Type
Professionsbachelor i jordemoderkundskab
På jordemoderuddannelsen på UC SYD arbejder du med graviditet, fødsel og barsel, og du kommer til at spille en central rolle i den periode, hvor en ny familie bliver til.
Uddannelsen er for dig, der har modet og lysten til at tage ansvar og hjælpe familier i både deres lykkeligste og sværeste stunder.
På studiet kobler du teori og praksis tæt sammen. Dine undervisere er selv praktikere, og det, du lærer på skolebænken, får du hurtigt mulighed for at prøve af i praksis. Ca. 50 % af uddannelsen foregår i praktik - det, der på jordemoderuddannelsen kaldes klinisk uddannelse. Praktikken foregår primært på sygehuse. Allerede inden dit første år på studiet er gået, tager du imod dine første børn.
Professionsbachelor i jordemoderkundskab
Tre år og tre måneder
Esbjerg
64
Ca. 50% af uddannelsen
Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse + specfikke adgangskrav
Du kan forvente at udvikle dig betydeligt gennem uddannelsen - både personligt og fagligt. På UC SYD udvikler du din selvstændighed, din handlekraft, dine empatiske evner og din viden, så du som nyuddannet kan tage ansvar for gravide i konsultationen, fødende på fødestuen og nybagte forældre.
Uddannelsen foregår i Esbjerg og veksler mellem undervisning, workshops, simulation og praktik. Du bliver gradvist ført ind i jordemoderfaget og lærer at møde mennesker professionelt med ro, omsorg og faglig sikkerhed.
Det tager tre år og tre måneder at blive jordemoder. Halvdelen af uddannelsen er teoretisk og foregår på campus i Esbjerg som forelæsninger, dialogbaseret undervisning, gruppearbejde og selvstudie.
Vi afholder også workshops, hvor du øver dig i at tage imod børn på særlige fødedukker, i at sy og i at genoplive et nyfødt barn. Det første år lærer du om kroppen, graviditetsforløbet og selve fødslen, når alt går, som det skal. Du tager også imod dine første børn.
Ca. 50 procent af uddannelsen er klinisk uddannelse, hvor du arbejder sammen med en jordemoder for at omsætte teori til praksis. Uddannelsen er opbygget, så du løbende veksler mellem teori og praksis. Du får hurtigt ansvar på dit praktiksted og bliver en del af teamet, men du er altid tilknyttet en jordemoder, så du aldrig står alene.
I løbet af dine praktikperioder kommer du blandt andet forbi fertilitetsklinik, gynækologisk afdeling, jordemoderkonsultation, neonatal afdeling, fødegang samt svangre- og barselsafdeling. Du får tildelt din praktikplads inden studiestart, og det er en forudsætning for optagelse, at du er villig til at gennemføre din kliniske uddannelse på et af de tilknyttede kliniske uddannelsessteder i Esbjerg, Aabenraa, Kolding eller Odense/Svendborg.
Du har mulighed for at komme i praktik i udlandet på fjerde og syvende semester. På fjerde semester kan du tage til Irland, Sverige, Norge, Grønland eller Færøerne i fire, fem eller otte uger. På syvende semester kan du tage tre-fire ugers praktik hos en af vores samarbejdspartnere i Grønland, Norge, Sverige, Færøerne, England, Uganda, Tanzania eller et andet sted, som du selv vælger.
Bliv godt klædt på til at bringe dine studieplaner til verden. Her kan du læse om optagelse, adgangskrav, ansøgningsfrister og meget mere.
På jordemoderuddannelsen er der studiestart i sidst i august/ først i september og i februar.
Her finder du adgangskrav og information om kvote 1 og 2, ansøgningsprocessen og svar på de mest almindelige spørgsmål om optagelse.
