Om UC SYD CFU Bibliotek International Log ind

Om forskningsprogrammet

Vi beskæftiger os med institutioner, forvaltning, professioner og mennesker i udsatte positioner samt med forskellige former for visuel og auditiv kommunikation. Forskningsprogrammet er tværvidenskabeligt og vi anvender teori og metoder fra forskellige forskningstraditioner. Vi ser den åbne, inddragende og undersøgende tilgang som en stor kvalitet.

Borgere og professioner

Vi forsker i og samarbejder om hvad der skaber lige muligheder for alle børn og voksne, herunder hvordan fagprofessionelle, kommuner, regioner, boligselskaber og NGO’er kan reducere ulighed f.eks. i partnerskaber omkring indsatser i udsatte boligområder.

Vi er særligt interesseret i at afdække hvilken betydning udsatte personers livsomstændigheder samt ressourcer har for deres muligheder for f.eks. at navigere i social- og sundhedsvæsenet.

Forskning tæt på praksis

Vi undersøger og udvikler ny praksisnær viden om f.eks. udredninger, handleplaner og helhedsorienterede planer i kommunale, regionale og statslige indsatser på tværs af professioner, samt hvilken betydning kommunal organisering og ledelse har for implementering af indsatser.

Mødet mellem forvaltning og borger har både betydning for den enkelte borger, familien og for de professionelles praksis og trivsel. I dette møde spiler emner som forvaltningsret, etik og inddragelse ofte en vigtig rolle og vi undersøger i denne sammenhæng f.eks. fænomener som forråelse, hvor vi kigger på både omfang, definitioner og betydning af fænomenet.

Kommunikation i fokus

Et af forskningsprogrammets fokusområder er at bidrage til vidensmiljøet på UC SYDs kreative uddannelser: Lyddesign og Grafisk Kommunikation. Vi undersøger, hvordan æstetisk kommunikation skaber relationer mellem afsender og modtager i forskellige sammenhænge som eksempelvis børnehaver, på sygehuse, i jobcentret og på museer. Vi undersøger hvordan kommunikation kan lykkes, hvad enten det er en visuel fremstilling, brug af lyd eller kommunikation direkte mellem mennesker.

Stor forskningsbredde

Forskningsprogrammets aktiviteter tager ofte afsæt i et tæt samarbejde med institutioner og forvaltninger hvor vi undersøger praksis og bidrager til løsninger på konkrete udfordringer i professionerne. I programmet er forskningsprojekterne organiseret i følgende temaer og spor:

  • Etik, forvaltningsret og inddragelse af børn, forældre, familie og netværk

  • Kommunikation, æstetik og atmosfæreforskning

  • Ulighed, fattigdom, social arv og civilsamfundstiltag

  • Helhedsorienteret, tværfagligt samarbejde, organisation og ledelse

Videnstema

Tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde

Velfærdsprofessioner som socialrådgivere, pædagoger og lærere er meget specialiserede og løser hver deres velfærdsopgave. Men specialiseringen betyder også, at der er brug for samarbejde og koordinering på tværs af professioner for at skabe helhed og sammenhæng for og med borgeren. Det er bl.a. en del af socialrådgivernes arbejde.

Det er ikke nødvendigvis nogen nem opgave, da der er permanente udfordringer med styring, koordinering og integration af samarbejdet, der løbende bør håndteres.

De store spørgsmål er både hvornår og hvordan professionerne bør samarbejde, hvad de bør samarbejde om og med hvilken forventet effekt. Det samtidig handler også om, hvordan vi kan forstå og håndtere de løbende mikrofaglige udfordringer, som fagpersonerne oplever i samarbejdet på tværs.

Til dig, der arbejder med tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde i hverdagen

Samtlige kommuner, institutioner og fag-personer samarbejder på tværs i dagligdagen. Og de fleste har både strategier og planer for samarbejdet, men det betyder ikke, at det altid lykkes lige godt.

Når det ikke lykkes eller kunne blive bedre til gavn for de børn og voksne det handler om, så kan UC SYD hjælpe med at inddrage den aktuelt bedste viden på området og få den koblet til den aktuelle praksis.

De sidste 20 års forskning og udvikling på UC SYD viser, at der ikke findes et samarbejdes quick fix eller én model, der kan løse alle samarbejdets udfordringer. Men forskningsviden om særlige samarbejdsformer, samarbejdsmodeller, den virksomme kommunikation, fælles sprog, hotspots, grænseobjekter, tværfaglig etik, ledelse og følgeskab og reduktion af faglig usikkerhed kan være et godt udgangspunkt for lokal forandring og nytænkning.

