Om UC SYD CFU Bibliotek International Log ind

Bioanalytiker

Løs gåder på celleniveau

Bioanalytiker-Esbjerg-2026-UC-SYD(4).jpg

Bliv bioanalytiker

Løs gåder på celleniveau

Bioanalytikerne er sundhedsvæsenets detektiver. Vores analyser er vigtige. Hvilken type infektion har du i halsen? Virker denne behandling på bakterien? Er der ondartede celler i modermærket? Det er nogle af de spørgsmål, vi finder svar på. Det er bioanalytikerens svar, der hjælper lægen med at stille en diagnose, undersøge om en behandling virker eller følge udviklingen i en kronisk sygdom.

Som bioanalytiker arbejder vi oftest i kulisserne, og vi kender aldrig svaret på forhånd. På bioanalytikeruddannelsen lærer vi at finde svaret gennem bioanalyse. Uddannelsen er for dig, der er nysgerrig, præcis og gerne vil arbejde inden for sundhedsområdet.

Fakta om bioanalytikeruddannelsen

Type

Professionsbachelor

Varighed

3,5 år

Beliggenhed

Esbjerg

Praktik

52 uger i alt

Vi øver vores håndværk i laboratoriet

Det særlige ved vores fag er, at der altid er et menneske bag de prøver, som vi undersøger. Uden bioanalysen vil en diagnose bare være gætværk. På bioanalytikeruddannelsen gætter vi ikke. Vi sætter en ære i at levere præcise og valide svar. Vi bruger derfor meget tid i laboratoriet, så du kan øve dit håndværk.

Du lærer at undersøge, fortolke og formidle resultater fra biologisk materiale såsom urin, blod og vævsprøver. Med en stærk praksisforankring i uddannelsen er du som færdiguddannet bioanalytiker klar til at træde ind i laboratoriearbejdet sammen med dine nye kolleger.

Elitesport og uddannelse

Kombinér elitesport med din uddannelse

Dyrker du sport på eliteniveau, kan du få et fleksibelt studieforløb på UC SYD, der tager højde for din sport og din hverdag.

Se dine muligheder som elitesportsudøver

Uddannelsens opbygning

Det tager tre et halvt år at blive bioanalytiker. Uddannelsen er bygget op over syv semestre, hvor du dykker ned i bioanalyse inden for humanbiologi, human patofysiologi og biomedicin.

Du lærer ikke kun at analysere prøver – du lærer også at formidle resultater og forstå sammenhængen mellem bioanalyse, diagnose og behandling. Med andre ord: Du bliver en vigtig del af det sundhedsfaglige puslespil.

Uddannelsen er bygget op omkring fire fagområder:

  • Sundhedsvidenskab - her lærer du om sygdomme, forebyggelse og sundhedsfremme.

  • Naturvidenskab - her arbejder du med bl.a. fysiologi, mikrobiologi og vævslære.

  • Samfundsvidenskab - her får du indsigt i, hvordan sundhedsvæsenet er opbygget.

  • Humanistiske fag – i denne lidt mindre del af uddannelsen arbejder du bl.a. med kommunikation og samarbejde.

Uddannelsen er tæt koblet til praksis. Ud over klasseundervisning og gruppearbejde møder du eksterne undervisere fra praksis – fx læger og bioanalytikere. Du kommer også til at bruge meget tid i laboratoriet, hvor vi arbejder med biologisk materiale på samme måde som på sygehusene.

Du lærer at tage EKG, arbejder i uniform (med korte ærmer af hensyn til hygiejnen) og træner de metoder og arbejdsgange, du senere skal bruge i praksis. På den måde er du godt forberedt, når du skal i praktik på sygehuslaboratorier og i lægehuse i Sydjylland.

Bioanalytikernes fem specialeområder

På bioanalytikeruddannelsen bliver du uddannet til alle de specialer bioanalytikeren arbejder med, herunder klinisk patologi, klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi, klinisk immunologi og fysiologi nuklearmedicin. I dine praktikperioder prøver du de fem forskellige specialer af.