Kvote 2 kan være relevant for dig, hvis du:
har en gymnasial uddannelse og vil vurderes på andet end kun dit karaktergennemsnit
har en relevant erhvervsuddannelse eller et andet adgangsgrundlag
har en udenlandsk eksamen
har andre kvalifikationer, som muligvis kan sidestilles med adgangskravene gennem en individuel kompetencevurdering
Hvilke adgangskrav du skal opfylde, afhænger af din uddannelsesbaggrund. Find de krav, der gælder for dig, nedenfor.
Ansøgningsfrist for kvote 2: 15. marts kl. 12.00
Der er flere måder, du kan opfylde adgangskravene til jordemoderuddannelsen i kvote 2. Hvilke krav der gælder for dig, afhænger af din uddannelsesbaggrund.
Har du STX, HF, HHX, HTX, GIF eller EUX, skal du desuden have bestået ét af følgende fag:
Kemi C
Bioteknologi A
Biologi A
Du kan søge gennem kvote 2, hvis du har en af følgende uddannelser:
Ambulancebehandler
Pædagogisk assistent (PAU/PGU)
Hospitalsteknisk assistent
Social- og sundhedsassistent (trin 2 efter gammel ordning)
Tandklinikassistent
Veterinærsygeplejerske
Du skal desuden have bestået:
Dansk A
Engelsk B
Psykologi C eller samfundsfag C
Kemi C, bioteknologi A eller biologi A
Har du gennemført første studieår på en anden sundhedsfaglig bacheloruddannelse, gives der merit for kravet om:
Kemi C
Bioteknologi A
Biologi A
Du kan søge gennem kvote 2 med en godkendt udenlandsk eksamen.
Du skal desuden have bestået:
Kemi C eller
Biologi A
Har du ikke en af de nævnte uddannelser, kan du muligvis søge på baggrund af andre kvalifikationer.
Det kræver, at dine kvalifikationer efter en individuel kompetencevurdering kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.
De specifikke adgangskrav skal være bestået.
Mangler du et fag eller niveau, kan du tage det som supplering.
Læs mere om supplering på ug.dk
Når du søger ind på jordemoderuddannelsen gennem kvote 2, bliver du vurderet ud fra en samlet helhedsvurdering af dine kvalifikationer og erfaringer.
Der indgår maksimalt 12 måneders aktiviteter i vurderingen. Har du flere aktiviteter, kan de indgå som en del af din motiverede ansøgning.
Vurderingen baseres på:
Har du en gymnasial uddannelse?
Motiveret ansøgning
Eksamensgennemsnit
Studierelevant erhvervserfaring (min. 6 måneder)
Udlandsophold (min. 3 sammenhængende måneder)
Højskoleophold (min. 3 sammenhængende måneder)
Værnepligt/værneret (min. 4 måneder)
Andre studierelevante aktiviteter
Engelsk A
Har du en erhvervsuddannelse?
Eksamensgennemsnit fra erhvervsuddannelsen
Motiveret ansøgning
Studierelevant erhvervserfaring (min. 6 måneder)
Andre studierelevante aktiviteter
Engelsk A
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om, hvordan vi vurderer din kvote 2-ansøgning til jordemoderuddannelsen.
En motiveret ansøgning skal vise, hvem du er – ikke kun hvad du har lavet. Beskriv dine kvalifikationer og din motivation for at søge jordemoderuddannelsen, og vis sammenhængen mellem dine erfaringer, egenskaber og dit ønske om at blive jordemoder.
Du kan fx komme ind på:
Dine personlige egenskaber og kvalifikationer
Oplevelser eller erfaringer, der har haft betydning for dig
Hvad du har lært af dem
Hvordan dine erfaringer og egenskaber kan relateres til jordemoderfaget
Der findes ingen fast skabelon, da den motiverede ansøgning skal være personlig.
Den motiverede ansøgning vægter højt i den samlede vurdering sammen med studierelevant erhvervserfaring, udlandsophold og højskoleophold.
Ansøgningen bør højst fylde 1 A4-side og må maksimalt fylde 2 A4-sider.
