Om UC SYD CFU Bibliotek International Log ind

Om Forskningsprogrammet Sundhedsfaglig Praksis

I Forskningsprogrammet Sundhedsfaglig Praksis (SUPRA) udvikler vi ny viden om den sundhedsfaglige praksis, som professionsbachelorer inden for sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, bioanalyse, laborant, jordemoderfaget samt ernærings- og sundhedsområdet uddannes til.

Vores forskning er praksisnær og anvendelsesorienteret og tager afsæt i aktuelle udfordringer i sund-heds- og velfærdsvæsenet og i borgernes hverdagsliv. Ambitionen er at skabe viden, der kan omsættes til konkrete forbedringer for borgere og patienter, i professionel praksis og i uddannelserne.

Forskning med en fælles mission

SUPRA arbejder missionsorienteret. Det betyder, at vi samler forskningen omkring centrale samfunds- og sundhedsudfordringer og fælles langsigtede ambitioner om forandring frem for omkring enkelte professi-oner, fagområder eller metoder.

Vores fælles mission er at bidrage til et mere sammenhængende, personcentreret og socialt bæredygtigt sundheds- og velfærdsvæsen, som styrker menneskers sundhed, trivsel, funktionsevne og muligheder for at deltage i et meningsfuldt hverdagsliv – også ved sygdom, multisygdom, mistrivsel eller social udsat-hed.

Det betyder også, at vi ikke alene er optaget af at skabe ny forskningsbaseret viden. Forskningen skal bidrage til varige forbedringer i praksis, uddannelse og samfund – eksempelvis gennem udvikling af nye indsatser og arbejdsgange, kompetenceudvikling og bedre resultater for patienter og borgere.

Forskning tæt på praksis og hverdagsliv

Sundheds- og velfærdsvæsenet er under forandring. Flere mennesker lever med kronisk sygdom og multisygdom, befolkningen bliver ældre, og mistrivsel blandt børn og unge udgør en voksende udfordring. Samtidig flyttes flere sundhedsopgaver tættere på borgernes hverdagsliv.

Det stiller nye krav til de sundhedsprofessionelles kompetencer og til samarbejdet på tværs af professio-ner, sektorer og organisationer. Derfor udvikler vi forskning i tæt samspil med praksis og, hvor det er rele-vant, gennem samskabelse med borgere, patienter, pårørende og professionelle.

På tværs af vores forskning er vi særligt optaget af social ulighed og udsathed, hverdagsliv, funktionsevne og deltagelse, borger- og pårørendeinddragelse, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde samt implementering og bæredygtighed.

SUPRAs forskning er samlet i fire prioriterede forskningsområder/videnstemaer:

Multisygdom og sammenhængende borgernære indsatser
Vi udvikler viden, der kan bidrage til bedre og mere sammenhængende indsatser for mennesker med multisygdom med afsæt i deres samlede behov, ressourcer og hver-dagsliv.

Personcentreret praksis i pleje, behandling og rehabilitering
Vi undersøger og udvikler personcentrerede tilgange, hvor borgeres og patienters behov, værdier, ressourcer og livssituation danner udgangspunkt for professionelle indsatser.

Børn og unges sundhed, trivsel og deltagelse
Vi udvikler viden, der kan styrke børn og unges muligheder for at trives, udvikle sig og deltage i hverdagslivets fællesskaber – også ved sygdom, mistrivsel eller andre sund-hedsudfordringer.

Sundhedsfremme og forebyggelse
Vi udvikler viden om indsatser og rammer, der kan styrke menneskers sundhed, trivsel og handlemuligheder og forebygge sygdom og mistrivsel på tværs af livsfaser og arenaer.

De fire områder bidrager på forskellige måder til programmets fælles mission og skal ikke forstås som adskilte faglige siloer. Mange forskningsprojekter går på tværs af områderne og forbinder forskellige målgrupper, professioner og dele af sundheds- og velfærdsvæsenet.

Forskning, praksis og uddannelse hænger sammen

SUPRA omfatter forskning på tværs af Institut for Sundheds grunduddannelser og efter- og videreuddan-nelse samt på sigt professionsmasteruddannelsen. Forskningen bidrager dermed både til udviklingen af sundhedsfaglig praksis og til forskningsbasering af uddannelserne.

Gennem samarbejde med sundheds- og velfærdsvæsenet, uddannelser, civilsamfund, borgere, patienter og pårørende arbejder vi for, at ny viden ikke alene produceres, men også bringes i anvendelse dér, hvor den kan gøre en forskel.

Videnstema

Multisygdom og sammenhængende borgernære indsatser

Flere mennesker lever længere med flere samtidige og langvarige sygdomme. Multisygdom medfører ofte komplekse behov og kontakt med forskellige faggrupper, indsatser og organisationer på tværs af sundheds- og velfærdsvæsenet. Det stiller krav til koordinering og sammenhæng og til indsatser, der tager højde for livet med flere sygdomme. Missionen for dette videnstema er at bidrage til, at mennesker med multisygdom kan leve et godt liv med størst mulig livskvalitet og funktionsevne og opleve sammenhæng i mødet med sundheds- og velfærdsvæsenet.

Videnstemaet undersøger, hvordan behandling, rehabilitering, pleje, omsorg og forebyggelse kan koordineres på tværs af professioner og sektorer, og hvordan sammenhængende forløb kan udvikles og organiseres. Fokus er på mennesker med multisygdom og deres komplekse behov og på udvikling og implementering af indsatser, der understøtter livskvalitet, funktionsevne og hverdagsliv.

Et centralt fokusområde er borgernære indsatser og organiseringen af det nære sundhedsvæsen. Vi undersøger sundheds- og velfærdsindsatser, der leveres tæt på borgerens hverdagsliv – eksempelvis i hjemmet, kommunen, almen praksis eller lokalsamfundet – og hvordan disse kan udvikles og organiseres, så de understøtter sammenhængende forløb og tager højde for borgerens samlede behov og livssituation.

Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde er en væsentlig del af dette. Forskningen bidrager med viden om, hvordan professionelle, organisationer og sektorer kan samarbejde og koordinere indsatser omkring mennesker med multisygdom. Her kan også indgå samarbejde med pårørende og civilsamfund samt samspillet mellem formelle og uformelle aktører omkring borgeren.

Videnstemaet omfatter desuden forskning i de organisatoriske og strukturelle forhold, der har betydning for udvikling, implementering og organisering af sammenhængende borgernære indsatser. Målet er at skabe viden, der kan omsættes i praksis og bidrage til udviklingen af det nære sundheds- og velfærdsvæsen.

Gennem nationale og internationale forskningssamarbejder er ambitionen at udvikle praksisnær og anvendelsesorienteret viden, der understøtter professionsudøvelse, uddannelse og udviklingen af sammenhængende indsatser for mennesker med multisygdom – med livskvalitet, funktionsevne og hverdagsliv som centrale pejlemærker.

Til dig der arbejder med multisygdom og komplekse borgerforløb

Dette videnstema er relevant for dig, der møder borgere med multisygdom i dit daglige arbejde – hvad enten du er ansat i kommune, almen praksis, sygehus, civilsamfund eller på en uddannelsesinstitution.

Mennesker med multisygdom lever ofte med komplekse sundhedsudfordringer, som ikke kan forstås eller håndteres ud fra enkelte diagnoser alene. Deres hverdag er præget af samspillet mellem sygdom, funktionsevne, sociale relationer, livskvalitet og kontakt med mange forskellige professionelle aktører. Derfor kræver gode indsatser et tæt samarbejde på tværs af fagligheder, sektorer og organisatoriske grænser.

I dette videnstema undersøger vi blandt andet:

  • hvordan ældre borgere med multisygdom oplever og håndterer deres hverdagsliv

  • hvordan sundheds- og velfærdsindsatser kan organiseres omkring borgerens samlede behov

  • hvordan samarbejdet mellem professionelle, borgere og pårørende kan styrkes

  • hvordan kommuner kan udvikle og implementere innovative løsninger til borgere med komplekse behov

  • hvordan tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejder kan skabe mere sammenhængende forløb og bedre livskvalitet.

Vores forskning tager afsæt i virkelige udfordringer fra praksis og udvikles i tæt samarbejde med kommuner, regioner, civilsamfundsorganisationer, borgere og pårørende. Målet er at skabe anvendelig viden, der kan omsættes til handling og bidrage til et mere sammenhængende, bæredygtigt og personcentreret sundheds- og velfærdsvæsen. Projekterne retter sig særligt mod ældre borgere med multisygdom, men den viden, der udvikles, er relevant for alle professionelle, der arbejder med komplekse og langvarige sygdomsforløb.

Relateret viden

Collaborative Care: Strengthening Partnerships Between Informal Caregivers and Health Professionals to Support Older Adults with Multimorbidity in Municipalities - UC Knowledge - University Colleges Knowledge database

NAMU (Nationalt Center for anvendt forskning blandt ældre borgere i livet med multisygdom) - Arbejdspakke 1 i det sektorfælles forskningsprogram - UC Knowledge - University Colleges Knowledge database

NAMU (Nationalt Center for anvendt forskning blandt ældre borgere i livet med multisygdom). Arbejdspakke 2 i det sektorfælles forskningsprogram – Litteraturgennemgange (reviews) der afdækker Interventioner rettet mod ældre hjemmeboende personer med kronisk multimorbiditet i primærsektoren. - UC Knowledge - University Colleges Knowledge database

Kommunale behov, barrierer og muligheder for innovation og transformation i ældreplejen for borgere med multisygdom – et casestudie - UC Knowledge - University Colleges Knowledge database

UC SYDs eksperter

Videnstema

Personcentreret praksis i pleje, behandling og rehabilitering

I et sundheds- og velfærdsvæsen præget af stigende kompleksitet, flere ældre borgere og øgede krav til sammenhæng på tværs af sektorer er det en central udfordring at sikre, at mennesker oplever aktiv deltagelse, værdighed og sammenhæng i deres møde med sundhedsprofessionelle og velfærdsinstitutioner. Missionen for dette videnstema er at bidrage til, at patienter og borgere mødes med personcentrerede indsatser i deres pleje, behandling og rehabilitering. Det vil sige, at patienter, borgere og pårørende oplever sig inddraget, og at indsatserne tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, behov, ressourcer og mål.

Personcentrering er et grundlæggende princip i fremtidens sundheds- og velfærdsvæsen. Det indebærer et blik for det enkelte menneskes værdier og livssituation frem for alene sygdom, diagnose eller organisatoriske rutiner.

I dette videnstema udvikler og undersøger vi viden om, hvordan personcentrerede tilgange kan styrke kvalitet, sammenhæng, værdighed og deltagelse i sundheds- og velfærdsindsatser. Forskningen retter sig mod borgere, patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle og omfatter indsatser på tværs af kommuner, hospitaler, almen praksis og uddannelsesinstitutioner. Samtidig undersøger vi de faglige, organisatoriske og teknologiske forudsætninger for at udvikle og gennemføre personcentreret praksis.

Et fokusområde er personcentrering i rehabilitering, herunder hvordan rehabiliteringsforløb kan understøtte ældre borgere og mennesker med komplekse behov. Særligt er der fokus på, hvordan individuelle mål, tværprofessionelt samarbejde og koordinering på tværs af sektorer kan bidrage til meningsfulde, sammenhængende og bæredygtige forløb.