Når du bliver ansat i dit første job, bliver du oplært og specialiserer dig inden for jobbets område. Vælger du senere et job inden for et andet område, vil du igen specialisere dig inden for det nye område gennem oplæring. Du kan derfor arbejde indenfor lige netop det felt, du brænder for. Læs om de fem lægefaglige specialer nedenfor.

De fem lægefaglige specialer

Hvis du vil være med til at forebygge, diagnosticere og kontrollere behandling af sygdomme, er dette speciale lige noget for dig. Her kommer du til at arbejde med analyser af blod, kropsvæsker og måling af hjertets rytme. Arbejdsopgaverne varierer lige fra blodprøvetagning med patientkontakt til fordybelsesarbejde i et laboratorie. Der er også avanceret teknologi, så hvis du gerne vil arbejde med teknologi og digitalisering er det også et oplagt speciale for dig.

Indenfor klinisk mikrobiologi, bliver du en central del i diagnostik og behandling af infektionssygdomme. En typisk arbejdsdag vil foregå i et laboratorie. Her undersøger og identificerer du patientprøver for sygdomsfremkaldende bakterier, vira, parasitter og svampe. Du undersøger også hvilke antibiotika, der kan anvendes til behandling af infektionen.

Her arbejder du med blodtyper og blodtransfusion. Arbejdsopgaverne indeholder tapning af bloddonorer, laboratoriearbejde og udlevering af de rigtige blodprodukter til den rigtige patient.

Her består arbejdet udelukkende af laboratoriearbejde. Du udfører analyser på væv og celler. Dine arbejdsområder vil typisk være undersøgelser af kræftsygdomme og obduktionsundersøgelser.

Til dig, der søger mere patientkontakt. Her er du med til at undersøge funktionen af et organ, væv eller knogle. Undersøgelserne forgår enten vha. scanninger, som kræver radioaktive materialer i kroppen eller fysiologiske målinger f.eks. belastningsmåling af hjertet.

Praktik

Du kommer i praktik hele seks gange i løbet af uddannelsen – og allerede på 1. semester får du din første praktikperiode. Det betyder, at du hurtigt får lov til at prøve kræfter med faget i virkeligheden.

I praktikken bliver du en del af det daglige arbejde i afdelingen. Du bliver tilknyttet en bioanalytiker, som vejleder og støtter dig, og sammen arbejder I målrettet med dine læringsmål, så du udvikler dig fagligt undervejs.

Gennem uddannelsen kommer du i praktik på forskellige afdelinger og specialer. Det giver dig mulighed for at finde ud af, hvad der interesserer dig mest – og hvor dine styrker ligger.

Du får tildelt en praktikplads hver gang, så du skal ikke selv ud og søge. Det gør det nemt for dig at fokusere på at lære og få mest muligt ud af din praktik.

Bioanalytiker-Esbjerg-2026-UC-SYD(1).jpg

Internationale muligheder

Drømmer du om at kombinere din uddannelse med et ophold i udlandet? Som bioanalytikerstuderende har du rigtig gode muligheder for at tage praktik i udlandet på 5., 6. eller 7. semester.

På 5. semester kan du tage hele eller dele af semestret i udlandet. Det er typisk den tværfaglige del af praktikken, der foregår i ugerne 35–42.

På 6. semester kan du også tage en del af din praktik i udlandet – her ligger opholdet som regel i ugerne 15–26.

På 7. semester har du et valgfrit element, som du også kan vælge at gennemføre i udlandet.

Vi har allerede samarbejdsaftaler med praktiksteder i Malaga, Bruxelles, Tromsø, Thorshavn og Asembo Bay i Kenya. Du har også mulighed for selv at finde et laboratorie i udlandet og skabe kontakten – så kan du være med til at forme din egen internationale oplevelse.

Gode muligheder for at læse videre

Får du lyst til at læse videre efter uddannelsen, har du masser af muligheder med en professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik.

Du kan for eksempel søge ind på en kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab eller andre sundhedsfaglige og naturvidenskabelige kandidatuddannelser. Det åbner døren til endnu flere spændende karriereveje – både inden for sundhed, forskning og udvikling.

