Indhold
Integration af praksiserfaring, teori og udviklingsorientering.
Udvælgelse, analyse, diskussion og vurdering i forhold til udvalgte problemstillinger.
Formidling af komplekse problemstillinger.
Udvikling af egne professionelle praksisnære kompetencer.
Læringsmål for afgangsprojekt
Viden
Forståelse af teorier om udviklingsarbejde, forsknings- og undersøgelsesmetoder samt evaluering i socialt arbejde.
Forståelse af det sociale arbejdes anvendte teorier og metoder samt relationen til praksis.
Reflektere over disse teoriers og metoders anvendelse i og betydning for praksis i socialt arbejde.
Færdigheder
Anvende teorier og metoder til analyse af praktiske og teoretiske problemstillinger i socialt arbejde.
Mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for eget faglige område (jævnfør målbeskrivelse under de enkelte moduler).
Mestre undersøgelsesmetoder i relation til relevante teoretiske og praksisnære problemstillinger i socialt arbejde, herunder evaluering.
Formidle praksisnære problemstillinger, handlinger og metoder til samarbejdspartnere og brugere.
Kompetencer
Håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger i socialt arbejde.
Påtage sig ansvar for igangsættelse af udviklingsarbejde internt i organisationen og i et tværfagligt/tværsektorielt perspektiv inden for rammerne af en professionel etik.
Udvikle egen praksis i relation til en valgt retning eller specialisering.
Udarbejdelse af afgangsprojekt
Afgangsprojektet skal være problemorienteret og forankret i praksis og skal omhandle et relevant emne inden for uddannelsens målsætning.
Der lægges vægt på en systematisk behandling af en udvalgt problemstilling, omfattende såvel problemidentificering, analyse, teoretisk perspektivering og konkrete handleanvisninger, herunder mu-ligheder for udviklingsarbejde.
I projektet kan den studerende udføre egen empiri i form af undersøgelser, evalueringer og lignende.
Projektet kan udføres i grupper eller individuelt.
Den studerende vil modtage vejledning i projektperioden.
Betingelser for godkendelse af emnevalg, vejledning, information om vejledertimer m.v. vil fremgå af udbyderinstitutionens studiemateriale.