Videnstemaet omfatter desuden forskning i patient-, borger- og pårørendeinddrag

Til dig der arbejder med personcentreret pleje, behandling og rehabilitering

Dette videnstema er relevant for dig, der arbejder med patienter, borgere eller pårørende i sundheds- og velfærdssektoren, og som ønsker at styrke personcentrerede tilgange i praksis.

Uanset om du arbejder i kommune, på hospital, i almen praksis, i rehabilitering eller på en uddannelsesinstitution, møder du mennesker med forskellige ressourcer, behov, værdier og mål. Personcentreret praksis handler om at skabe indsatser, hvor faglig viden kombineres med den enkeltes erfaringer, ønsker og livssituation.

I dette videnstema undersøger vi blandt andet:

  • hvordan patienter og borgere kan inddrages aktivt i beslutninger om egen pleje, behandling og rehabilitering

  • hvordan personcentrerede rehabiliteringsforløb kan understøtte funktionsevne, deltagelse og livskvalitet

  • hvordan kommunikation, sundhedskompetence og digitale løsninger kan styrke patienters muligheder for at navigere i sundhedsvæsenet

  • hvordan værdighed, respekt og medbestemmelse kan understøttes i den daglige kliniske praksis

  • hvordan evidensbaserede metoder kan bidrage til høj kvalitet og patientsikkerhed

  • hvordan sundhedsprofessionelle og studerende kan udvikle kompetencer til at arbejde personcentreret i komplekse sundhedsforløb.

Forskningen udvikles i tæt samarbejde med patienter, borgere, pårørende, kliniske praksisfelter og uddannelser. Målet er at skabe ny viden, der kan omsættes direkte til praksis og bidrage til mere sammenhængende, meningsfulde og værdiskabende sundheds- og velfærdsindsatser.

Relateret viden

Noe, B. B., Højgaard, A., Skovbjerg, F., Steensgaard, R. & Noe, E. B. (u.å.). Land-by-liv med rygmarvsskade: Indvirkning på helbred, livskvalitet og integration – erfaringer fra Danmark. UC SYD, Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis.

Noe, B. B., Smorawski, G. A., Husted, M. R. & Hansen, L. V. (u.å.). Det sene palliative/terminale forløb for borgere med KOL i Sydvestjylland. UC SYD, Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis.

Hansen, L. V., Noe, B. B. & Husted, M. R. (u.å.). Angst og utryghed hos borgere med svær KOL – et observationsstudie af, hvordan disse fænomener kommer til udtryk hos borgeren, og hvordan fænomenerne imødekommes blandt sundhedsprofessionelle i det kommunale tilbud. UC SYD, Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis.

Marwaa, M. N., Hoffmann, E., Wind, G., Jessen-Winge, C., Ellegaard, M. & Pii, K. H. (u.å.). Collaborative Care: Strengthening Partnerships Between Informal Caregivers and Health Professionals to Support Older Adults with Multimorbidity in Municipalities. UC SYD, Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis.

Marwaa, M. N., Hoffmann, E., Wind, G., Jessen-Winge, C., Ellegaard, M. & Pii, K. H. (u.å.). Collaborative Care: Strengthening Partnerships Between Informal Caregivers and Health Professionals to Support Older Adults with Multimorbidity in Municipalities. UC SYD, Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis & University College Copenhagen.

Marwaa, M. N., Hoffmann, E., Wind, G., Jessen-Winge, C., Ellegaard, M. & Pii, K. H. (u.å.). Collaborative Care: Strengthening Partnerships Between Informal Caregivers and Health Professionals to Support Older Adults with Multimorbidity in Municipalities. UC SYD, Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis & University College Copenhagen.

Marwaa, M. N., Hoffmann, E., Wind, G., Jessen-Winge, C., Ellegaard, M. & Pii, K. H. (u.å.). Collaborative Care: Strengthening Partnerships Between Informal Caregivers and Health Professionals to Support Older Adults with Multimorbidity in Municipalities. UC SYD, Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis & University College Copenhagen.

Marwaa, M. N., Hoffmann, E., Wind, G., Jessen-Winge, C., Ellegaard, M. & Pii, K. H. (u.å.). Collaborative Care: Strengthening Partnerships Between Informal Caregivers and Health Professionals to Support Older Adults with Multimorbidity in Municipalities. UC SYD, Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis & University College Copenhagen.

Marwaa, M. N., Hoffmann, E., Wind, G., Jessen-Winge, C., Ellegaard, M. & Pii, K. H. (u.å.). Collaborative Care: Strengthening Partnerships Between Informal Caregivers and Health Professionals to Support Older Adults with Multimorbidity in Municipalities. UC SYD, Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis & University College Copenhagen.

Marwaa, M. N., Hoffmann, E., Wind, G., Jessen-Winge, C., Ellegaard, M. & Pii, K. H. (u.å.). Collaborative Care: Strengthening Partnerships Between Informal Caregivers and Health Professionals to Support Older Adults with Multimorbidity in Municipalities. UC SYD, Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis & University College Copenhagen.

UC SYDs eksperter

Videnstema

Børn og unges sundhed, trivsel og deltagelse

Barndom og ungdom er livsfaser præget af udvikling, forandring og overgange, hvor grundlaget for sundhed, trivsel og deltagelse formes. Samtidig oplever nogle børn og unge sygdom, mistrivsel eller andre sundhedsudfordringer, som kan få betydning for deres hverdagsliv, relationer og muligheder for at deltage i fællesskaber.

Missionen for dette videnstema er at bidrage til, at børn og unge får bedre muligheder for at trives, udvikle sig og deltage i hverdagslivets fællesskaber, også ved sygdom, mistrivsel eller andre sundhedsudfordringer.

Videnstemaet undersøger børn og unges fysiske, mentale og sociale sundhed og de individuelle, sociale og strukturelle forhold, der har betydning for deres trivsel, livskvalitet og deltagelsesmuligheder. Et centralt udgangspunkt er børn og unges egne perspektiver, ressourcer og hverdagsliv. Vi undersøger de særlige sundheds- og trivselsudfordringer, der knytter sig til barndom og ungdom, og hvordan disse opleves og håndteres af børn og unge selv og i de sammenhænge, de indgår i.