Sådan arbejder vi med tværfagligt samarbejde

På UC SYD arbejder vi med tværprofessionelt samarbejde på flere måder. Her får du fire eksempler på hvordan vi griber det an:

  • For det første arbejder vi på socialrådgiver- pædagog- og administrationsbachelor-uddannelserne med en undersøgende tilgang til praksis, hvor de studerende lærer at forholde sig professionelt til empiriske data, som de selv eller andre har indsamlet. Og de deltager alle i tværprofessionelle forløb, hvor de samarbejder med studerende fra de andre uddannelser.

  • For det andet er vi optaget af, hvordan du som professionel på tværs af fag, uddannelse, institutioner og sektorer kan samarbejde og lære af andre fag-personer for at styrke velfærden hos samfundsborgerne.

  • For det tredje forsker vi i det tværprofessionelle samarbejdes mange forskellige udfordringer for dig som fag-person, dine ledere og din institution.

  • For det fjerde arbejder vi med tværprofessionelt samarbejde ud fra et forvaltnings- og ledelsesmæssigt perspektiv, hvor vi også ser på, hvordan ledere og forvaltninger kan være med til at optimere samarbejdet på tværs.

Vi underviser i, holder oplæg om og forsker i tværprofessionelt samarbejde og er på denne måde med til at understøtte de kommuner og fag-personer, som ønsker at arbejde i denne retning.

Tre gode råd i forbindelse med tværprofessionelt samarbejde

1. Tværprofessionelt samarbejde handler om at gøre hinanden gode

Det er helt afgørende, at I som samarbejdspartnerne ikke kun har et ønske om at gøre hinanden gode i samarbejdet, men også at I taler om hvordan I kan gøre hinanden gode og faktisk forsøger at gøre det i praksis.

Et samarbejde handler om at bidrage og modtage viden, handlinger og institutionel støtte til både ens egen og den fælles opgave. Og det er der brug for at I har en løbende refleksiv praksis omkring.

2. Få kendskab til de permanente vanskeligheder og hvordan I håndterer dem

I vil løbende have udfordringer bl.a. med koordinering, kommunikation, styring, ledelse, ansvar, afbud, prioritering, osv. Et godt råd er, at I tager fat på de fælles spilleregler og udfordringer løbende for at få et velfungerende samarbejde.

Ellers risikerer I et disfunktionelt samarbejde, hvor det er vanskeligt at få det til at fungere.

3. Ledelse og følgeskab har en afgørende betydning for samarbejdets kvalitet

Jeres samarbejde på tværs har ikke brug for mindre, men mere ledelse end monoprofessionelt samarbejde og det gælder både udefra og inde i selve samarbejdet.

I har brug for klare mål, rammer og forventninger til hinanden, så gensidigheden mellem ledelse og følgeskab kommer til at fungere.

Få del i den nyeste viden

Den forskningsviden, vi udvikler på UC SYD, bliver en del af undervisningen på vores diplom- og akademiuddannelser. Her vil du møde undervisere, der også forsker og deler deres viden med dig.

Er du interesseret i nye kompetencer og viden indenfor det sociale område, kan du læse mere om dine muligheder og se moduler og specialiserede fagområder under Den sociale diplomuddannelse.

Det siger forskningen om tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde

Tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde er et stort forskningsfelt med bidrag fra forskere indenfor næsten alle forskningsdiscipliner, der alle publicerer i hver deres tidsskrifter. Så der findes ikke en samlet forskningsoversigt, men mange.

Det væsentligste store review er stadig WHO’s Framework for Action on interprofessional Education and Collaborative Practice fra 2010. WHO finder evidens for at det gode tværprofessionelle samarbejde har stor betydning for effekten af velfærdsprofessionernes praksis. Samtidigt identificerer de en række mekanismer, der har betydning for praksis og kommer med en række anbefalinger.

På UC SYD er det især de evidensbaserede læringstemaer, hvor kompetencer indenfor bestemte temaerne fører til det gode tværprofessionelle samarbejde, som vi bør forske og undervise i. Det er bl.a. temaerne: teamwork og ledelse, roller og ansvar, kommunikation, læring og kritisk refleksion, relationer og anerkendelse af borgernes behov, og etisk praksis.

