Drømmer du om en uddannelse med praksisnær undervisning, men også frihed og fleksibilitet i hverdagen? Så er den delvist digitale socialrådgiveruddannelse måske noget for dig. Selvom en stor del af studiet foregår digitalt, er undervisningen tæt på den virkelighed, du skal arbejde i som færdiguddannet socialrådgiver.
Med den delvist digitale socialrådgiveruddannelse får du mulighed for at:
Bo langt fra dit studie og undgå lange pendlerture, samtidig med at du får undervisning af høj kvalitet.
Tilrettelægge din studietid fleksibelt, så den passer til din hverdag.
Det kræver, at du:
Er selvdisciplineret og god til at strukturere din tid.
Kan arbejde selvstændigt.
Er god til at samarbejde på afstand.
Deltager aktivt i både individuelt arbejde og gruppearbejde.
Undervisnings- og vejledningsaktiviteter foregår på hverdage i 2-6 timer ad gangen, typisk mellem kl. 8.15 og 14.15.
Du skal opfylde de samme adgangskrav, uanset om du søger om optagelse på den almindelige socialrådgiveruddannelse i Esbjerg eller Aabenraa, eller om du søger optagelse på den delvist digitale socialrådgiveruddannelse.
Læs mere om adgangskrav og optagSøg inden den 15. marts kl. 12.00 i kvote 2.
Søg inden den 5. juli kl. 12.00 i kvote 1.
Søg ind på den delvist digitale socialrådgiveruddannelse
Du skal forvente fysisk fremmøde på Campus Esbjerg 2 gange á 2 dages varighed i løbet af et semester. Så selvom uddannelsen ikke kan bryste sig af, at den er 100 % digital, kan vi vist godt blive enige om, at det er meget tæt på - og dét giver en høj grad fleksibilitet og frihed for dig som studerende.
Din selvstændighed frigør tid til, at underviserne kan undervise online i mindre klynger og i det hele taget har mere fokus på vejledning og på at give feedback - så du har de bedste forudsætninger for at udvikle dig fagligt. Samtidig vil du også bruge en del af din studietid i studiegrupper, og de mange fælles arbejdsrum vil gøre, at du lærer både dine undervisere og medstuderende godt at kende, selvom I ikke sidder fysisk over for hinanden.
De digitale læringsrum giver mulighed for andre undervisningsformer end de fysiske. Du vil derfor opleve en undervisning, der aktivt bruger de digitale muligheder til at bringe dig tæt på både praktiserende socialrådgivere og de mennesker, du som færdiguddannet vil møde i dit arbejde.
Det kan fx være undervisning, der streames direkte fra praksis, eller hvor praktikere, borgere, pårørende, organisationer og andre relevante aktører deltager digitalt.
Vi bruger også digitale læremidler som video og podcasts som en del af undervisningen. Du kan tilgå materialerne, når det passer dig, og vende tilbage til dem, så ofte du har brug for.
Du behøver ikke være IT-haj for at læse på den delvist digitale socialrådgiveruddannelse.
Vi hjælper dig med at blive fortrolig med de digitale værktøjer undervejs og stiller de nødvendige platforme og teknologier til rådighed uden beregning. Du skal blot have en PC eller Mac med et godt webcam.
Den delvist digitale socialrådgiveruddannelse er et SU-berettiget fuldtidsstudie svarende til en arbejdsuge på 40 timer. Uddannelsen følger samme optagelseskrav, studieordning og bekendtgørelser som den ordinære socialrådgiveruddannelse. Du skal også i praktik på 2. og 4. semester.
Du skal i praktik to gange i løbet af uddannelsen. Første praktik ligger på 2. semester og udgør 5 ECTS-point, mens resten af semesteret består af 25 ECTS-point undervisning. På 4. semester udgør praktikken 25 ECTS-point og undervisningen 5 ECTS-point. Begge praktikperioder er på fuld tid.
Praktikken foregår på et godkendt praktiksted, hvor der udføres socialt arbejde. Uddannelsen finder og fordeler praktikpladserne, som ligger inden for UC SYD's område: Esbjerg, Varde, Billund, Vejen, Kolding, Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Haderslev Kommuner.
Ønsker du praktik i udlandet, skal det aftales på forhånd med socialrådgiveruddannelsens praktik- og praksiskoordinator.