Et særligt fokus er børn og unges muligheder for deltagelse i hverdagslivets fællesskaber. Vi udvikler viden om, hvordan sundhedsprofessionelle i samarbejde med familier og andre fagprofessionelle kan understøtte sundhed, trivsel og deltagelse i de arenaer, hvor børn og unge lever deres hverdagsliv – herunder dagtilbud, skoler, uddannelser og fritidsmiljøer.

Forskningen omfatter både børn og unge generelt og børn og unge, som lever med kronisk sygdom, psykisk mistrivsel, komplekse sundhedsudfordringer eller behov for særlig støtte. Vi undersøger, hvordan indsatser og rammer kan udvikles med blik for forskellige forudsætninger og behov og dermed understøtte mulighederne for udvikling, livskvalitet og meningsfuld deltagelse.

Forskningen gennemføres på tværs af sundhedsvæsen, kommuner, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund og i samarbejde med børn og unge, familier, sundhedsprofessionelle og andre fagprofessionelle. Ambitionen er at udvikle professionsrettet, praksisnær og anvendelsesorienteret viden, der kan bidrage til bedre betingelser for børn og unges sundhed, trivsel og deltagelse i hverdagslivet.

Til dig der arbejder med børn og unges sundhed, trivsel og deltagelse

Dette videnstema er relevant for dig, der arbejder med børn og unge i sundhedsvæsenet, kommuner, dagtilbud, skoler, uddannelser eller fritids- og civilsamfund – hvad enten du er sundhedsprofessionel, lærer, pædagog, terapeut, leder eller arbejder med udvikling af indsatser for børn, unge og familier.

Børn og unges sundhed og trivsel formes i et samspil mellem deres individuelle forudsætninger og de relationer, fællesskaber og rammer, de møder i hverdagen. Sygdom, mistrivsel eller behov for særlig støtte kan påvirke mulighederne for at deltage i skole, fritidsliv og sociale fællesskaber. Derfor er der behov for viden og indsatser, der tager afsæt i børn og unges egne perspektiver, ressourcer og hverdagsliv.

I dette videnstema undersøger vi blandt andet:

  • hvordan børn og unge oplever sundhed, trivsel og deltagelse i deres hverdagsliv

  • hvordan børn og unge med kronisk sygdom eller andre sundhedsudfordringer kan støttes i at mestre hverdagen og deltage i fællesskaber

  • hvordan børn og unge i mistrivsel eller med behov for særlig støtte kan få bedre muligheder for deltagelse i skole- og fritidsliv

  • hvordan fysiske, sociale og digitale miljøer har betydning for børn og unges sundhed og trivsel

  • hvordan børn og unges egne perspektiver kan inddrages i udviklingen af indsatser og professionelle praksisser

  • hvordan familier, sundhedsprofessionelle og andre fagprofessionelle kan samarbejde om at understøtte børn og unges sundhed, trivsel og deltagelse.

Vores forskning udvikles i tæt samarbejde med børn og unge, familier og praksis. Målet er at skabe viden, der kan anvendes direkte i professionelle sammenhænge og bidrage til bedre betingelser for, at børn og unge kan trives, udvikle sig og deltage meningsfuldt i hverdagslivets fællesskaber.

Relateret viden

Noe, B. B., Højgaard, A., Skovbjerg, F., Steensgaard, R. & Noe, E. B. (u.å.). Land-by-liv med rygmarvsskade: Indvirkning på helbred, livskvalitet og integration – erfaringer fra Danmark. UC SYD, Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis.

Noe, B. B., Højgaard, A., Skovbjerg, F., Steensgaard, R. & Noe, E. B. (u.å.). Land-by-liv med rygmarvsskade: Indvirkning på helbred, livskvalitet og integration – erfaringer fra Danmark. UC SYD, Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis.

Noe, B. B., Højgaard, A., Skovbjerg, F., Steensgaard, R. & Noe, E. B. (u.å.). Land-by-liv med rygmarvsskade: Indvirkning på helbred, livskvalitet og integration – erfaringer fra Danmark. UC SYD, Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis.

Berg-Beckhoff, G., Guldager, J. D., Werenberg Dreier, J., Madsen, K. B., Ekholm, O. & Andersen, P. T. (u.å.). Growing Up in a Digital Europe: Cohort Study on Newborns, 8-Year-Olds, and the Role of Loneliness and Family Resilience. UC SYD, Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis.

Remmen, L. N., Christensen, J. R., Solgaard Nielsen, S. & Simony, C. (u.å.). Growing strong – en tværfaglig støttemodel til børn og unge med kronisk sygdom. UC SYD, Forskningsprogrammet for sundhedsfaglig praksis.

UC SYDs eksperter

Videnstema

Sundhedsfremme og forebyggelse

Social ulighed i sundhed, livsstilsrelaterede sygdomme og udfordringer med trivsel er blandt de væsentlige velfærdsudfordringer i det moderne samfund. Missionen for dette videnstema er at bidrage til, at flere mennesker får mulighed for at bevare og styrke deres sundhed og forebygge sygdom, funktionstab og forværring gennem hele livet.

Sundhed skabes i menneskers hverdagsliv – i skolen, i fritidslivet, i fællesskaberne og i mødet med sundheds- og velfærdsprofessionelle. Sundhedsfremme og forebyggelse handler derfor både om at fremme fysisk, mental og social sundhed og om at forebygge sygdom og mistrivsel. Det handler samtidig om at forebygge funktionstab, komplikationer og forværring blandt mennesker, der allerede lever med sygdom eller andre sundhedsudfordringer.