Studierelevant erhvervserfaring er lønnet arbejde med pleje og/eller omsorg for syge, mennesker med handicap, ældre eller børn før skolealderen.
Følgende gælder for erhvervserfaringen:
Arbejdet skal være lønnet og kan være fordelt på to arbejdsgivere.
18–27 timer om ugen tæller som halv tid, beregnet som et gennemsnit over 4 uger.
28 timer om ugen eller mere tæller som fuld tid, beregnet som et gennemsnit over 4 uger.
Arbejdet skal være udført, efter du er fyldt 18 år.
Praktik under en uddannelse tæller ikke med.
Eksempler på relevant arbejde:
Personlig handicaphjælper eller medhjælper på et handicaphjem
Faglært eller ufaglært arbejde i hjemmeplejen eller på plejehjem
Sygehjælper eller social- og sundhedshjælper/-assistent
Pædagogmedhjælper i vuggestue, børnehave eller børnehjem
Kommunalt ansat dagplejer
Vi lægger vægt på erfaringer, hvor du har udfordret din komfortzone og dine grænser. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med vagter på forskellige tidspunkter af døgnet.
Dokumentation: Erhvervserfaring skal dokumenteres med en arbejdsgivererklæring, som du finder på optagelse.dk.
Det er på ingen måde nødvendigt, at du har beskæftiget dig med jordemoderfaget, inden du starter. Til gengæld lægger vi stor vægt på, at du har arbejdet med mennesker. Se i øvrigt spørgsmålet om studierelevant erhvervserfaring.
Udlandsopholdet må gerne have et humanitært sigte, men det er ikke et krav, så rundrejser godtages også. En del af vores ansøgere vælger at kombinere udlandsopholdet med erhvervsarbejde for eksempel i form af frivilligt arbejde eller andet. Du skal være opmærksom på, at au pair-ophold ikke godtages, da et vigtigt udbytte af udlandsopholdet er at stå på egne ben. Praktikophold på udenlandske fødeafdelinger vægtes ikke højere end andre udlandsophold, og inden du betaler for et sådant praktikophold, bør du nøje overveje de etiske aspekter og risiciene for egen psykisk sundhed.
Andre studierelevante aktiviteter kan forgå i Danmark eller i udlandet som frivilligt arbejde.
Ved frivilligt arbejde forstår vi en indsats, der:
er frivillig, således man til enhver tid kan sige den fra.
ikke er lønnet, men man må gerne modtage godtgørelse for f.eks. transportudgifter.
udføres over for personer, man ikke er i slægt eller i familie med.
er formelt organiseret. Almindelig hjælpsomhed betragtes ikke som frivilligt arbejde.
Eksempler på hvor man kan udføre frivilligt arbejde:
Sociale foreninger
Humanitære foreninger
Kirkelige/religiøse foreninger
Kulturelle foreninger
Politiske foreninger
Patientforeninger
Miljøforeninger
Idrætsforeninger
Fritidsforeninger
Uddannelses- og forskningsforeninger
Selvejende institutioner og almennyttige fonde
Frivillig uden tilknytning til organiserede foreninger og organisationer
Events
Internetfrivillighed
Du skal vedhæfte dokumentation for dit adgangsgrundlag, dvs. eksamensbevis og eventuelle beviser for bestået enkeltfag, suppleringskurser eller adgangsgivende uddannelser.
Dokumentation for udvælgelseskriterierne til kvote 2 skal være vedhæftet senest 15. marts kl. 12.00.
Afslutter du først din adgangsgivende eksamen, suppleringskurser eller en aktivitet efter denne frist, skal du anføre det på ansøgningen og vedhæfte det på optagelse.dk senest 5. juli kl. 12.00.
Erhvervsarbejde: Skal angive hele ansættelsesperioden samt ugentligt timetal. Det kan fx være arbejdsgivererklæring, udtalelse samt første og sidste lønseddel.
Højskoleophold: Kan være et kursusbevis.
Udlandsophold: Kan være kopi af stempler i dit pas, flybilletter eller sprogskolebevis.
