbachelor i laboratorie- og fødevareteknologi. Nogle vælger senere at læse videre til ingeniør eller beslægtede uddannelser.
Uddannelsen til laborant er en kort videregående uddannelse, som tager to et halvt år fordelt på fem semestre. Det første halvandet år er du på skolen, hvor følgende fagelementer indgår:
Grundlæggende laboratoriearbejde
Analyseteknik
Videregående- og avanceret analyseteknik
Statistik og kvalitetssikring
Arbejdsmiljø
Produkt- og materialeprøvning
Kvalificering og validering
Valgfag og projektarbejde
Vi bruger halvdelen af skoletiden i laboratoriet, hvor vi omsætter teoretisk undervisning til praksis. Som laborant er det vigtigt at have gode laboratoriefærdigheder og være omhyggelig.
Dine undervisere har faglige kompetencer inden for kemi, mikrobiologi og biokemi og erfaring fra virksomheder, andre uddannelser og forskning.
Under uddannelsen arbejder du både individuelt, i grupper og i projektarbejde. Vi prioriterer virksomhedsbesøg og praktikdage højt og samarbejder med en lang række virksomheder. Undervejs afholdes både skriftlige, mundtlige og praktiske prøver.
Det sidste år på uddannelsen skal du i lønnet praktik i en virksomhed. Du skal selv søge praktikplads og gå til samtale.
Vi hjælper selvfølgelig undervejs og tilbyder hjælp med CV og ansøgning. Hvis det ikke lykkes at finde en praktikplads selv, er der garanti for praktikplads hos os, hvis du i løbet af den teoretiske periode er aktivt deltagende.
Du har også mulighed for at komme i ulønnet praktik i udlandet. Du kan tage din SU med, og der er forskellige muligheder for økonomisk støtte.
Bliv klædt på til at søge ind på laborantuddannelsen. Her kan du læse om optagelse, adgangskrav, ansøgningsfrister og meget mere.
Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
Kvote 2: 15. marts kl. 12.00
Laborantuddannelsen har studiestart i september.
For at søge optagelse på laborantuddannelsen gennem kvote 1 skal du have en af følgende eksamener:
Studentereksamen (STX)
Højere forberedelseseksamen (HF)
Højere handelseksamen (HHX)
Højere teknisk eksamen (HTX)
Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)
Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
Og du skal have bestået matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.
Du kan søge om optagelse gennem kvote 1, hvis du har en adgangsgivende gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF).
Ansøgningsfrist kvote 1: 5. juli kl. 12.00
I kvote 1 bliver du optaget alene på baggrund af dit karaktergennemsnit fra din adgangsgivende eksamen. Har du bestået flere gymnasiale eksamener, kan du kun blive optaget på baggrund af den første. Du kan ikke forbedre din adgangskvotient ved at tage hf-enkeltfag.
Adgangskvotienten kan variere fra år til år. Den afhænger af, hvor mange ansøgere og studiepladser, der er det pågældende år.
Hvis du er i tvivl, om dit gennemsnit er højt nok til at komme ind via kvote 1, kan du vælge at søge om optagelse via kvote 2 i stedet. Søger du gennem kvote 2 med en gymnasial eksamen, bliver din ansøgning automatisk vurderet både i kvote 1 og kvote 2.
Har du en International Baccalaureate (IB), skal du søge gennem kvote 2.
Du kan læse om krav til dokumentation her.
For at søge optagelse på laborantuddannelsen gennem kvote 2 skal du have en af følgende eksamener:
Gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, GIF) eller EUX med matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.
eller
Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne med specifikke adgangskrav: matematik C og kemi C.
eller
3-årig erhvervsuddannelse med specifikke adgangskrav: matematik C og enten kemi C eller naturfag C.
eller
Udenlandsk eksamen med matematik C og kemi C.
eller
5 beståede gymnasiale enkeltfag: dansk A, engelsk B, matematik C, biologi C og kemi C.
eller
Kvalifikationer der efter en individuel kompetencevurdering kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.
De specifikke adgangskrav skal være beståede.
Opfylder du ikke kravene, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering. Læs mere om supplering på ug.dk
I kvote 2 bliver du vurderet på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer og erfaringer. Vi medtager maksimalt 12 måneders aktiviteter samlet set.