I dette videnstema udvikler og undersøger vi sundhedsfremmende og forebyggende indsatser gennem hele livsforløbet. Vi er særligt optagede af, hvordan indsatser kan styrke menneskers ressourcer og handlemuligheder og skabe bedre muligheder for et sundt, aktivt og meningsfuldt liv. Et centralt perspektiv er social ulighed i sundhed med særlig opmærksomhed på mennesker og grupper, som har færre muligheder for at opnå og fastholde god sundhed.

Videnstemaet omfatter blandt andet forskning i bevægelse, fysisk aktivitet, idræt, trivsel, inklusion, vægthåndtering og håndtering af langvarige sundhedsudfordringer. Vi undersøger blandt andet, hvordan fysisk aktivitet kan styrke sundhed, læring og deltagelse, hvordan inkluderende lærings- og fritidsmiljøer kan udvikles, og hvordan mennesker kan støttes i at skabe bæredygtige forandringer i deres liv. Samtidig udvikler vi viden om livet med langvarige sundhedsudfordringer, herunder spiseforstyrrelser, og om indsatser, der kan understøtte mestring og livskvalitet samt forebygge funktionstab og forværring over tid.

Forskningen gennemføres i tæt samarbejde med skoler, kommuner, civilsamfundsaktører, sundhedsprofessionelle og borgere. Ambitionen er at udvikle praksisnær og anvendelsesorienteret viden, der kan omsættes til konkrete løsninger og bidrage til bedre muligheder for sundhed gennem hele livet og til at reducere social ulighed i sundhed.

Til dig der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse

Dette videnstema er relevant for dig, der arbejder med at skabe trivsel, sundhed og deltagelsesmuligheder for børn, unge eller voksne, hvad enten du er lærer, pædagog, sundhedsprofessionel, terapeut, leder eller arbejder med udvikling af velfærdsindsatser.

Mange af nutidens sundhedsudfordringer kan ikke løses gennem behandling alene. De hænger tæt sammen med menneskers muligheder for at deltage i fællesskaber, være fysisk aktive, opleve mestring og skabe mening i hverdagen. Derfor kræves der sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, der tager afsæt i menneskers livssituationer og ressourcer frem for alene at fokusere på risikofaktorer og sygdom.

I dette videnstema undersøger vi blandt andet:

  • hvordan bevægelse, idræt og fysisk aktivitet kan fremme sundhed, trivsel og læring

  • hvordan børn og unge med særlige behov kan støttes til aktiv deltagelse i skole- og fritidsfællesskaber

  • hvordan inkluderende og alternative lærings- og trivselsmiljøer kan understøtte udvikling og deltagelse

  • hvordan mennesker kan støttes i bæredygtige livsstilsforandringer og vægthåndtering

  • hvordan mennesker lever med og mestrer langvarige sundhedsudfordringer, herunder spiseforstyrrelser

  • hvordan sundhedsfremmende indsatser kan udvikles, implementeres og forankres i praksis.

Vores forskning udvikles i tæt samarbejde med praksis og har fokus på løsninger, der kan anvendes direkte i professionelle sammenhænge. Målet er at skabe viden, som styrker mulighederne for at fremme sundhed, forebygge mistrivsel og skabe inkluderende fællesskaber, hvor flere mennesker får mulighed for at leve et godt liv.

Relateret viden

Hest på skoleskemaet - Hesteassisterede mellemformer som en inklusionsfremmende praksis

Status På Idrætsfaget 2026 (SPIF26) - UC Knowledge - University Colleges Knowledge database

Bevægende idræt - for børn med særlige behov i skole og fritid - UC Knowledge - University Colleges Knowledge database

Integrating BALANCED LIFE & WEIGHT for Sustainable Weight Management in OT Education - UC Knowledge - University Colleges Knowledge database

Et godt nok liv med spiseforstyrrelse - Langtidskonsekvenser af anoreksi - et registerstudie anoreksi i Danmark - UC Knowledge - University Colleges Knowledge database

UC SYDs eksperter

Videnstema

Rehabilitering

Rehabilitering gør, at mennesker lærer at leve med eller kommer sig efter sygdom. Det viser et meget stort antal undersøgelser. Vi ved, at fysisk aktivitet er en hjørnesten i rehabilitering, og at langt de fleste mennesker med kronisk sygdom kan få gavn og glæde af fysisk aktivitet.

Vi ved også med sikkerhed, at rehabilitering er langt mere end fysisk aktivitet. Der er undersøgelser, der viser en positiv sammenhæng mellem patientuddannelse, livskvalitet og mestring af sygdommen og hverdagens krav. I dag arbejder alle kommuner og hospitaler med rehabilitering tilpasset specifikke borger og patientgrupper for, at borgere og patienter kan komme sig og klare sig.

UC SYD samarbejder med praksis for at undersøge borgernes oplevelser og perspektiver og for at udvikle nye ideer til rehabiliteringsindsatser, nye måder at organisere indsatser, nye metoder, modeller og teknologier.

Til dig, der arbejder med rehabilitering i praksis

Der er solid evidens for rehabilitering. Men vores forskning viser, at det kan være svært at implementere den evidens, der er. Særligt svært er det at opnå de samme resultater i daglig praksis på hospital og i kommune, som i forskning.

Vi undersøger effekt af rehabilitering, som det udbydes i daglig praksis. Indenfor KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er et stort antal klinisk kontrollerede studier samlet i et Cochrane Review og der er udarbejdet evidensbaserede retningslinjer.

Men vores forskning viser, at de personer, der gennemfører rehabilitering ikke opnår de gode resultater, som vi regner med og måler på. Modsat fortæller deltageren i rehabilitering, at de oplever en god /meget god effekt af rehabilitering. Derfor arbejder vi sammen med praksis for at undersøge borgernes oplevelser og perspektiver og for at udvikle nye ideer til rehabiliteringsindsatser, nye måder at organisere indsatser, nye metoder, modeller og teknologier.