Frivilligt arbejde: Skal angive perioden for ansættelsen samt det ugentlige timetal.
Motiveret ansøgning: Du skal på én A4-side beskrive dine personlige kvalifikationer og egenskaber, din motivation for at søge studiet samt andre forhold, du mener kvalificerer dig til studiet og jobbet som færdiguddannet inden for professionen.
Alle aktiviteter skal kunne dokumenteres. Erhvervsarbejde skal dokumenteres med ugentligt timetal, periode og arbejdets art. Et CV er ikke tilstrækkeligt. Du kan benytte arbejdsgivererklæringen som dokumentation.
Ovenfor kan du finde vurderingskriterierne for denne uddannelse
Hvis du er dumpet et fag på et højere niveau end det krævede, kan du anmode din uddannelsesinstitution om at udstede en attest på, at du har bestået det forudgående niveau.
Uddannelsesinstitutionen skal i attesten angive, at faget og niveauet er afsluttet og bestået, for at det kan godkendes.
Vi godtager kun en erklæring, hvis du ikke har fået en karakterbedømmelse af det forudgående niveau.
Du skal være opmærksom på, at de oplysninger og dokumenter, du indsender til din ansøgning, kan blive kontrolleret, fx ved mistanke om dokumentfalsk eller lignende.
Hvis der skønnes nødvendigt at udføre en kontrol, vil der ligeledes kunne rettes henvendelse til den uddannelsesinstitution eller arbejdsgiver, som har udstedt det pågældende dokument, fx et eksamensbevis.
Det er strafbart at søge om optagelse ved brug af forfalskede dokumenter. UC SYD vil anmelde enhver mistanke om dokumentfalsk til politiet.
Du kan søge i kvote 1, hvis du har en adgangsgivende gymnasial uddannelse: STX, HF, HHX, HTX, EUX eller GIF.
Ansøgningsfristen er 5. juli kl. 12.00.
Har du en International Baccalaureate (IB), skal du søge gennem kvote 2 – uanset om den er taget i Danmark eller i udlandet. Det samme gælder, hvis du har en udenlandsk gymnasial eksamen, der ikke kan omregnes.
For at søge ind på jordemoderuddannelsen gennem kvote 1 skal du have en af følgende gymnasiale uddannelser:
Studentereksamen (STX)
Højere forberedelseseksamen (HF)
Højere handelseksamen (HHX)
Højere teknisk eksamen (HTX)
Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)
Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
Derudover skal du have bestået ét af følgende fag:
Kemi C
Bioteknologi A
Biologi A
Har du gennemført første studieår på en anden sundhedsfaglig bacheloruddannelse, gives der merit.
I kvote 1 bliver du vurderet alene på baggrund af karaktergennemsnittet fra din adgangsgivende gymnasiale eksamen.
Har du bestået flere gymnasiale eksamener, er det den første, der gælder. Du kan ikke forbedre din adgangskvotient ved at tage hf-enkeltfag.
Adgangskvotienten varierer fra år til år, fordi den afhænger af antallet af ansøgere og studiepladser.
Er du i tvivl om, hvorvidt dit gennemsnit er højt nok, kan du søge gennem kvote 2. Har du en gymnasial eksamen, bliver din ansøgning så automatisk vurderet i både kvote 1 og kvote 2.
Du skal vedhæfte dokumentation for dit adgangsgrundlag, det vil sige dit eksamensbevis og eventuelle beviser for bestået enkeltfag eller suppleringskurser på optagelse.dk senest den 5. juli kl. 12.00.
Hvis du er student fra 2004 og frem, ligger eksamensbeviset i en digital eksamensdatabase. Husk at tjekke om eksamensbeviset bliver vedhæftet din digitale ansøgning, når du søger på optagelse.dk.
Hvis dit eksamensbevis ikke ligger i eksamensdatabasen, skal du sørge for at vedhæfte det til ansøgningen.
