Specialisér dig i borgernær sundhed
Få op til 10.000 kr. til din videreuddannelse
Gennem Omstillingsfonden kan du søge op til 10.000 kr. om året til akademi- og diplomuddannelser. Se, om du er i målgruppen, og hvordan du søger.
Læs om tilskuddet
I en Sundhedsfaglig Diplomuddannelse med retningen borgernær sundhed er der mulighed for specialisering i en bestemt retning i forhold til en bestemt funktion, profession eller branche.
Lær at forebygge indlæggelser og håndtere komplekse sundhedsudfordringer i borgerens eget hjem, eller hav fokus på at tilrettelægge og koordinere tværfaglige sundhedsindsatser samt bedre kommunikation og samarbejde på tværs af sektorer og aktører. Du kan også vælge at optimere dine færdigheder i at håndtere instrumenter sikkert og professionelt.
For at få retningen skal du have de to obligatoriske moduler: ”Praksis – videnskabsteori og metode” og ”Undersøgelse af sundhedsfaglig praksis” samt afgangsprojektet.
Desuden skal du have uddannelsesretningens obligatoriske modul: ”Borgernær sundhedspraksis” og mindst 10 ECTS valgt blandt uddannelsesretningens valgmoduler og højst 10 ECTS-point blandt øvrige moduler.