UC SYDs forskningsmæssige bidrag om tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde

Der er ikke brug for mindre, men mere ledelse i det tværprofessionelle. I praksis er det ikke muligt at styre eller lede uden et følgeskab, hvis ledelse handler om at realisere mål gennem andre.

Det gælder også den horisontale som vertikale ledelse i det tværprofessionelle samarbejde, hvor der typisk er et ledelseslag, der har sat ledere eller ansatte under dem til at samarbejde.

På begge niveauer foregår der komplekse parallelle processer af ledelse og følgeskab, hvoraf en del ikke foregår ansigt-til-ansigt på fælles møder, men på distancen. Ledelsens målrealiserings kæde indgår i en række gensidigt afhængige forhold, der fordrer mere og anderledes ledelse.

Flere af vores undersøgelser viser, at det er ved kaffemaskinen, i frokoststuen, på gangene, lige før og efter møderne i den uformelle kommunikation, at de professionelle får løst deres små og store faglige udfordringer. De kan ikke vente til de formelle møder, men de skal have dem løst lige her og nu.

Den faglige sparring og dannelse foregår ligeledes i den uformelle kommunikation. Så den uformelle kommunikation er ofte dybt professionel og uundværlig i et tværfagligt samarbejde og selv den private samtale fungerer som et socialt kit på arbejdspladsen.

Men ikke alle medarbejdere deltager lige meget og ikke al kommunikation er lige god for opgaveløsningen. Noget af den bør løftes til de formelle fora, men det fordrer en opmærksomhed på og en forståelse for den uformelle kommunikation.

Sagsamarbejdet har en anden karakter end teamsamarbejdet og foregår i høj grad på distancen og via centrale grænseobjekter.

Der er meget forskel på samarbejdets udfordringer og deres håndtering, hvis vi sammenligner et tværprofessionelt samarbejde i en handikapsag og samarbejdet i et tværprofessionelt team på et bosted eller på en operationsstue.

Socialrådgiveren mødes måske kun 1-2 gange om året med samarbejdspartnerne og en stor del af kommunikationen er skriftlig og herudover på distancen.

Lærerne og pædagogerne i skolen er f.eks. i et team sammen. De mødes ofte dagligt og nogle gange underviser de sammen og de har en daglig relation med eleverne.

De kan løbende håndtere det tværfaglige samarbejdes permanente udfordringer med koordinering, styring og integration, hvor sagssamarbejdet må løses en del på distancen f.eks via grænseobjekter som handleplaner, statusredegørelser osv.

Handleplaner forstået som grænseobjekter, der forbinder social og faglige verdner på distancen, bliver sjældent aktive og virksomme, med mindre der står det som samarbejdspartnerne har brug for.

Handleplaner har mange formål og funktioner og der produceres ifølge Deloitte (2017) cirka 900.000 individuelle planer om året.

Men spørgsmålet er, hvordan de kan blive aktive og virksomme i det tværfaglige sagssamarbejde såvel som teamsamarbejdet og det monoprofessionelle samarbejde med borgerne.

Ifølge vores undersøgelser fordrer det inddragelse af alle aktører og en koordinerende socialrådgiver for bordenden, der kan facilitere integrerende sagsprocesser og få det ’brugbare’ skrevet ind i grænseobjekterne.

Professionernes etik lukker sig om sig selv og deres borgere, patienter, elever, børn og borgere. Her er der er brug for en fælles tværprofessionel etik.

UC SYDs undersøgelse af professionernes etik viser, at

de stort set ikke forholder sig til den etiske dimension i samarbejdet med de andre professioner,

de primært anvender dyds- og pligtetikken

deres værdier er såkaldt integritetsværdier med et fravær af loyalitetsværdier.

Vores forskning viser, at der er brug for en fælles tværfaglig etik både i mødet med borgerne og mødet med hinanden. Vi har lavet et udkast til en tværfaglig etik på baggrund af professionernes aktuelle etik og grundlæggende værdier.

Relateret viden:

De uformelle møder gør forskellen. Rasmussen, Bo Morthorst (2017). Artikel i Vejlederforum nr 1. 2017. København: Schultz Forlag

Professionsdannelse og tværprofessionel teori og forskning. Rasmussen, Bo Morthorst (2017). Artikel i antologien red. Hjermitslev, Albrechtsen og Rasmussen. Professionsdannelse på tværs. København: DJØF Forlag.

Den uformelle kommunikation har stor betydning for det tværprofessionelle samarbejde i skolen. Bjerresgaard, Helle og Rasmussen, Bo Morthorst (2017) Artikel i antologien red. Hjermitslev, Albrechtsen og Rasmussen. Professionsdannelse på tværs. København: DJØF Forlag.

