Det akutte patientforløb

Et valgmodul på Sundhedsfaglig diplom - i professionspraksis

Fagområde: Akutmodtager- og behandlerfunktion FAM

Lær at undersøge den sundhedsfaglige praksis og skabe sammenhæng for patienter i sundhedsvæsenet

Få metoder og viden til at undersøge sundhedsfaglig praksis i FAM, så du kan træffe informerede valg og samarbejde om sammenhængende patientforløb i sundhedsvæsenet.

Få op til 10.000 kr. til din videreuddannelse

Gennem Omstillingsfonden kan du søge op til 10.000 kr. om året til akademi- og diplomuddannelser. Se, om du er i målgruppen, og hvordan du søger.

Læs om tilskuddet

Dette modul er for dig, der arbejder med akutte patientforløb, og som gerne vil styrke din rolle og ansvar i det faglige og tværfaglige samarbejde. På modulet lærer du at identificere og intervenere i forhold til den akutte kritiske syge borger/patients symptomer og i relation til det korte, akutte forløb.

Din undervisning på modulet bygger videre på viden, færdigheder og kompetencer, som du har opnået gennem det sundhedsfaglige diplommodul: Sygepleje - teori og praksis; FAM basismodul.

På modulet arbejder du med forskellige metoder til undersøgelse af din sundhedsfaglige praksis, for dermed at udvikle dine metodiske kompetencer. Du vil få indgående kendskab til udvalgte kvalitative og kvantitative metoder der anvendes i FAM.

Din viden fra modulet i det akutte patientforløb vil gøre dig bedre til at udvikle og reflektere over den nuværende praksis.

Modulet er en integration af i to sundhedsfaglige valgmoduler:

Sammenhæng i patient- og brugerforløb i sundhedsvæsenet (5 ECTS) og Undersøgelse af sundhedsfaglig praksis (5 ECTS).

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Lær at arbejde med kvalitative- og kvantitative metoder i FAM.

  • Få praktisk erfaring med undersøgelser ved at arbejde med udvalgte undersøgelser fra eget arbejdssted.

  • Forstå de lovgivningsmæssige- og organisatoriske rammer for sammenhæng i patient- og brugerforløb i sundhedsvæsenet.

  • Bliv klædt bedre på til at indgå i samarbejde på tværs af fag og sektorgrænser.

  • Hvordan den sundhedsprofessionelles rolle og brugerinddragelse kan være med til at skabe sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet.

Modulet er en del af Sundhedsfaglig diplom i professionspraksis, men kan også tages selvstændigt.

Vil du læse mere om den sundhedsfaglige diplomuddannelse i professionspraksis med fokus på akutsygepleje, kan du gøre det i folderen her.

Modulet er for dig, der vil udvikle og styrke kvalitet, kontinuitet og sammenhæng i patient- og brugerforløb i sundhedsvæsenet. Du vil lære at reflektere over værdimæssige, juridiske og organisatoriske rammer i forhold til brugerinddragelse og koordinerende funktioner på tværs af faglige - og organisatoriske grænser.

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.

En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en Realkompetencevurdering (RKV).

Læringsmål:

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering får:

Viden

  • har viden om og forståelse af forskellige metodetilgange til undersøgelse af sundhedsfaglig praksis i FAM

  • kan reflektere over mulige sammenhænge mellem en undersøgelsesformål, genstand, metode og anvendelsesmuligheder

  • forstår og kan se kritisk på egen rolle som sundhedsprofessionel i relation til at styrke sammenhæng i det akutte patientforløb i sundhedsvæsenet

  • har indsigt i komplekse sammenhæng i det akutte patientforløb

  • kan forstå og reflektere over forskellige metoder til at skabe sammenhæng i det akutte patientforløb i sundhedsvæsenet med inddragelse af patienten

  • kan redegøre for relevante juridiske rammer.

Færdigheder

  • kan analysere, vurdere og formidle egne og andres undersøgelsesresultater i relation til det akutte patientforløb.