På nogle kandidatuddannelser kan det være nødvendigt at supplere med enkelte fag for at opfylde adgangskravene. Du kan altid kontakte det enkelte universitet for at høre mere om dine muligheder og den konkrete optagelse.

Adgangskrav & optagelse

Bliv klædt på til at søge ind på bioanalytikeruddannelsen. Her kan du læse om optagelse, adgangskrav, ansøgningsfrister og meget mere.

Ansøgningsfrister

Kvote 1: 5. juli kl. 12.00

Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Studiestart

Bioanalytikeruddannelsen har studiestart i september.

Søg optagelse her

For at søge optagelse på bioanalytikeruddannelsen gennem kvote 1 skal du have en af følgende eksamener:

  • Studentereksamen (STX)

  • Højere forberedelseseksamen (HF)

  • Højere handelseksamen (HHX)

  • Højere teknisk eksamen (HTX)

  • Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)

  • Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)

Og du skal have bestået matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.

Du kan søge om optagelse gennem kvote 1, hvis du har en adgangsgivende gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF).

Ansøgningsfrist kvote 1: 5. juli kl. 12.00

I kvote 1 bliver du optaget alene på baggrund af dit karaktergennemsnit fra din adgangsgivende eksamen. Har du bestået flere gymnasiale eksamener, kan du kun blive optaget på baggrund af den første. Du kan ikke forbedre din adgangskvotient ved at tage hf-enkeltfag.

Adgangskvotienten kan variere fra år til år. Den afhænger af, hvor mange ansøgere og studiepladser, der er det pågældende år.

Hvis du er i tvivl, om dit gennemsnit er højt nok til at komme ind via kvote 1, kan du vælge at søge om optagelse via kvote 2 i stedet for. Søger du gennem kvote 2 med en gymnasial eksamen, vil din ansøgning automatisk blive vurderet både i kvote 1 og kvote 2.

Har du en International Baccalaureate (IB) skal du søge gennem kvote 2. Det er uanset, om den er taget i Danmark eller i udlandet, eller om det er en udenlandsk gymnasial eksamen, der ikke kan omregnes. I alle tilfælde skal du søge gennem kvote 2.

Søg via optagelse.dk senest 5. juli kl. 12.00

Du kan læse om krav til dokumentation her.

For at søge optagelse på bioanalytikeruddannelsen gennem kvote 2 skal du have en af følgende eksamener:

Gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, GIF, ) eller EUX med matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.

eller

5 beståede gymnasiale enkeltfag med dansk A, engelsk B, matematik C, biologi C og kemi C.

eller

Adgang via relevant erhvervsuddannelse:

Hospitalsteknisk assistent (neurofysiologi)

social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2, hvis gl. ordning)

Specifikke adgangskrav: Dansk C, matematik C, naturfag C, engelsk D og kemi C

eller

Godkendt udenlandsk eksamen med fagene matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A.

eller

Kvalifikationer der efter en individuel kompetencevurdering kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.

De specifikke adgangskrav skal være beståede.

Opfylder du ikke kravene, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering. Læs mere om supplering på ug.dk

Vi vurderer dig på disse kriterier i kvote 2

I kvote 2 bliver du vurderet på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer og erfaringer. Vi medtager maksimalt 12 måneders aktiviteter samlet set.

Vi tager udgangspunkt i følgende vurderingskriterier:

  • karaktergennemsnittet i den adgangsgivende eksamen

  • karaktergennemsnittet i følgende fag: kemi, matematik, fysik, biologi, dansk og bioteknologi

  • enkeltfag udover den adgangsgivende eksamen

  • højniveaufag taget som supplering af adgangsgivende eksamen

  • efter- og videreuddannelse f.eks. akademi- eller diplomuddannelse

  • erhvervsarbejde (min. 30 timer pr. uge i mindst 6 måneder)

  • udlandsophold, højskoleophold eller militærtjeneste (min. fire sammenhængende måneder)

  • frivilligt arbejde

  • gennemført en kort videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse

  • Uddannet laborant

  • gennemført den teoretisk del af laborantuddannelsen.

Ansøgningsfrist kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Kvote 2 er for dig, der:

  • har en adgangsgivende gymnasial uddannelse, men er i tvivl om dit gennemsnit er højt nok til at nå årets adgangskvotient.