Ingen ledelse og målrettet tværprofessionel samarbejde uden følgeskab. Rasmussen, Bo Morthorst og Bjerresgaard, Helle (2017). Artikel i antologien red. Hjermitslev, Albrechtsen og Rasmussen. Professionsdannelse på tværs. København: DJØF Forlag.

Tværprofessionelt samarbejde. Rasmussen, Bo Morthorst (2019) . Kbh: DJØF Forlag. Artikel i antologien Velfærdsprofessioner red. Hans Henrik Hjermitslev. Kbh: DJØF Forlag

Etik i samarbejdet på tværs -det handler om at gøre hinanden gode. Rasmussen, Bo Morthorst (2019). Kbh: Reitzel Forlag. Artikel i antologien Professionsetiske udfordringer i socialt arbejde red Hemme, Christine. Kbh: Reitzels Forlag

Socialfaglig ledelse – Socialfaglig usikkerhed er måske den største ledelsesudfordring. Rasmussen, Bo Morthorst (2019). Odense: Artikel i Tidsskriftet Social Udvikling nr. 5, 2019.

UC SYDs eksperter

Videnstema

Netværksinddragelse og socialt arbejde

Systematisk inddragelse af familie og netværk i socialforvaltningens arbejde med udsatte børn og unge har været et fokus i Danmark de seneste 20 år. Det ser vi bl.a. i Socialministeriets kvalitetsprojekt på anbringelsesområdet (KABU) 2002-2005 , Anbringelsesreformen 2005 og Barnets Reform 2011 .

Folketinget har siden de to reformer ønsket, at myndighedsrådgiverne systematisk skulle inddrage familie og netværk (§47 SEL) og først afsøge mulighederne for anbringelse i barnets netværk (Vejledningen til § 52 SEL). Ligesom at barnet har fået ret til samvær med forældre, søskende, bedsteforældre, venner, mfl. under anbringelsen (§ 71 SEL).

Hverken den systematiske netværksinddragelse eller anbringelse i slægt og netværk foregår i det ønskede omfang. Spørgsmålet er ikke kun, hvorfor det ikke sker, men snarere hvordan vi kan forstå og håndtere de løbende mikrofaglige udfordringer og deres rammebetingelser som fag-personerne og borgerne oplever i forbindelse med netværks inddragelse og netværksanbringelse.

Til dig, der arbejder med netværksinddragelse og socialt arbejde

Netværksinddragelse stiller større krav til socialrådgiverne og andre professionelles grundfaglighed end et samarbejde kun med borgeren eller forældremyndigheden og barnet. Kompleksiteten, koordineringen og konfliktniveauet øges ofte. Men det er også her at barnet eller borgeren som regel får en blivende hjælp og støtte.

Når det ikke lykkes at inddrage såvel borgeren eller barnet, forældrene og de betydningsfulde i deres slægt og netværk i definition og løsning af problemet, så kan UC SYD bidrage med den aktuelt bedste viden på området og få den koblet til den aktuelle praksis.

De sidste 20 års forskning og udvikling på UC SYD viser, at uanset hvilke tilgange, modeller eller metoder fag-personerne anvender, så kan de ikke løse alle inddragelsens udfordringer. Selv familierådslagningsmodellen fordrer løbende opmærksomhed og mikrofaglig opkvalificering.

Vores forskning viser bl.a., at arbejdet med mindsettet, børne- og borgerperspektivet, systematik, socialfaglig ledelse, grundfaglighed og feedback kan være et godt udgangspunkt for lokal forandring og nytænkning.

Sådan arbejder vi med netværksinddragelse og netværksanbringelse

På UC SYD arbejder vi med netværksinddragelse på flere måder. Her får du fire eksempler på hvordan vi griber det an:

  • For det første arbejder vi på socialrådgiver- pædagog- og administrationsbacheloruddannelserne med en undersøgende tilgang til praksis, hvor de studerende lærer at forholde sig professionelt til empiriske data, som de selv eller andre har indsamlet.

  • For det andet er vi optaget af, hvordan du som professionel på tværs af fag, uddannelse, institutioner og sektorer kan samarbejde og lære af andre fagpersoner for at styrke velfærden og inddrage samfundsborgerne.