Vi tager udgangspunkt i følgende vurderingskriterier:
karaktergennemsnittet i den adgangsgivende eksamen
enkeltfag udover den adgangsgivende eksamen
højniveaufag taget som supplering af adgangsgivende eksamen
erhvervsarbejde (min. 30 timer pr. uge i mindst 6 måneder)
udlandsophold, højskoleophold eller militærtjeneste (min. fire sammenhængende måneder)
frivilligt arbejde
gennemført en kort videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse
Ansøgningsfrist kvote 2: 15. marts kl. 12.00
Kvote 2 er for dig, der:
har en adgangsgivende gymnasial uddannelse, men er i tvivl om dit gennemsnit er højt nok til at nå årets adgangskvotient.
har en udenlandsk eksamen, hf-enkeltfag eller en anden adgangsgivende eksamen.
ikke opfylder uddannelsens adgangskrav, men har andre kvalifikationer, der kan sidestilles med de formelle krav. I den situation skal du søge om en individuel kompetencevurdering.
Du kan læse om krav til dokumentation her.
Er du nysgerrig på, hvad adgangskvotienten var ved det seneste optag? Find adgangskvotienten for kvote 1-optaget her.
Laborantuddannelsen optager 50 procent i kvote 1 og 50 procent i kvote 2.
På laborantuddannelsen i Esbjerg foregår en stor del af hverdagen i laboratoriet. Her arbejder de studerende med analyser, prøver og forsøg – iført kittel og sikkerhedsbriller.
Men studielivet handler ikke kun om laboratoriearbejde og præcision.
En fredag stod holdet midt i prøver og analyser, da nogen opdagede, at solen skinnede udenfor. Kort tid efter sad store dele af klassen sammen til fredagsbar i solen.
“Det var virkelig hyggeligt. Det opstod bare spontant,” fortæller Emilie fra 2. semester.
Hverdagen på uddannelsen skifter mellem teoriundervisning og dage i laboratoriet, hvor meget af arbejdet foregår i grupper. Allerede fra studiestarten bliver de studerende inddelt i studiegrupper, som gør det lettere hurtigt at lære både studiet og hinanden at kende.
“Man lærer jo hinanden virkelig godt at kende ved at stå ved siden af nogen i to dage i laboratoriet,”
Milla
Studerende på 2. semester.
Netop fællesskabet og fleksibiliteten er noget af det, de studerende fremhæver som en af uddannelsens store styrker.
“Det er en af de ting, jeg allerbedst kan lide, altså at man virkelig har mulighed for at balancere studie og privatliv,” fortæller Milla.
For Emilie var det samtidig en positiv overraskelse, hvor tryg studiestarten føltes.
“Vi blev virkelig grebet godt. Vi lærte det hele fra bunden, så det føltes som en blød start.”
Laborantuddannelsen er også et studie med få udgifter til bøger sammenlignet med mange andre videregående uddannelser. Til gengæld skal man have en kittel.
Og den betyder faktisk mere, end man skulle tro.
“Det gør et eller andet, når man tager kitlen på. Så er man klar til kamp,” siger Emilie med et grin.
Få et indblik i studielivet på laborantuddannelsen på Campus Esbjerg.
Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Og mangler du inspiration og gode råd? Så bliv klogere her.
En uddannelse til laborant giver dig en bred grunduddannelse, som kvalificerer dig til at arbejde inden for mange forskellige brancher. Du arbejder med analyser, test og kvalitetssikring og kan være med til at udvikle både produkter og metoder.
Som laborant kan du arbejde i både private og offentlige virksomheder. Du kan blandt andet finde job inden for fødevarer, kosmetik, miljø, maling, asfalt, legetøj, bioteknologi og medicinalindustrien.
Arbejdet kan eksempelvis bestå i at analysere prøver, teste produkter, kvalitetssikre produktionen eller validere metoder. Du kan også arbejde på forskningslaboratorier, hvor du bidrager til at udvikle ny viden, produkter eller metoder.
Analyse og test
Kvalitetssikring og validering
Forskning og udvikling
Fødevarer
Miljø
Kosmetik
Bioteknologi og medicinalindustrien
Maling, asfalt og andre materialer
Legetøj og forbrugerprodukter
Du kan også bygge videre på din laborantuddannelse. Der arbejdes aktuelt på ændringer i uddannelsessystemet, og mulighederne for overbygningsuddannelser er derfor under udvikling.
Det er desuden muligt at læse videre til diplomingeniør, typisk efter et suppleringskursus.
Noget af det, der kendetegner laborantuddannelsen, er, at dine kompetencer kan bruges på tværs af mange forskellige brancher. Du kan derfor vælge at arbejde med det område, der interesserer dig mest – fra fødevarer og miljø til forskning, bioteknologi og medicinalindustrien.
Når du starter på laborantuddannelsen, skal du regne med følgende udgifter:
Bøger: ca. 3.000 kr. i løbet af hele uddannelsen.
Kittel: Du skal købe en eller to kitler med lange ærmer, som bruges til laboratorieøvelser.