  • har en udenlandsk eksamen, hf-enkeltfag eller en anden adgangsgivende eksamen.

  • ikke opfylder uddannelsens adgangskrav men har andre kvalifikationer, der kan sidestilles med de formelle krav. I den situation skal du søge om en individuel kompetencevurdering.

Søg via optagelse.dk senest 15. marts kl. 12.00

Du kan læse om krav til dokumentation her.

Bioanalytiker-Esbjerg-2026-UC-SYD(5).jpg

Spørgsmål og svar

Er du nysgerrig på, hvad adgangskvotienten var ved det seneste optag? Find adgangskvotienten for kvote 1-optaget her.

Bioanalytikeruddannelsen optager 65 procent i kvote 1 og 35 procent i kvote 2.

Studielivet på bioanalytikeruddannelsen i Esbjerg

– Fra laboratorieøvelser til julefrokoster

Om det er en julefrokost, en fælles tur i byen eller bare en almindelig tirsdag morgen, hvor en tom stol hurtigt bliver bemærket, er der én ting, de studerende på bioanalytikeruddannelsen i Esbjerg er enige om:

Man lærer hinanden at kende.

Faktisk så godt, at det ikke går ubemærket hen, hvis nogen ikke dukker op.

"Hvis der mangler én om morgenen, er der altid nogen, der skriver og spørger, hvor personen er henne," fortæller Søren.

Det tætte fællesskab starter allerede i de første uger på uddannelsen. Introaktiviteter, studiegrupper og sociale arrangementer gør, at de studerende hurtigt kommer tættere på hinanden.

"Det fungerede vildt godt. Man blev lidt tvunget til at snakke med hinanden, og det tror jeg er en stor del af grunden til, at vi har fået et så godt sammenhold," siger Katrine.

Instagram
Følg bioanalytikeruddannelsen på Instagram

Få et indblik i studielivet og undervisningen på bioanalytikeruddannelsen på Campus Esbjerg.

Følg med her

Du bliver ikke efterladt på perronen

For mange nye studerende fylder det faglige også i tankerne. Kan man følge med? Er niveauet højt nok? Men den bekymring forsvandt hurtigt.

"Underviserne er gode til at tage udgangspunkt i det niveau, vi kommer med. Man føler ikke, at man bliver efterladt på perronen,"

Katrine

Studerende på bioanalytikeruddannelsen

Lær med hænderne i laboratoriet

På bioanalytikeruddannelsen er dagene sjældent ens. Nogle uger er fyldt med undervisning og laboratorieøvelser, andre giver plads til projektarbejde, gruppearbejde eller praktik på et hospital.

Fælles for det hele er, at de studerende ikke bare læser om faget – de arbejder med det.

Bioanalytiker-Esbjerg-2026-UC-SYD(11).jpg

"Jeg lærer bedst ved at have tingene i hænderne. Når vi står i laboratoriet, giver det hele meget mere mening," siger Katrine.

Laboratoriet er derfor en central del af studiet. Her analyserer de studerende prøver, arbejder med biologisk materiale og lærer de metoder, som de senere skal bruge i praksis.

Samtidig betyder de mange laboratorieøvelser og gruppeopgaver, at samarbejde bliver en naturlig del af hverdagen.

"Alle laboratorieøvelser bliver lavet i grupper, og mange af vores opgaver gør også. Man kommer til at arbejde tæt sammen med sine medstuderende,"

Søren

Studerende på bioanalytikeruddannelsen

Fællesskabet rækker ud over undervisningen

Også uden for undervisningen er der plads til fællesskab. Professionsfestivalen samler studerende på tværs af uddannelser, og holdene arrangerer selv alt fra julefrokoster til fællesspisning.

Et af de arrangementer, som har gjort særligt indtryk, opstod i forbindelse med et internationalt projekt. Her skulle de studerende arbejde med sundhedssystemer i forskellige lande. Det udviklede sig hurtigt til mere end bare en faglig opgave.

"Vi lavede mad fra de lande, vi arbejdede med, og spiste sammen bagefter. Det blev virkelig hyggeligt," fortæller Katrine.

