Pædagogisk, didaktisk og datainformeret ledelse

Et obligatorisk modul på diplomuddannelsen i ledelse

Skab bedre læring og trivsel ved at bruge hele værktøjskassen af data, metoder og samarbejde i din rolle som leder

Bliv klædt på til at indføre læringscentreret ledelse og lede strategisk med en tydelig fælles retning for din skoles eller institutions udvikling.

Alle kommuner og skoler har i dag nem adgang til en stor mængde data og metoder til at fremme elevernes læring og trivsel. Men de bliver ikke altid brug – eller brugt korrekt. På dette modul lærer du at omsætte data og didaktik til et værktøj i skolen, som kan medvirke til udvikling af en pædagogisk praksis med læringscentreret ledelse.

På dette modul lærer du, hvordan du kan skabe overblik over, hvor skolen er i forhold til skolens målsætninger, og samtidig illustrere, hvor skolen ønsker at være i fremtiden. Den ledelsesform stiller nye krav til din ledelsespraksis i læringsmiljøer, læringsfællesskaber og din evne til at facilitere professionelt samarbejde – og de krav vil du lære at leve op til på modulet.

Data er blevet et vigtigt element i den læringscentrerede ledelse. Derfor er det vigtigt, at der blandt skoleledere og lærere eksisterer kompetence og interesse for at stille spørgsmål om indsamling og analyse af data i forhold til målsætninger og udfordringer. På modulet vil du blive klædt på til at indsamle, producere og analysere data som grundlag for skoleudvikling. Du vil derfor få en naturlig nøglerolle i forhold til at skabe den interesse og sparring, som er nødvendig for datainformeret ledelse i skolen.

Endelig vil du, ved modulets afslutning, lettere kunne identificere egne samt organisatoriske lærings- og kompetenceudviklingsbehov, og derefter iværksætte de rigtige tiltag.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Hvordan du leder skolens pædagogiske personale med fokus på elevers læring og trivsel.

  • Lær at skabe en kultur hvor man samarbejder om at opnå skolens målsætninger ved at anvende blandt andet dialog og sparring både i læringsfællesskaber og tværprofessionelt.

  • Hvordan du indsamler, producerer og analyserer data som grundlag for skoleudvikling samt planlægger ledelsesindsatser på baggrund af datainformering.

  • Hvordan du leder den enkelte medarbejder og skolens læringsfællesskaber med udgangspunkt i fortsat udvikling og styrkelse af skolens pædagogiske og didaktiske praksis.

Modulet er et valgmodul på Diplom i ledelse.

Modulet for dig, der gerne vil arbejde mere målrettet med læringscentreret ledelse og data i din daglige praksis. Du er måske ved at opdateret din viden eller praksis som leder, eller skal til at være leder med mere ansvar for strategi og udvikling. Under alle omstændigheder, er dette modul et godt supplement til din uddannelse i skoleledelse.

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.

En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en Realkompetencevurdering (RKV).

Viden og forståelse

Det er målet at den studerende har viden og forståelse af:

  • Ledelse af skolens pædagogiske personale med fokus på elevers læring og trivsel.

  • Ledelse af læringsmiljøer, læringsfællesskaber og tværprofessionelt samarbejde.

  • Muligheder og begrænsninger ift. anvendelse af data og evidens som led i skoleudvikling med henblik på at skabe læringscentreret ledelse.

Færdigheder

Det er målet at den studerende har opnået færdigheder til at:

  • Analysere, vurdere og reflektere situationer og forhold, som vedrører udvikling af læringsmiljøer og interne samarbejder samt initiere og gennemføre intervention.

  • Arbejde feedbackorienteret med henblik på at skabe en feedback- og sparringsbaseret skolekultur.

  • Indsamle, producere og analysere data som grundlag for skoleudvikling samt planlægge ledelsesindsatser på baggrund af datainformering.

Kompetencer

Det er målet at den studerende kan:

  • Lede den enkelte medarbejder og skolens læringsfællesskaber med udgangspunkt i fortsat udvikling og styrkelse af skolens pædagogisk/didaktiske praksis.

  • Varetage ledelse af skolens strategi- og forankringsarbejde med henblik på at styrke en læringscentreret skolepraksis gennem ledelse af skolens ressourcepersoner.

  • Identificere egne samt organisatoriske lærings- og kompetenceudviklingsbehov og iværksætte handlingstiltag.

Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.

Du tilmelder dig et akademimodul, diplommodul, kursus eller en konference via ansøgningsportalen nemStudie.dk. Du finder link til tilmelding under den enkelte aktivitet på vores hjemmeside.