  • kan beskrive og analysere det akutte patientforløb og problemstillinger og handlemuligheder, der relaterer sig til sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet

  • inddrager relevant forsknings- og udviklingsarbejde

  • kan beherske og anvende metoder og teknikker i relation til akutte kliniske procedurer

  • kan anvende og analysere de forskellige beslutningsstøtteværktøjer, som er relevante i forhold til patientens kliniske tilstand

  • at sygeplejersken samarbejder og inddrager den akutte patient og de pårørende i forbindelse med akutte situationer.

Kompetencer

  • kan indgå i mono- og tværfagligt udviklingsarbejde i FAM

  • træffe og begrunde beslutninger omhandlende sammenhæng i forløb i sundhedsvæsenet

  • indgå i udviklingsarbejde og samarbejde med andre fagpersoner om sammenhæng i forløb i sundhedsvæsenet på tværs af faglige og organisatoriske grænser.

Indhold

  • Kvalitative metoder, f.eks. interview, observation, diskursanalyse og ekspertpanel i FAM.

  • Kvantitative metode, f.eks. smertevurdering VAS score som metode, TOKS som metode, LUP – resultat i FAM-modtagelse og det akutte patientforløb, RKKP

  • Arbejde med udvalgte undersøgelser fra eget arbejdssted

  • Organisatoriske rammer for sammenhæng i patient- og brugerforløb i sundhedsvæsenet

  • Lovgivningsmæssige rammer for sammenhæng i patient- og brugerforløb i sundhedsvæsenet

  • Koordineringsproblematikker og udfordringer – etik

  • Samarbejde på tværs af fag og sektorgrænser

  • Den sundhedsprofessionelles rolle og brugerinddragelse i sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet

  • Beskrivelse samt analyse af patientforløb i relation til udvalgte patientgrupper

  • Sygdomme, behandling og sygepleje til udvalgte akutte patientgrupper f.eks. ældre, socialt udsatte m.m.

På modulerne arbejder du med temaer, som relaterer til din egen praksis. Undervisningsformen består af teoretiske oplæg, gruppearbejde, workshops, evt. studiebesøg og selvstændig faglig fordybelse. Hovedvægten lægges på en kombination af teori, praktiske færdigheder, erfaringsudveksling og netværksdannelse. Det forventes, at du på modulet arbejder med og inddrager udviklingsarbejde fra din egen afdeling.

Fokus er på det sammenhængende patientforløb, og her lærer du at reflektere over forandring i den akutte patients tilstand - herunder relevant, hurtig behandling og pleje i udvalgte, akutte patientforløb. For at understøtte den individuelle læringsproces bliver du tilknyttet UC Syds e-lærings-platform itslearning.

Uddannelsen er bygget op af en teoretisk periode på ca. 60 lektioner og en klinisk periode på 360 timer.

Der lægges vægt på teoretiske perspektiver for sammenhæng i det akutte patientforløb, udviklingstiltag i det akutte felt og opøvelse af kliniske færdigheder understøttet med en casebaseret læringstilgang.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfrie moduler og et obligatorisk afgangsprojekt, som i alt udgør 60 ECTS-point. De valgfrie moduler og afgangsprojektet giver dig mulighed for at specialisere dig i forhold til en bestemt funktion, profession eller branche.

Hvis du ønsker en Sundhedsfaglig diplom med retning, er det vigtigt at du orienterer dig i studieordningen i forhold til valg af moduler. Der er nogle valgmoduler der er retningsspecifikke og andre moduler der er valgfrie.

Her kan du læse om de fælles regler for diplomuddannelser, fx krav til optagelse, uddannelsens opbygning, prøver og eksamen.

Se bekendtgørelsen på Retsinformation

Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.

Vil du læse online hjemmefra? Så kontakt os for at høre mere om muligheden for blended learning på Sundhedsfaglig diplom.

Du tilmelder dig et akademimodul, diplommodul, kursus eller en konference via ansøgningsportalen nemStudie.dk. Du finder link til tilmelding under den enkelte aktivitet på vores hjemmeside.

Du tilmelder dig ét modul ad gangen

Du tilmelder dig ikke en hel uddannelse på én gang. I stedet tilmelder du dig løbende de enkelte moduler i det tempo, der passer dig.

Hav dokumentationen klar

Er du ny studerende, skal du ved din første tilmelding vedhæfte dokumentation for:

  • Din adgangsgivende uddannelse, fx eksamensbevis

  • Mindst to års erhvervserfaring, fx seneste lønseddel med anciennitet eller en officiel bekræftelse fra din arbejdsgiver.