For Imran, som kom til uddannelsen efter flere år i det danske uddannelsessystem, har hjælpsomheden været afgørende.

"Hvis jeg ikke forstår noget første gang, kan jeg altid spørge. Underviserne hjælper rigtig meget," siger han.

For de studerende er bioanalytikeruddannelsen et godt valg for dem, der både kan lide naturvidenskab og gerne vil arbejde praktisk.

"Kan du lide biologi og laboratoriearbejde, og vil du gerne lære ved selv at prøve tingene af, så skal du gøre det," siger Søren.

Læs mere om Campus Esbjerg

1 / 1
Campus-Esbjerg-2025-UC-SYD(5).jpg
Studieliv. Muligheder. Fællesskab.
UC SYD i Esbjerg

I tvivl om uddannelse?

Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Og mangler du inspiration og gode råd? Så bliv klogere her.

Læs mere

Kom tættere på uddannelsen

1 / 3
Campus-Haderslev-2025-UC-SYD(11).jpg
Besøg os
Åbent hus 2027

På alle vores campusser holder vi åbent hus, hvor du kan opleve campus, møde studerende og undervisere og blive klogere på de uddannelser, du overvejer. Få svar på dine spørgsmål og mærk stemningen på campus, før du vælger uddannelse.
Grafisk-Kommunikation-2026-UCSYD(22).jpg
Besøg os
Book en studerende

Med Book en studerende kan du få en snak med en studerende fra den uddannelse, du overvejer. Spørg om undervisning, studiemiljø, praktik og hverdagen som studerende, og få svar fra en, der selv går på uddannelsen.
Grafisk-Kommunikation-2026-UCSYD(66).jpg
Besøg os
Bliv studerende for en dag

Hvordan er det egentlig at være studerende på UC SYD? Prøv det selv. Følg undervisningen en hel dag, mød studerende og undervisere, og oplev hverdagen på den uddannelse, du overvejer. Få en fornemmelse af undervisningen, studielivet og fællesskabet på campus.

Job & karriere

En uddannelse til bioanalytiker åbner for mange forskellige måder at arbejde med sundhed, teknologi og diagnostik på. Du får en bred uddannelse, hvor du bliver undervist inden for flere specialer og derfor kan søge job inden for mange forskellige områder.

Fra prøver og analyser til patientkontakt

De fleste bioanalytikere arbejder på sygehuse, hvor de undersøger og analyserer prøver, som har stor betydning for diagnosticering og behandling. Du kan blandt andet arbejde med blodprøver, vævsprøver og andre undersøgelser.

Nogle arbejdsområder har tæt patientkontakt, mens andre primært foregår i laboratoriet. På en klinisk biokemisk afdeling kan du eksempelvis tage blodprøver og lave EKG, mens du på en patologisk afdeling arbejder med prøver af organer, væv og celler.

Som bioanalytiker kan du blandt andet arbejde inden for:

  • Biokemi

  • Genetik

  • Immunologi

  • Patologi

  • Mikrobiologi

  • Nuklearmedicin

  • Neurofysiologi

  • Forskning og udvikling

  • Lægepraksis og andre laboratorier

  • Biotek- og medicinalindustrien

  • Fertilitetsklinikker og sædbanker

Mange faglige roller

Som bioanalytiker kan du også udvikle dig i forskellige faglige retninger. Du kan eksempelvis blive klinisk underviser eller mentor, arbejde med kvalitetssikring eller forskning eller få en funktion som laboratoriekonsulent.

Der er også mulighed for at specialisere dig inden for bestemte funktioner og procedurer. Med erfaring kan du gå videre i ledelse og arbejde med blandt andet medarbejderudvikling, arbejdsmiljø og udvikling af bioanalytikerfaget.

Du kan læse videre

Bioanalytikeruddannelsen giver adgang til en række videreuddannelser på både diplom-, kandidat- og masterniveau. Du kan blandt andet videreuddanne dig inden for sundhedsvidenskab, klinisk videnskab og teknologi, folkesundhedsvidenskab, data science eller professionsudvikling.