De sundhedsfaglige professioner kan bidrage væsentligt fordi de via deres kontakt med borgerne lytter til deres perspektiver og opnår indsigt i, hvad der skal til.

Fælles dagsorden kan tilgodese borgerens behov i samtalen

Borgere med kroniske sygdomme har brug for rehabilitering, idet hverdagslivet på mange områder påvirkes af sygdommenes afledte konsekvenser. Vi ved, at det sociale liv, herunder arbejds- og familielivet og social deltagelse, er udfordrende for mennesker med kroniske sygdomme og kan medføre store samfundsøkonomiske og personlige omkostninger.

Derfor er det af stor betydning, at kronisk syge borgere bliver mødt med forståelse og anerkendelse for både deres sygdom og sygdommens afledte konsekvenser, når de er i kontakt med professionelle i velfærdssystemet institutioner.

Forskning viser, at indholdet i samtaler ved ambulant opfølgning i sundhedsvæsenet med fordel kan planlægges, så den sundhedsprofessionelle indleder samtalen med en fælles aftale om en fælles dagsorden for mødets indhold. Det kan imødekomme, at borgernes behov tilgodeses i samtalen

ICF International Classification of Functioning

Fra forskningen ved vi, at rehabilitering har betydning i forhold til at komme sig efter sygdom og med sygdom. Vi ved, at palliation har betydning for at leve med svær sygdom i de sene stadier. ICF International Classification of Functioning er udviklet igennem en årrække og er nu en anerkendt model og ramme for rehabilitering.

ICF indgår i en række rehabiliterings studier, der viser, at rehabilitering udover effekt på funktionsevne også har bred effekt på personlige og omgivelsesmæssige forhold:

UC SYD har viden om og erfaring med anvendelse af ICF. Vi har afprøvet ICF indenfor KOL området og indenfor rygmarvsskadeområdet på forskellige måder.

Det er vigtigt viden og erfaring, som vi samarbejder med om praksis med henblik på gensidig inspiration og udvikling. I UC SYD læner vi os op af viden fra Marselisborgcentret og Videncenter for Rehabilitering og Palliation.

Sådan arbejder vi med rehabilitering

Rehabilitering består af mange forskellige indsatser til mange forskellige grupper af borgere. Fysisk træning er en meget vigtig del af rehabilitering, og vi afprøver forskellige interventioner og teknologier - eksempelvis apps, der kan hjælpe mennesker med at lære at leve med en sygdom elller et helbredsfænomen som f.eks. osteoporose.

Det er interventioner f.eks i form af træning af specifikke kropsfunktioner herunder knætræning, ligesom det er træning og tiltag i forhold til at mestre daglige aktiviteter herunder fysisk træning i form af trappetræning og udendørstræning.

Vi arbejder ud fra et bredt bio-psyko-socialt rehabilitering perspektiv som rummer mere end træning - det vil sige et målrettet individuel tilpasset tværfaglig og tværsektoriel indsats for at styrke menneskers mulighed for at opnå et meningsfuld liv med eller efter sygdom.

Vi undersøger

  • borgerperspektiver og oplevelser af forskellige rehabiliteringsforløb

  • de organisatoriske udfordringer og muligheder borgere kan møde i deres rehabilitering proces

  • forhold, der kan styrke mennesker evne til og mulighed for at overkomme de konsekvenser sygdom kan få for hele deres livssituation. F.eks. undersøger vi om ICF (International Classification of Functioning ) kan anvendes som ramme for kommunikation med mennesker i rehabiliterings forløb for at fremme et sammenhængende og individuelt tilpasset rehabiliterings forløb.

Og vi er optaget af, at udvikle indsatser i menneskers sociale miljø og omgivelser, der fremmer sundhed og lighed i sundhed.

Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Det kan være en krævende proces at komme sig og klare sig. Vi ved, hvad der skal til for at rehabilitering lykkes: at indsatsen er individuelt tilpasset tværfagligt og tværsektorielt og så den stimulerer den enkeltes muligheder for at lære at leve med sygdom.

Modsat vi ved også, at mennesker med funktionsnedsættelse møder en række barrierer og problemer i deres omgivelser og i systemet, i deres anstrengelser for at klare sig og komme videre.

Måling af effekt af rehabilitering er en stor udfordring, og vi medvirker til udvikling af målemetoder, og screenings metoder og vi udvikler, afprøver og validerer spørgeskemaer.

Rehabilitering forudsætter samarbejde mellem borger, pårørende og en række fagprofessionelle på tværs af fag og sektorgrænser.

Vi vil gerne samarbejde med andre forskningsinstitutioner, hospitaler, kommuner og virksomheder om at opnå meget mere viden om, hvordan rehabilitering bedst kan understøtte menneskets hele livssituation.

Det siger forskningen om rehabilitering

Der er ikke tvivl om, at rehabilitering virker på funktionsevne, livskvalitet og mestring af egen sygdom.

Rehabilitering, der består af mange forskellige indsatser, er en vigtig og integreret del af patient- og borgerforløb. Der er en øget viden om og indsigt i, at det tager tid at komme sig, og at det betaler sig at målrette en indsats, der gør, at mennesker kan komme sig og klare sig. Det viser rehabiliteringsforskningen igennem de seneste årtier:

Alligevel er der fortsat svært at implementere den viden, der er om de forskellige rehabiliteringstiltag.

Barrierer og problemer for mennesker med funktionsnedsættelse

Forskningen viser også, at der er en række barrierer og problemer for mennesker med funktionsnedsættelse. De barrierer kan skyldes barrierer i systemet herunder love, regler og kasser, som Kennedy, Sherlock, McClelland, Short, Royle og Wilson har forsket i.