Hvis du er dumpet et fag på et højere niveau end det krævede, kan du anmode din uddannelsesinstitution om at udstede en attest på, at du har bestået det forudgående niveau.
Uddannelsesinstitutionen skal i attesten angive, at faget og niveaet er afsluttet og bestået for at det kan godtages.
Vi godtager kun en erklæring, hvis du ikke har fået en karakterbedømmelse af det forudgående niveau.
Du skal være opmærksom på, at de oplysninger og dokumenter, du indsender til din ansøgning, bliver kontrolleret f.eks. ved mistanke om dokumentfalsk eller lignende. Hvis det skønnes nødvendigt for udførelse af en kontrol, vil der ligeledes kunne rettes henvendelse til den uddannelsesinstitution/arbejdsgiver, som har udstedt det pågældende dokument, f.eks. et eksamensbevis.
Det er strafbart at søge om optagelse ved brug af forfalskede dokumenter. UC SYD vil anmelde enhver mistanke om dokumentfalsk til politiet.
Adgangskvotienten varierer fra år til år og er forskellig fra uddannelse til uddannelse.
Vil du gerne tage en uddannelse hos os, skal du søge ind gennem optagelse.dk.
Du skal søge under “videregående uddannelse” på siden og derefter finde den specifikke uddannelse, som du gerne vil søge.
Du sender din elektroniske ansøgning med dit MitID. Har du ikke et MitID, kan du bestille et på mitid.dk. Har du ikke et dansk CPR-nr., skal du stadig søge digitalt via optagelse.dk. Du skal blot ansøge uden login.
Husk at oplyse om tidligere uddannelse eller beskæftigelse. Læs mere om, hvad du har pligt til at oplyse her.
Du finder hjælp til at udfylde din ansøgning på optagelse.dk her. Og er du stadig i tvivl om noget, du ikke kan finde svaret på, så kontakt os og lad os hjælpe dig.
Du kan følge behandlingen af din ansøgning til en af vores uddannelser på nemStudie. Når du har søgt ind på en uddannelse hos os gennem optagelse.dk, sender vi dig automatisk en e-mail, hvor vi beder dig om at oprette en bruger på nemStudie.
Det er vigtigt, at du opretter dig på portalen, for det er her, vi giver dig besked, hvis vi f.eks. mangler dokumentation i forbindelse med din ansøgning, eller hvis vi kan tilbyde dig en studieplads.
Læs mere om nemStudie
Jordemoderuddannelsen optager 35 procent i kvote 1 og 65 procent i kvote 2.
En standby-plads er en plads på en venteliste. Du kan blive tilbudt en studieplads, hvis en anden ansøger takker nej. Det kan være til sommerstart eller en eventuel vinterstart, hvis uddannelsen har det.
Bliver du ikke tilbudt en studieplads i dette studieår, er du garanteret en plads året efter, hvis du søger optagelse på uddannelsen igen.
Du søger en standby-plads ved at vælge "Ja" til "Jeg ønsker at søge en standby-plads", når du udfylder din ansøgning på optagelse.dk.
Vigtigt, når du vælger standby
Får du tilbudt en standby-plads, kan du ikke samtidig få tilbudt en studieplads på en uddannelse eller et uddannelsessted, som du har prioriteret lavere.
Overvej derfor, om du vil give afkald på muligheden for at blive optaget på en af dine lavere prioriteter, før du vælger standby.
Du får svar på din ansøgning den 28. juli.
Du får kun ét tilbud om en studieplads eller standby-plads. Bliver du fx optaget på din tredje prioritet, får du ikke samtidig svar fra de uddannelser, du har prioriteret lavere.
Hvis du ikke bliver optaget på nogen af de uddannelser, du har søgt, får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) via Digital Post.
Får du tilbudt en studieplads hos UC SYD?
Så får du besked gennem nemStudie. Her skal du bekræfte, om du ønsker studiepladsen, inden den angivne frist. Svarer du ikke inden fristen, tilbyder vi pladsen til en anden ansøger.