En uddannelse i udvikling

Noget af det, der kendetegner bioanalytikerfaget, er kombinationen af sundhed, naturvidenskab og teknologi. Nye analysemetoder og teknologier udvikler hele tiden faget og skaber nye muligheder for specialisering og faglig udvikling.

Du kan derfor forme dit arbejdsliv i mange retninger – fra det patientnære arbejde til specialiseret laboratoriearbejde, forskning, undervisning, kvalitet eller ledelse.

Bioanalytiker-Esbjerg-2026-UC-SYD(7).jpg

Økonomi

På bioanalytikeruddannelsen kan du forvente at have udgifter til:

  • Bøger: Du skal regne med ca. 6.000 kr. det første år.

  • Kittel: Du skal selv købe en kittel (bukser og overdel) med korte ærmer.

  • Studietur (valgfri): Hvis du deltager, er der egenbetaling.

Flere af de bøger, som du køber det første år, kommer du til at bruge løbende gennem hele uddannelsen. Derfor kan du forvente, at udgiften til bøger er væsentlig mindre herefter.

Der kan være penge at spare, hvis du vælger at købe bøgerne brugt.

Dine muligheder for studiestøtte

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, så har du mulighed for at søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler i form af f.eks. IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol, et hæve-/sænkebord m.v.

Du kan også få studiestøtte, hvis du har læse- og skrivevanskeligheder.

Du kan finde flere informationer om studiestøtte her.

Vejledning om SU og transport

Har du spørgsmål vedrørende SU og transport, så er vores SU-vejledere klar til at hjælpe dig.

Kommende studerende kan kontakte os her.
Nuværende studerende kan kontakte os her.

Du kan også ringe til os mandag-torsdag kl 8-12.

7266 2250

Husk at søge SU, hvis du er SU-berettiget

Som studerende på en professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb.

Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august.

Betingelserne for at modtage støtte og de aktuelle satser findes på www.su.dk, hvor du også skal søge SU.

Regler og rammer for bioanalytikeruddannelsen

Her finder du de regler og rammer, der er grundlaget for bioanalytikeruddannelsen. Vi har samlet de officielle dokumenter til dig, som relaterer sig til uddannelsen.

Det giver dig en hurtig oversigt over bl.a. studieordninger, praktikbeskrivelser, studieaktivitetsmodeller og bekendtgørelser.

Studieordninger

Studieordning 2023

Semesterbeskrivelser

1. semester

2. Semester

3. semester

4. Semester

5. semester

6. Semester

7. semester

Valgfrie elementer på 7. semester

Valgfrit element Procesoptimering

Samarbejdsaftaler

Biokemi og immunologi

Blodprøver, biokemi og immunologi

KDA SVS

Mikrobiologi SLB

Genetik

Mikrobiologi

Nuclearmedicinsk

Nuclearmedicinsk SLB

Patologi

Patologi SLB

Til praktikinstitutioner og praktikvejleder

Vi henviser alle praktikinstitutioner og praktikvejledere til at logge ind på UC Praktikportalen, hvor du finder alle dokumenter, der vedrører praktikken.

Log ind på UC Praktikportalen

Bekendtgørelser om uddannelsen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Ministerial Order on the Bachelor’s Degree Programme of Biomedical Laboratory Science

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse

Censorbekendtgørelse

Adgangsbekendtgørelse

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Juridisk håndbog

UC SYDs Juridiske håndbog indeholder alle regler og retningslinjer for vores uddannelser.

UC SYDs Juridiske håndbog

Få svar på dine spørgsmål

Her finder du svar på nogle af de mest generelle spørgsmål om bioanalytikeruddannelsen.Du kan finde flere spørgsmål og svar om adgangskrav og optagelse under Adgangskrav og optagelse.

Finder du ikke det, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Det korte svar er, at det gør du, når du starter i dit første job. Men du har altid mulighed for at skifte speciale i løbet af din karriere.

På bioanalytikeruddannelsen bliver du uddannet til alle bioanalytikerens specialer, herunder klinisk patologi, klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi, klinisk immunologi, klinisk genetik samt klinisk fysiologi og nuklearmedicin. I dine praktikperioder prøver du forskellige specialer af.