Det kan skyldes barrierer i det miljø og fysiske omgivelser, hvor mennesker lever deres liv, som også Silver, Ljungberg, Libin og Groah har undersøgt. Der kan også opstå barrierer og udfordringer for mennesker med funktionsnedsættelse, når de fagpersoner, der skal tage sig af disse mennesker og behandle deres sager, måske ikke har den specialviden og indsigt, der skal til for at forstå deres livssituation.

For at forskere og fagpersoner i praksis kan udvikle nye ideer og ny forståelse og indsatser er der behov for samarbejde om udviklings- og forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger og som er rettet mod at udvikle praksis til gavn for menneskers sundhed og livskvalitet. Derfor skal vi arbejde sammen.

Der er evidens for en meget lang række indsatser virker indenfor rehabilitering. For at det kan få effekt på menneskers daglige liv, funktioner og sociale deltagelse, skal vi sprede og afprøve vores viden i og sammen med praksis.

Stroke rehabilitering - hverdagsliv og empowerment

Antallet af mennesker, der lever med langvarige følger af stroke, vil højest sandsynligt stige på grund af bedre medicinsk behandling og en længere levetid i befolkningen. Samtidig bliver indlæggelsestider kortere, hvilket betyder at mere af rehabiliteringen efter et stroke foregår i kommunerne. Der er derfor behov for nye løsninger til at støtte stroke-overleveren og de pårørende.

Brugerinvolvering har vist sig at øge stroke-overleverens empowerment og autonomi (Sit JWH m.fl. 2018). Desuden har informations og kommunikationsteknologier (ICT) vist sig at have potentiale som et alternativ og supplement til eksisterende stroke-rehabilitering (Zhou, Du, og Zhou 2018; McKay m.fl. 2018). Desværre understøtter mange eksisterende ICT-løsninger ikke person-centreret og sammenhængende stroke-rehabilitering.

ICT løsning, der kan skabe sammenhæng og empowerment

Derfor forsker ph.d. studerende Mille Nabsen Marwaa fra UC SYD i, hvordan man ved hjælp af brugerinvolvering kan udvikle og teste en ICT-løsning til at støtte stroke-overleverens og den pårørendes oplevelse af sammenhæng og empowerment indenfor person-centreret stroke-rehabilitering.

Forskning viser at ICT-løsninger (Marwaa, Ytterberg, og Guidetti 2019; Gustavsson m.fl. 2016; Marwaa m.fl. 2020)

  • giver patienten og den pårørende en oplevelse af tryghed

  • kan fremme aktivitetsniveauet

  • kan hjælpe til at kompensere for deficits

  • kan hjælpe til at bevare og optage nye sociale relationer

  • kan støtte til bedre informationsniveau

  • kan forbedre kommunikationen til de sundhedsprofessionelle

App, der favner bredere og mere komplicere rehabiliteringsforløb

Terapeuterne på sygehusene og i kommunerne inddrager i dag ICT løsninger allerede i vurderingsfasen. De anbefaler, at ICT-løsninger kan inddrages i endnu højere grad med henblik på (Marwaa m.fl. 2020)

  • mere person-centreret rehabilitering med bedre og mere individualiseret information (også til den pårørende)

  • bedre kommunikation med patienten/pårørende/tværsektorielt

  • individualiseret træningsprogram

  • bedre overblik over hele rehabiliteringsforløbet.

Terapeuterne forslår inddragelsen af en app-løsning som kan favne større dele af rehabiliteringsforløbet til den målgruppe, som ofte har komplekse rehabiliteringsforløb.

Udvikling og test af en ICT-løsning

Mille Nabsen Marwaa har gennemført et scoping review af hvilke apps, der eksisterer til stroke rehabilitering og hvor i rehabiliteringsforløbet, de understøtter den stroke-ramte er gennemført.

Reviewet inkluderer 36 artikler, hvor 20 understøtter vurderingsfasen og 13 understøtter træningsdelen. Tre artikler inddrager app-løsninger til at understøtte udskrivningen og deltagelse i hverdagslivet. Ingen af de inkluderede artikler inddrager stroke-ramte med svære kognitive og motoriske deficits.

Næste fase i projektet bliver at udvikle en person-centreret ICT-løsning med udgangspunkt i den kendte app-løsning “MitSygehus”. Sidste fase i projektet består af en proces-evaluering med fokus på stroke overlevernes og de pårørendes oplevelse af sammenhæng og empowerment gennem bruges af ICT-løsningen, samt terapeuternes oplevelser og erfaringer.

Ph.d. projektet er forankret i Forskningsenheden for Rehabilitering under Klinisk Institut SDU, og løber fra 1. december 2020 og frem til 2023.

Hvordan håndterer kvinder med leddegigt sygdom, moderskab og arbejdsliv?

Helle Feddersen har i sit ph.d.-projekt forsket i, hvordan kvinder med leddegigt håndterer sygdom, moderskab og arbejdsliv, og hvordan kvindernes forståelse for og håndtering heraf kommer til udtryk i interaktioner med sygeplejersker i ambulante sygeplejekonsultationer.

Kvinderne føler sig anerkendte og respekterede, når sygeplejerskerne viser interesse for deres forståelse af sygdommen og deres ret til selv at træffe beslutninger relateret til sygdommen.

Første delstudie viser, at kvindernes håndtering af moderskab, leddegigt og arbejdsliv ses som tre internt forbundne roller, der alle tre er en del af kvindernes identitet. Samtidig viser projektet at

  • Identiteten som arbejdstager tillægges større betydning end identiteten som mor

  • En identitet som syg findes ikke attraktiv

  • Sygdommens fluktuerende forløb betyder en konstant rekonstruktion af identitet

I andet delstudie har Helle Feddersen dokumenteret, at arbejdslivet er den stærkeste identitetsmarkør, idet kvinderne gør, hvad de kan for at fremstå som ”gode og stabile medarbejdere”. Men problemer med børn eller med egen sygdom kan betyde, at arbejdslivet må nedprioriteres.