Hvis din arbejdsgiver betaler, skal du desuden oplyse CVR-nummer, P-nummer og eventuelt EAN-nummer.

Hold øje med din ansøgning på nemStudie

Kommunikationen mellem dig og UC SYD i ansøgningsperioden foregår via din ansøgning på nemStudie. Tjek derfor jævnligt for nye meddelelser.

Tilmeld dig i god tid

Vi optager studerende efter først til mølle-princippet. Vil du være sikker på en plads, anbefaler vi derfor, at du sender din ansøgning i god tid inden ansøgningsfristen.

Adgangskravene afhænger af, om du søger et akademi- eller diplommodul.

Du finder de konkrete adgangskrav på siden for det enkelte modul under fanen Om modulet.

Opfylder du ikke adgangskravene, kan du søge om en realkompetencevurdering.

Har du relevant erhvervserfaring eller andre kompetencer, kan en realkompetencevurdering give dig adgang til en uddannelse eller godskrive dele af den.

På siden om realkompetencevurdering kan du læse om, hvad en realkompetencevurdering (RKV) er, og hvornår den kan være relevant for dig. Du finder også information om, hvordan du søger, hvilken dokumentation du skal bruge, og hvad du kan forvente af processen.

Læs om realkompetencevurdering

De fleste af vores moduler har tilmeldingsfrist 1. juni eller 1. december, men nogle moduler har andre frister. Du finder altid den aktuelle tilmeldingsfrist på siden for det enkelte modul.

Er der stadig ledige pladser, kan du ofte tilmelde dig helt frem mod studiestart.

Hvis der ikke er nok tilmeldte til et modul, kan vi forlænge tilmeldingsfristen. Har du allerede tilmeldt dig, får du besked via nemStudie, hvis fristen bliver forlænget.

Her kan du læse om vilkår for tilmelding, betaling, framelding, frister etc., når du skal tage videreuddannelse hos UC SYD.

Handelsbetingelserne er gældende for din tilmelding. Du opfordres derfor til at læse betingelserne igennem, så du kender dine rettigheder og forpligtelser, inden du tilmelder dig et udbud.

Handelsbetingelserne gælder for kurser og videreuddannelser afholdt af UC SYD.

Åben handelsbetingelserne

Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du sende en mail til: evu-sikkerpost@ucsyd.dk. Vær opmærksom på de gældende tidsfrister angivet i handelsbetingelserne.

Akademi- og diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.

Ud over prisen for modulet skal du regne med udgifter til bøger og andet studiemateriale. Udgiften er typisk 700–1.000 kr. pr. modul, men kan variere.

Når du er tilmeldt modulet, får du adgang til litteraturlisten på læringsplatformen ItsLearning.

Uddannelsen svarer til ét års fuldtidsstudie, men de fleste vælger at tage den på deltid over cirka tre år, så den kan kombineres med arbejde og familieliv.

Du bestemmer selv tempoet og kan strække uddannelsen over en længere periode. Du skal blot have afsluttet hele uddannelsen senest seks år efter, du er startet.

Når du er optaget, får du besked via nemStudie. Her finder du vigtig information om din studiestart, blandt andet hvordan du får dit studielogin, og hvilke digitale platforme du skal bruge. Husk derfor at læse din optagelsesbesked.

Inden studiestart sender vi en faktura til dig eller din arbejdsgiver, afhængigt af hvem du har angivet som betaler.

Når fakturaen er betalt, har du ret til at deltage i undervisning og eksamen, få vejledning og deltage i studiestøttende aktiviteter.

Undervisningen på efterårssemestret begynder som udgangspunkt i starten af september, mens forårssemestret begynder i starten af februar.

Du finder de aktuelle undervisningsdatoer, når du går videre til tilmeldingen af det enkelte modul.

Her kan du læse mere om hvordan vi behandler og beskytter dine persondata i forbindelse med dine studier på UC SYD.

Som studerende skal du være opmærksom på at hvis din arbejdsgiver betaler og ønsker at få verificeret din tilmelding, kan UC SYD viderebringe disse oplysninger.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Har du spørgsmål til uddannelsen?