Du kan stadig søge, hvis vi har ledige studiepladser efter det ordinære optag. Vi åbner for ansøgninger til alle ledige studiepladser den 28. juli.
Ledige pladser med sommerstart kan søges frem til omkring studiestart. Har uddannelsen vinterstart, kan du søge en ledig vinterplads frem mod studiestart, så længe der er ledige pladser.
Vil du have besked, når vi åbner for ledige studiepladser? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi dig påmindelse når det er tid.
Hvis du ikke har opfyldt alle adgangskrav senest den 5. juli kl. 12.00, kan du på de fleste uddannelser søge om betinget optagelse.
Betinget optagelse betyder, at du kan komme i betragtning til en studieplads, selvom du endnu ikke opfylder alle adgangskrav. Du skal opfylde de manglende krav inden studiestart.
Det kan fx være, hvis du:
er i gang med et suppleringsfag
er ved at afslutte en erhvervsuddannelse
er udenlandsk statsborger og skal supplere med Prøve i Dansk 3.
Når du søger på optagelse.dk, skal du oplyse, hvornår du forventer at afslutte din eksamen, dit suppleringskursus eller din uddannelse. Du skal også vedhæfte dokumentation for, at du er i gang.
Afslutter du HF-enkeltfag senere end sommerstart?
Så kan det være en god idé at holde øje med vores ledige studiepladser - se mere herover i "Kan jeg søge efter ansøgningsfristen"
Vær opmærksom på: Du kan søge om betinget optagelse på alle UC SYDs uddannelser undtagen jordemoder- og bioanalytikeruddannelsen.
Har du en udenlandsk eller international eksamen (IB), skal du søge ind på uddannelsen gennem kvote 2 på optagelse.dk. Dette gælder også, hvis du er fra Storbritannien uanset statsborgerskab.
Hvis du søger ind på baggrund af en udenlandsk eksamen, opfordrer vi dig til at få din eksamen vurderet hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, inden du søger. På den måde får du papir på dit eksamensbevis, som du kan bruge i hele landet, både når du søger arbejde eller uddannelse. Vi har også mulighed for at vurdere dit adgangsgrundlag, men så vil du muligvis ikke kunne bruge den til at søge uddannelser andre steder i landet.
Du kan også undersøge, om din udenlandske gymnasiale eksamen kan ligestilles med en dansk gymnasial eksamen i eksamenshåndbogen.
Søger du ind med et udenlandsk eksamensbevis skal vi bede dig om at få det oversat til et nordisk sprog eller engelsk. Du skal således, når du ansøger vedhæfte både en kopi af originalt eksamensbevis og en oversættelse af beviset.
Sprogkrav
Når du søger om optagelse på en uddannelse, der udbydes på dansk, skal du dokumentere, at du har de nødvendige kundskaber i dansk. Du skal både mundtligt og skriftligt være i stand til at gennemføre uddannelsesaktiviteter og aflægge prøver på dansk.
Er du udenlandsk ansøger eller har et udenlandsk eksamensbevis, skal du have Prøve i Dansk 3 (PD3) inden studiestart eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk.
Dette gælder dog ikke, hvis du er nordisk statsborger, idet du opfylder sprogkravet dansk gennem den adgangsgivende eksamen, som du har bestået i dit hjemland.
Betaling for uddannelse (Studieafgift)
Som borger uden for EU/EØS er det grundlaget for din opholdstilladelse, der er afgørende for, om du er berettiget til at tage uddannelsen gratis eller om du selv skal betale for uddannelsen.
For at kunne vurdere, hvorvidt du er berettiget til gratis uddannelse, er det vigtigt, at du sammen med din ansøgning om optagelse vedhæfter følgende dokumenter:
Kopi af opholdskortet (både forside og bagside)
Kopi af opholdsbrevet fra myndighederne
Evt. ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse (hvis opholdstilladelsen udløber inden studiestart)
Ændring af opholdsgrundlag
Ændres grundlaget for din opholdstilladelse i løbet af din studietid, har du pligt til at oplyse og dokumentere det ændrede grundlag, således at vi kan vurdere, hvorvidt dine rettigheder til en statsfinansieret uddannelse er ændret.