I moderskabet prioriterer kvinderne det nære samvær med børnene, mens udadvendte aktiviteter, relateret til børnenes liv, ofte fraprioriteres. Kvinderne bestræber sig på at lade sygdommen fylde mindst muligt ved at undgå at italesætte eller vise tegn på sygdom.

Delstudie 3 dokumenterer, at sygdommens biomedicinske aspekter indgår naturligt og danner grundlaget for dialogen i sygeplejekonsultationerne, hvorimod kvindernes forståelse af sygdommen bringes ind i samtalen med større usikkerhed hos begge parter.

Kvinderne føler sig anerkendte og respekterede, når sygeplejerskerne viser interesse for deres forståelse af sygdommen og deres ret til selv at træffe beslutninger relateret til sygdommen.

På baggrund af forskningsresultaterne anbefaler Helle Feddersen, at sygeplejerskerne indleder konsultationerne med en fælles dagsorden, som vil gøre det bekvemt for kvinderne at bringe deres perspektiver ind i samtalen, hvis de ønsker det.

I samarbejde med Forskningsenheden på Dansk Gigthospital i Sønderborg og Forskningsenheden i Almen Medicin på Syddansk Universitet gennemfører Helle Feddersen et forskningsprojekt om sammenhængende rehabilitering for patienter med inflammatoriske gigtsygdomme. Projektgruppen består desuden to patientforskningspartnere.

Gennem analyse af interviews, observationer og relevante dokumenter undersøger vi patienters og professionelles oplevelser af sammenhæng før, under og efter en indlæggelse til rehabilitering på Gigthospitalet samt i forhold til deres generelle sygdomsforløb.

Forskningsprojektet består af 3 delstudier med hvert sit fokus.

  • Delstudie 1 har fokus på borgernes erfaringer med sammenhængende rehabilitering,

  • Delstudie 2 fokuserer på de professionelles roller i forhold til dette

  • Delstudie 3 undersøges de organisatoriske og institutionelle rammers betydning for sammenhæng i rehabiliteringsindsatsen.

Resultaterne af delstudie 1 viser, at borgernes rehabiliteringsforløb er komplekse og de oplever sammenhæng i deres rehabiliteringsforløb, når de møder professionelle, der har en personcentret tilgang. Det indebærer, at borgerne bliver mødt af professionelle, der lytter og anerkender deres synspunkter og præferencer og ikke udelukkende fokuserer på systemet, regler og standarder.

Relateret viden

A multi-centre study of the community needs of people with spinal cord injuries: the first 18 months. Kennedy P, Sherlock O, McClelland M, Short D, Royle J, Wilson C. Spinal Cord. januar 2010;48(1):15–20.

Action plans with brief patient education for exacerbations in chronic obstructive pulmonary disease. Howcroft M, Walters EH, Wood-Baker R, Walters JA. Cochrane Airways Group, redaktør. Cochrane Database Syst Rev [Internet]. 19. december 2016 [henvist 17. oktober 2018]

Barriers for individuals with spinal cord injury returning to the community: a preliminary classification. Silver J, Ljungberg I, Libin A, Groah S. Disabil Health J. juli 2012;5(3):190–6.

Effectiveness of a brief theory-based health promotion intervention among adults at high risk of type 2 diabetes: One-year results from a randomised trial in a community setting. Juul L, Andersen VJ, Arnoldsen J, Maindal HT. Prim Care Diabetes. april 2016;10(2):111–20.

Experiences of Using Information and Communication Technology within the First Year after Stroke – a Grounded Theory Study. Gustavsson, Martha, Charlotte Ytterberg, Mille Nabsen Marwaa, Kerstin Tham, og Susanne Guidetti. 2016. Disability and Rehabilitation. December, 1–8.

Evaluating Mobile Phone Applications for Health Behaviour Change: A Systematic Review. McKay, Fiona H, Christina Cheng, Annemarie Wright, Jane Shill, Hugh Stephens, og Mary Uccellini. 2018. Journal of Telemedicine and Telecare 24 (1): 22–30.

CF Core Sets for individuals with spinal cord injury in the long-term context. Cieza A, Kirchberger I, Biering-Sørensen F, Baumberger M, Charlifue S, Post MW, m.fl. Spinal Cord. april 2010;48(4):305–12.

Physiotherapists’ and Occupational Therapists’ Perspectives on Information and Communication Technology in Stroke Rehabilitation. Marwaa, Mille Nabsen, Hanne Kaae Kristensen, Susanne Guidetti, og Charlotte Ytterberg. 2020. Redigeret af Imre Cikajlo. PLOS ONE 15 (8): e0236831.

Practical wisdom: A qualitative study of the care and management of non-invasive ventilation patients by experienced intensive care nurses. Sørensen D, Frederiksen K, Grøfte T, Lomborg K. Intensive Crit Care Nurs. juni 2013;29(3):174–81.

Significant Others’ Perspectives on Person-Centred Information and Communication Technology in Stroke Rehabilitation – a Grounded Theory Study. Marwaa, Mille Nabsen, Charlotte Ytterberg, og Susanne Guidetti. 2019. Disability and Rehabilitation, januar, 1–8.

Effect of health empowerment intervention for stroke self-management on behaviour and health in stroke rehabilitation patients. Sit JWH, Chair SY, Yip CWH Chan, Tang SW, Choi KC, Lee DTF, Leung KP, og Chan PS. 2018. Hong Kong Medical Journal 24 (1).

Use of Mobile Applications in Post-Stroke Rehabilitation: A Systematic Review. Zhou, Xuan, Minxia Du, og Lanshu Zhou. 2018. Topics in Stroke Rehabilitation 25 (7): 489–99.

UC SYDs eksperter