  • For det tredje forsker vi i netværksinddragelsens mange forskellige udfordringer for dig som fag-personer, dine ledere og din institution

  • For det fjerde arbejder vi med netværksinddragelse ud fra et forvaltnings- og ledelsesmæssigt perspektiv, hvor vi også ser på, hvordan ledere og forvaltninger kan være med til at optimere inddragelsen af borgerne, herunder netværksinddragelse.

Vi underviser i, holder oplæg om og forsker i netværksinddragelse og netværksanbringelse og er på denne måde med til at understøtte de kommuner og fag-personer, som ønsker at arbejde i denne retning.

Tre gode råd i forbindelse med netværksinddragelse

1. Netværksinddragelse et mindset og en rettighedstilgang

Det er helt afgørende at I anskuer inddragelse, herunder netværksinddragelse ud fra et med-borgerperspektiv: Her er en åben og reel deltagelse i definition af problem og løsning en del af det gode sociale samarbejde og en forudsætning for den gode proces med de rigtige helhedsorienterede løsninger.

2. Få kendskab til de permanente udfordringer og deres håndtering

I vil løbende have udfordringer bl.a. med koordinering, kommunikation, styring, ledelse, ansvar, fælles sprog, konflikter, det socialfaglig skøn, osv.

Et godt råd er, at I tager fat på inddragelsens permanente udfordringer og øver jer i en reflekteret håndtering af dem. Mikrofaglighed og socialfaglig ledelse er helt centralt.

3. Barnets eller borgerens eget perspektiv og rammesætningen er centralt

I familierådgivningen vil det være barnet og barnets ’indefra’ og ’udefra’ perspektiv, der er i centrum, så barnets behov og ønsker er udgangspunktet. Det er ikke forældrene eller andre personers behov og perspektiv.

Når I inddrager alle de betydningsfulde i barnets liv, bør I styre og rammesætte det med barnets behov og ønsker i centrum. Det sker ikke af sig selv og derfor kan modeller med en indbygget ramme og systematik som familierådslagning være en god ide for jer.

Få del i den nyeste viden

Den forskningsviden, vi udvikler på UC SYD, bliver en del af undervisningen på vores diplom- og akademiuddannelser. Her vil du møde undervisere, der også forsker og deler deres viden med dig.

Er du interesseret i nye kompetencer og viden indenfor det sociale område, kan du læse mere om dine muligheder og se moduler og specialiserede fagområder under Den sociale diplomuddannelse.

Det siger forskningen om netværksinddragelse og socialt arbejde

Den nordiske og internationale forskning har gennem de sidste 20 år vist, at inddrages de betydningsfulde voksne fra barnets slægt og netværk i definition og løsning af problemerne, så klarer barnet sig bedre og får en bedre støtte fra både det private og professionelle netværk.

Når det gælder børn anbragt i deres slægt og netværk, så klarer de sig ligeledes bedre end børn anbragt ved professionelle. Forskningsresultaterne viser bl.a., at børn i netværksanbringelser

  • har færre mentale og adfærdsmæssige problemer

  • har højere trivsel

  • har færre brud i anbringelsen

  • har tættere kontakt med deres familie

sammenlignet med børn anbragt i familiepleje ((Vinnerljung 1993, Egelund & Hestbæk 2003, Mehlbye 2005, 2011, Scan-napieco & Hegar 1999, Winokur et.al. 2007, 2009, 2014, 2018, Kanisha et.al 2016, Higgins et.al 2016, Connolly et al. 2017 Washington et.al 2018)

UC SYDs forskningsmæssige bidrag til netværksanbringelse og soicalt arbejde

Familierådslagning er en af de modeller, der har en systematik, der gør at barnet kommer i centrum og bliver forstået af egen familie og får et handlerum i familien.

Vi har gennem de sidste 20 år fulgt familierådslagning i Danmark med forskellige forsknings og udviklingsprojekter. Det er helt tydeligt, at beslutningsmodellen fastholder et børnefokus. Der hvor de professionelle er meget opmærksomme på barnets ’indefra’ perspektiv, oplever barnet en større forståelse og hjælp fra deres egen familie og netværk.

Det har enorm betydning for børnene og er ofte en lettelse og giver dem et handlerum, så de kan blive aktører i eget liv.

Der er udfordringer med at få rådgivere og myndighedsindehavere til at sige ja til netværksinddragelse, men nogle fag-personer og kommuner har fundet løsninger.