Du kan spare penge ved at købe dine bøger brugt.
Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, så har du mulighed for at søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler i form af f.eks. IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol, et hæve-/sænkebord m.v.
Du kan også få studiestøtte, hvis du har læse- og skrivevanskeligheder.
Har du spørgsmål vedrørende SU og transport, så er vores SU-vejledere klar til at hjælpe dig.
Kommende studerende kan kontakte os her.
Nuværende studerende kan kontakte os her.
Du kan også ringe til os mandag-torsdag kl 8-12.
Som studerende på en professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb.
Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august.
Betingelserne for at modtage støtte og de aktuelle satser findes på www.su.dk, hvor du også skal søge SU.
Her finder du de regler og rammer, der er grundlaget for laborantuddannelsen. Vi har samlet de officielle dokumenter til dig, som relaterer sig til uddannelsen.
Det giver dig en hurtig oversigt over bl.a. studieordninger, praktikbeskrivelser, studieaktivitetsmodeller og bekendtgørelser.
Vi henviser alle praktikinstitutioner og praktikvejledere til at logge ind på UC Praktikportalen, hvor du finder alle dokumenter, der vedrører praktikken.
Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt
Retningslinjer for virksomhedspraktik
Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse
Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
UC SYDs Juridiske håndbog indeholder alle regler og retningslinjer for vores uddannelser.
Her finder du svar på nogle af de mest generelle spørgsmål om laborantuddannelsen. Du kan finde flere spørgsmål og svar om adgangskrav og optagelse under Adgangskrav og optagelse.
Finder du ikke det, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os.
Ja. Laborantuddannelsen giver mulighed for at læse videre med den 1½-årige professionsbachelor i laboratorie- og fødevareteknologi. Nogle vælger også senere at læse videre til ingeniør eller beslægtede uddannelser.
Kontakt de enkelte uddannelsesinstitutioner for at høre mere om dine muligheder.
Laborant er en erhvervsakademiuddannelse og dermed en kort videregående uddannelse, som tager to et halvt år. Bioanalytikeruddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse, og når du er færdig efter tre et halvt år, er du professionsbachelor.
Laborantuddannelsen er mere målrettet industrien, hvor du undersøger fx fødevarer, drikkevand, maling, asfalt og kosmetik. Du kan dog også arbejde med biologisk materiale og være med til at teste og udvikle ny medicin.
Bioanalytikere på hospitalslaboratorier arbejder udelukkende med biologisk materiale såsom væv, blod og urin, og mange tager også blodprøver.
På begge uddannelser er du i praktik i et år. Laborantstuderende er i lønnet praktik det sidste år af uddannelsen, mens bioanalytikerstuderende er i praktik seks gange i løbet af uddannelsen.
Ja - du kan ringe eller skrive til os og aftale et tidspunkt. Nogle uddannelser tager imod hele året, andre afholder Studerende for en dag-arrangementer et par gange om året.
En gang om året holder vi Åbent Hus, og her er du meget velkommen. Læs mere om det her.
En professionshøjskole er en uddannelsesinstitution for mellemlange, videregående uddannelser. Uddannelserne varer mellem 3 og 4 år og giver dig titlen som professionsbachelor.
En professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, hvor undervisning, teori og praktisk erfaring går hånd i hånd. Du uddanner dig typisk til en bestemt profession og et bestemt fag – fx lærer, lyddesigner eller ergoterapeut.
Under uddannelsen arbejder du med, hvordan du kan anvende og omsætte teori til praksis, og du kommer også i praktik. Det betyder, at du allerede under uddannelsen får erfaring med at arbejde inden for dit fag og bliver godt rustet til dit første job som færdiguddannet.
En professionsbacheloruddannelse varer typisk 3½ år.
En professionsbachelor giver også mulighed for at læse videre på fx kandidat- og masteruddannelser.
Du søger en standby-plads ved at vælge ja i afkrydsningsfeltet "jeg ønsker at søge en standbyplads", når du udfylder din ansøgning på optagelse.dk.
Standby-pladser er en form for venteliste, hvor du kan blive tilbudt en studieplads, hvis en anden studerende takker nej til sin plads.
Merit betyder, at dele af din tidligere uddannelse eller relevante beskæftigelse kan erstatte dele af den uddannelse, du bliver optaget på. Det kan fx være tidligere beståede fag, uddannelseselementer eller relevant erhvervserfaring fra Danmark eller udlandet.
Der findes to former for merit: obligatorisk merit og ansøgt merit.
Når du søger optagelse på en uddannelse, har du pligt til at oplyse om tidligere uddannelse og relevant beskæftigelse – også hvis du har afbrudt en tidligere uddannelse.