Når du bliver ansat i dit første job, bliver du oplært og specialiserer dig inden for jobbets område. Vælger du senere et job inden for et andet område, vil du igen specialisere dig inden for det nye område gennem oplæring.

Bioanalytikeruddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse. Når du er færdig efter tre et halvt år, er du professionsbachelor. Laborant er en erhvervsakademiuddannelse og dermed en kort videregående uddannelse, som tager to et halvt år.

Bioanalytikerne på hospitalslaboratorier arbejder udelukkende med biologisk materiale såsom væv, blod, urin o. lign. Mange bioanalytikere tager også blodprøver. Det vil du lære i løbet af uddannelsen.

Laborantuddannelsen er mere målrettet industrien, hvor du undersøger f.eks. fødevarer, drikkevand, maling, asfalt og kosmetik. Du kan dog også arbejde med biologisk materiale og f.eks. være med til at teste og udvikle ny medicin.

På begge uddannelser er du i praktik i et år. Laborantstuderende er i lønnet praktik det sidste år af uddannelsen. Bioanalytikerstuderende er i praktik seks gange (i alt 52 uger) og allerede efter de første ti uger på skolebænken.

Ja - du kan ringe eller skrive til os og aftale et tidspunkt. Nogle uddannelser tager imod hele året, andre afholder Studerende for en dag-arrangementer et par gange om året.

En gang om året holder vi Åbent Hus, og her er du meget velkommen. Læs mere om det her.

En professionshøjskole er en uddannelsesinstitution for mellemlange, videregående uddannelser. Uddannelserne varer mellem 3 og 4 år og giver dig titlen som professionsbachelor.

En professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, hvor undervisning, teori og praktisk erfaring går hånd i hånd. Du uddanner dig typisk til en bestemt profession og et bestemt fag – fx lærer, lyddesigner eller ergoterapeut.

Under uddannelsen arbejder du med, hvordan du kan anvende og omsætte teori til praksis, og du kommer også i praktik. Det betyder, at du allerede under uddannelsen får erfaring med at arbejde inden for dit fag og bliver godt rustet til dit første job som færdiguddannet.

En professionsbacheloruddannelse varer typisk 3½ år.

En professionsbachelor giver også mulighed for at læse videre på fx kandidat- og masteruddannelser.

Du søger en standby-plads ved at vælge ja i afkrydsningsfeltet "jeg ønsker at søge en standbyplads", når du udfylder din ansøgning på optagelse.dk.

Standby-pladser er en form for venteliste, hvor du kan blive tilbudt en studieplads, hvis en anden studerende takker nej til sin plads.

Merit betyder, at dele af din tidligere uddannelse eller relevante beskæftigelse kan erstatte dele af den uddannelse, du bliver optaget på. Det kan fx være tidligere beståede fag, uddannelseselementer eller relevant erhvervserfaring fra Danmark eller udlandet.

Der findes to former for merit: obligatorisk merit og ansøgt merit.

Obligatorisk merit

Når du søger optagelse på en uddannelse, har du pligt til at oplyse om tidligere uddannelse og relevant beskæftigelse – også hvis du har afbrudt en tidligere uddannelse.

Vi vurderer herefter, om du skal have merit for dele af uddannelsen. Du kan få merit for uddannelseselementer eller beskæftigelse, der er på samme niveau som den uddannelse, du bliver optaget på.

Du skal sende dokumentation for din tidligere uddannelse og relevante beskæftigelse, fx eksamensbeviser, studiejournal, studieprotokol, ansættelsesbevis eller en udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver.

Hvis du får merit, kan du ikke følge undervisningen eller gå til prøve i de dele af uddannelsen, du har fået merit for.

Ansøgt merit

Ansøgt merit betyder, at du selv søger om at få merit for kompetencer, du allerede har opnået gennem tidligere uddannelse eller relevant beskæftigelse. Du skal kunne dokumentere, at dine kompetencer svarer til læringsmålene for det fag, modul eller forløb, du søger merit for.

Du kan søge om ansøgt merit både før studiestart og undervejs i uddannelsen. Det er en god idé at søge i god tid.