Det kan være fyldt med skam og skyld for forældrene at inddrage deres familie og netværk i deres problemer, men når de gør det, så er det ofte en lettelse ikke at stå alene med problemerne. Men det kræver et vis mod at sige ja. Det kan de dygtige socialrådgivere og samordnere hjælpe dem med.

Socialrådgiverne kan af forskellige grunde fravælge denne inddragende beslutningsmodel, da de oplever, at det tager ekstra tid, er besværligt og de mister noget af styringen.

Rådgivernes mindset, mikrofaglighed og den socialfaglige ledelse spiller en stor rolle for antal og kvalitet. Vores undersøgelser viser, at så snart den socialfaglige ledelse ikke er opmærksom på netværksinddragelse, så falder den drastisk i antal og kvalitet.

Der er brug for en løbende ledelsesopbakning eller falder man tilbage til plejer, ligesom at det er mindsettet, der afgør om rådgiverne anvender netværksinddragende metoder og deres mikrofaglighed der er bestemmende for kvaliteten.

Det er de helt små elementer af grundfagligheden, der afgør om barnet, familien og netværket føler sig mødt, ved hvad de går indtil og om man på møderne får talt om det rigtige på den rigtige måde.

At få den systematiske netværksinddragelse til at blive en integreret del af sagsforløbet er vanskeligt for kommunerne, og der kan være professionelle ’dark-horses’ i indsatserne.

Det er ikke alle rådgivere, der anvender systematisk netværksinddragelse og det er sjældent, at det tænkes ind i sagsforløbene fra start til slut,. Det bliver ofte noget for sig selv, der er familiens. Det er dels et uforløst potentiale som man i mange sammenhænge går glip af. Desuden er der forholdet til de andre professionelle indsatser i familierne eller omkring barnet, hvor de nogen gange og ubevidst modarbejder de private indsatser og dermed bliver de til ’dark-horses’.

Der er relativt få netværksanbringelser i Danmark sammenlignet med andre nordiske lande. Det kan dels handle om markarbejderadfærd og dels at matchningsprocessen ofte bliver presset, såfremt der ikke forinden har været netværksinddragelse.

Vi har under overskriften ’den gode netværksinddragelse’ undersøgt to kommuners anbringelsespraksis og lavet interview i omkring ca. halvdelen af deres cases. De er i den forbindelse slående, at langt de fleste netværksanbringelser er på initiativ fra familien og ikke som en del af rådgivernes undersøgelse og inddragelse.

Når vi samtidigt ved, at vi i Danmark har betydeligt færre netværksanbringelser end sammenlignelige lande, har vi studeret vores datamateriale. Noget tyder på, at rådgiverne oplever det som mere besværligt, at det er vanskeligt at gå ind i det konfliktfulde rum fyldt med følelser og så at matchningsprocessen bliver for presset til, at man kan nå at inddrage slægt og netværk, hvis de ikke har været på banen inden.

Relateret viden:

Øget trivsel, deltagelse og forståelse fra familie og netværk. En større kvantitativ analyse af familierådslagning i Esbjerg Kommune, 2014-2020. Rasmussen, Bo Morthorst og Sandgaard, Anne-Mette. 2021

Familierådslagning i Esbjerg Kommunne 2014-2018. Rasmussen, Bo Morthorst og Sandgaard, Anne-Mette (2018) . Esbjerg. UC SYD

Tværprofessionelt samarbejde. Rasmussen, Bo Morthorst (2019) . Kbh: DJØF Forlag. Artikel i antologien Velfærdsprofessioner red. Hans Henrik Hjermitslev. Kbh: DJØF Forlag

Børnefokus, barnetsperspektiv og børneperspektiver i familierådslagning. Rasmussen, Bo Morthorst og Sandgaard, Anne-Mette (2019) . Esbjerg: UC SYD.

Etik i samarbejdet på tværs -det handler om at gøre hinanden gode. Rasmussen, Bo Morthorst (2019) …Kbh: Reitzel Forlag. Artikel i antologien Professionsetiske udfordringer i socialt arbejde red Hemme, Christine. Kbh: Reitzels Forlag

Netværksinddragelse og familierådslagning - Socialrådgivernes mikrofaglige udfordringer og behov for viden. Rasmussen, Bo Morthorst og Jæger, Sabina (2019) N. Esbjerg: UC SYD

Socialfaglig ledelse – Socialfaglig usikkerhed er måske den største ledelsesudfordring. Rasmussen, Bo Morthorst (2019) . Odense: Artikel i Tidsskriftet Social Udvikling nr. 5, 2019

UC SYDs eksperter