Vi vurderer herefter, om du skal have merit for dele af uddannelsen. Du kan få merit for uddannelseselementer eller beskæftigelse, der er på samme niveau som den uddannelse, du bliver optaget på.
Du skal sende dokumentation for din tidligere uddannelse og relevante beskæftigelse, fx eksamensbeviser, studiejournal, studieprotokol, ansættelsesbevis eller en udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver.
Hvis du får merit, kan du ikke følge undervisningen eller gå til prøve i de dele af uddannelsen, du har fået merit for.
Ansøgt merit betyder, at du selv søger om at få merit for kompetencer, du allerede har opnået gennem tidligere uddannelse eller relevant beskæftigelse. Du skal kunne dokumentere, at dine kompetencer svarer til læringsmålene for det fag, modul eller forløb, du søger merit for.
Du kan søge om ansøgt merit både før studiestart og undervejs i uddannelsen. Det er en god idé at søge i god tid.
Ikke nødvendigvis. Merit kan betyde, at du kan springe bestemte fag eller dele af uddannelsen over, men det betyder ikke automatisk, at den samlede uddannelsesperiode bliver kortere. I stedet kan du få perioder under studiet med en mindre arbejdsbelastning.
Der findes særlige merituddannelser, hvor uddannelsen er tilrettelagt, så du kan gennemføre den på kortere tid. Det gælder fx meritlæreruddannelsen og meritpædagoguddannelsen.
Hvis du vil klage over tildelt obligatorisk merit eller afslag på ansøgt merit, kan du klage til Kvalifikationsnævnet. Klagefristen er fire uger fra den dag, du modtager meritafgørelsen. Du får en klagevejledning sammen med afgørelsen.
Hvis du allerede har gennemført en dansk videregående uddannelse, fx en bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse eller kandidatuddannelse, kan du som udgangspunkt kun blive optaget på en professionsbacheloruddannelse som heltidsuddannelse, hvis du får dispensation.
Hvis det er mere end seks år siden, du afsluttede din tidligere videregående uddannelse, får du automatisk dispensation. De seks år beregnes fra datoen på dit eksamensbevis til studiestart på den nye uddannelse.
Hvis det er mindre end seks år siden, du afsluttede din tidligere uddannelse, kan du søge om dispensation, hvis:
du af helbredsmæssige årsager ikke længere kan bruge din tidligere uddannelse på arbejdsmarkedet
din tidligere uddannelse er ændret væsentligt eller helt er bortfaldet.
Der er ikke et officielt ansøgningsskema. Du skal selv skrive en dispensationsansøgning og uploade den sammen med din ansøgning på optagelse.dk.
Du skal vedlægge dokumentation for din tidligere gennemførte uddannelse. Hvis du søger dispensation på grund af helbredsmæssige forhold, skal du også vedlægge lægelig dokumentation.
Hvis du har afsluttet din tidligere videregående uddannelse for mere end seks år siden, skal du ikke søge om dispensation. Du skal i stedet uploade dit eksamensbevis fra den tidligere uddannelse på optagelse.dk.
Fristen for at søge dispensation fra reglen om dobbeltuddannelse er 15. marts kl. 12.00.
Du får særskilt svar på din dispensationsansøgning, når den er færdigbehandlet.
Når du har søgt en uddannelse hos UC SYD gennem optagelse.dk eller søgt en ledig studieplads, kan du følge behandlingen af din ansøgning på nemStudie.
På nemStudie modtager du beskeder og information om din ansøgning, og det er også her, du kan blive bedt om at indsende dokumentation eller godkende en tilbudt studie- eller standby-plads.
Du får information om, hvordan du opretter adgang til nemStudie, efter du har sendt din ansøgning. Husk at holde øje med din mail og spamfilter.
Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, har du mulighed for at søge Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler som for eksempel IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol eller et hæve-/sænkebord.
For at kunne modtage SPS skal du være optaget på en SU-berettiget uddannelse, være studieaktiv og have dokumentation for din funktionsnedsættelse.
Vi er her for at hjælpe dig. Så kontakt os endelig hvis du har spørgsmål om optagelse, adgangskrav, valg af studie eller om selve uddannelsen.
Spørgsmål om optagelse, adgangskrav og ansøgning?
Har du spørgsmål om optagelse, adgangskrav, udfyldelse af din ansøgning, SU eller til valg af studie?
Har du spørgsmål til uddannelsen, job- og karrieremuligheder eller vil du gerne komme på besøg, så kontakt vores studievejleder.
Jeanette Ingrid Løvbjerg Jørgensen
Studievejleder
jljo@ucsyd.dk
7266 2354