Får jeg en kortere uddannelse, hvis jeg får merit?

Ikke nødvendigvis. Merit kan betyde, at du kan springe bestemte fag eller dele af uddannelsen over, men det betyder ikke automatisk, at den samlede uddannelsesperiode bliver kortere. I stedet kan du få perioder under studiet med en mindre arbejdsbelastning.

Der findes særlige merituddannelser, hvor uddannelsen er tilrettelagt, så du kan gennemføre den på kortere tid. Det gælder fx meritlæreruddannelsen og meritpædagoguddannelsen.

Kan jeg klage over en meritafgørelse?

Hvis du vil klage over tildelt obligatorisk merit eller afslag på ansøgt merit, kan du klage til Kvalifikationsnævnet. Klagefristen er fire uger fra den dag, du modtager meritafgørelsen. Du får en klagevejledning sammen med afgørelsen.

Hvis du allerede har gennemført en dansk videregående uddannelse, fx en bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse eller kandidatuddannelse, kan du som udgangspunkt kun blive optaget på en professionsbacheloruddannelse som heltidsuddannelse, hvis du får dispensation.

Hvis det er mere end seks år siden, du afsluttede din tidligere videregående uddannelse, får du automatisk dispensation. De seks år beregnes fra datoen på dit eksamensbevis til studiestart på den nye uddannelse.

Hvis det er mindre end seks år siden, du afsluttede din tidligere uddannelse, kan du søge om dispensation, hvis:

  • du af helbredsmæssige årsager ikke længere kan bruge din tidligere uddannelse på arbejdsmarkedet

  • din tidligere uddannelse er ændret væsentligt eller helt er bortfaldet.

Hvordan søger jeg dispensation?

Der er ikke et officielt ansøgningsskema. Du skal selv skrive en dispensationsansøgning og uploade den sammen med din ansøgning på optagelse.dk.

Du skal vedlægge dokumentation for din tidligere gennemførte uddannelse. Hvis du søger dispensation på grund af helbredsmæssige forhold, skal du også vedlægge lægelig dokumentation.

Hvis du har afsluttet din tidligere videregående uddannelse for mere end seks år siden, skal du ikke søge om dispensation. Du skal i stedet uploade dit eksamensbevis fra den tidligere uddannelse på optagelse.dk.

Hvornår er fristen for at søge dispensation?

Fristen for at søge dispensation fra reglen om dobbeltuddannelse er 15. marts kl. 12.00.

Du får særskilt svar på din dispensationsansøgning, når den er færdigbehandlet.

Når du har søgt en uddannelse hos UC SYD gennem optagelse.dk eller søgt en ledig studieplads, kan du følge behandlingen af din ansøgning på nemStudie.

På nemStudie modtager du beskeder og information om din ansøgning, og det er også her, du kan blive bedt om at indsende dokumentation eller godkende en tilbudt studie- eller standby-plads.

Du får information om, hvordan du opretter adgang til nemStudie, efter du har sendt din ansøgning. Husk at holde øje med din mail og spamfilter.

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, har du mulighed for at søge Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler som for eksempel IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol eller et hæve-/sænkebord.

For at kunne modtage SPS skal du være optaget på en SU-berettiget uddannelse, være studieaktiv og have dokumentation for din funktionsnedsættelse.

Bioanalytiker-Esbjerg-2026-UC-SYD(12).jpg

Kontakt os

Vi er her for at hjælpe dig. Så kontakt os endelig hvis du har spørgsmål om optagelse, adgangskrav, valg af studie eller om selve uddannelsen.

Spørgsmål om optagelse, adgangskrav og ansøgning?

Har du spørgsmål om optagelse, adgangskrav, udfyldelse af din ansøgning, SU eller til valg af studie?

Kontakt os her

Har du brug for studievejledning?

Har du spørgsmål til uddannelsen, job- og karrieremuligheder eller vil du gerne komme på besøg, så kontakt vores studievejleder.

Studievejleder på bioanalytiker

Jeanette Ingrid Løvbjerg Jørgensen
Studievejleder
jljo@ucsyd.dk
7266 2354