Du tilmelder dig ét modul ad gangen

Du tilmelder dig ikke en hel uddannelse på én gang. I stedet tilmelder du dig løbende de enkelte moduler i det tempo, der passer dig.

Hav dokumentationen klar

Er du ny studerende, skal du ved din første tilmelding vedhæfte dokumentation for:

  • Din adgangsgivende uddannelse, fx eksamensbevis

  • Mindst to års erhvervserfaring, fx seneste lønseddel med anciennitet eller en officiel bekræftelse fra din arbejdsgiver.

Hvis din arbejdsgiver betaler, skal du desuden oplyse CVR-nummer, P-nummer og eventuelt EAN-nummer.

Hold øje med din ansøgning på nemStudie

Kommunikationen mellem dig og UC SYD i ansøgningsperioden foregår via din ansøgning på nemStudie. Tjek derfor jævnligt for nye meddelelser.

Tilmeld dig i god tid

Vi optager studerende efter først til mølle-princippet. Vil du være sikker på en plads, anbefaler vi derfor, at du sender din ansøgning i god tid inden ansøgningsfristen.

Adgangskravene afhænger af, om du søger et akademi- eller diplommodul.

Du finder de konkrete adgangskrav på siden for det enkelte modul under fanen Om modulet.

Opfylder du ikke adgangskravene, kan du søge om en realkompetencevurdering.

Har du relevant erhvervserfaring eller andre kompetencer, kan en realkompetencevurdering give dig adgang til en uddannelse eller godskrive dele af den.

På siden om realkompetencevurdering kan du læse om, hvad en realkompetencevurdering (RKV) er, og hvornår den kan være relevant for dig. Du finder også information om, hvordan du søger, hvilken dokumentation du skal bruge, og hvad du kan forvente af processen.

Læs om realkompetencevurdering

De fleste af vores moduler har tilmeldingsfrist 1. juni eller 1. december, men nogle moduler har andre frister. Du finder altid den aktuelle tilmeldingsfrist på siden for det enkelte modul.

Er der stadig ledige pladser, kan du ofte tilmelde dig helt frem mod studiestart.

Hvis der ikke er nok tilmeldte til et modul, kan vi forlænge tilmeldingsfristen. Har du allerede tilmeldt dig, får du besked via nemStudie, hvis fristen bliver forlænget.

Her kan du læse om vilkår for tilmelding, betaling, framelding, frister etc., når du skal tage videreuddannelse hos UC SYD.

Handelsbetingelserne er gældende for din tilmelding. Du opfordres derfor til at læse betingelserne igennem, så du kender dine rettigheder og forpligtelser, inden du tilmelder dig et udbud.

Handelsbetingelserne gælder for kurser og videreuddannelser afholdt af UC SYD.

Åben handelsbetingelserne

Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du sende en mail til: evu-sikkerpost@ucsyd.dk. Vær opmærksom på de gældende tidsfrister angivet i handelsbetingelserne.

Akademi- og diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.

Ud over prisen for modulet skal du regne med udgifter til bøger og andet studiemateriale. Udgiften er typisk 700–1.000 kr. pr. modul, men kan variere.

Når du er tilmeldt modulet, får du adgang til litteraturlisten på læringsplatformen ItsLearning.

Uddannelsen svarer til ét års fuldtidsstudie, men de fleste vælger at tage den på deltid over cirka tre år, så den kan kombineres med arbejde og familieliv.

Du bestemmer selv tempoet og kan strække uddannelsen over en længere periode. Du skal blot have afsluttet hele uddannelsen senest seks år efter, du er startet.

Når du er optaget, får du besked via nemStudie. Her finder du vigtig information om din studiestart, blandt andet hvordan du får dit studielogin, og hvilke digitale platforme du skal bruge. Husk derfor at læse din optagelsesbesked.

Inden studiestart sender vi en faktura til dig eller din arbejdsgiver, afhængigt af hvem du har angivet som betaler.

Når fakturaen er betalt, har du ret til at deltage i undervisning og eksamen, få vejledning og deltage i studiestøttende aktiviteter.

Undervisningen på efterårssemestret begynder som udgangspunkt i starten af september, mens forårssemestret begynder i starten af februar.

Du finder de aktuelle undervisningsdatoer, når du går videre til tilmeldingen af det enkelte modul.

Her kan du læse mere om hvordan vi behandler og beskytter dine persondata i forbindelse med dine studier på UC SYD.

Som studerende skal du være opmærksom på at hvis din arbejdsgiver betaler og ønsker at få verificeret din tilmelding, kan UC SYD viderebringe disse oplysninger.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.