Ændres opholdsgrundlaget i løbet af et semester således, at du er berettiget til en statsfinansieret uddannelse, vil deltagerbetalingen først bortfalde fra det kommende semester.
Ændres opholdsgrundlaget i løbet af et semester således, at du ikke længere er berettiget til en statsfinansieret uddannelse, skal der betales deltagerbetaling fra det kommende semester.
Bortfalder forælders opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9a, er du stadig berettiget til at færdiggøre den pågældende uddannelse.
Har du gennemført en dansk eller udenlandsk kandidatuddannelse, kan du som udgangspunkt kun blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige studiepladser.
I særlige tilfælde kan du søge om dispensation. Det kan fx være, hvis:
Du af helbredsmæssige årsager ikke længere kan bruge din kandidatuddannelse. Du skal vedlægge dokumentation fra din læge.
Du ikke længere kan opnå den nødvendige autorisation til at bruge din uddannelse på arbejdsmarkedet.
Din uddannelse var målrettet en specifik profession, som ikke længere findes eller i væsentlig grad er blevet overflødig. Her kan der lægges vægt på en udtalelse fra din tidligere uddannelsesinstitution eller en relevant faglig organisation om dine muligheder for at bruge uddannelsen på arbejdsmarkedet.
Det er ikke i sig selv grundlag for dispensation, at din kandidatuddannelse ikke længere udbydes, at studieordningen er ændret, eller at uddannelsens niveau i kvalifikationsrammen er ændret.
Frist for dispensation
Din dispensationsansøgning skal være uploadet sammen med din ansøgning senest 15. marts kl. 12.00.
Din ansøgning bliver desuden vurderet efter uddannelsens kriterier for kvote 2.
Når en gymnasial eksamen suppleres via gymnasial supplering (GSK), hf-enkeltfag, supplerende overbygningsforløb (SOF) eller lignende. Det betyder, at karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen kan blive nedjusteret (genberegnet), når der søges om optagelse på en videregående uddannelse.
Nedjustering finder sted, hvis:
Både den gymnasiale eksamen og suppleringsfag er afsluttet den 1. maj 2022 eller senere.
Der suppleres med fag for at du kan opfylde de specifikke adgangskrav til uddannelsen.
Karaktererne fra suppleringsfagene trækker karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen ned.
Du søger optagelse via optagelse.dk i kvote 1.
Reglen om nedjustering gælder således på jordemoderuddannelsen, da du her skal opfylde specifikke adgangskrav for at blive optaget.
Hvis du søger optagelse på forskellige uddannelser med forskellige specifikke adgangskrav, kan du opleve, at der ved vurderingen af din ansøgning bliver taget udgangspunkt i forskellige gennemsnit.
Genberegningen af det digitale eksamensbevis sker automatisk.
Vil du vide mere? Så læs mere på Ug.dk
Genoptagelse - når du ikke har bestået uddannelsens første år
Genoptagelse er for dig, der tidligere har været indskrevet på den uddannelse, du søger ind på igen, og hvor du ikke har bestået første studieår.
Ansøgningsfrist
Søger du ind via optagelse.dk skal du have søgt senest den 15. marts kl. 12.00.
5-månedersreglen for genoptagelse
Når du søger genoptagelse, gælder 5-månedersreglen. Reglen betyder, at du skal være udmeldt i mindst 5 måneder inden studiestart på den uddannelse, du søger ind på.
Adgangskrav og tidligere beståede prøver
Du skal opfylde adgangskravene til uddannelsen, og beståede prøver kan ikke tages om, medmindre de er forældede efter uddannelsens regler. Brugte prøveforsøg overføres til den nye optagelse/indskrivning.
Grundlag for udmeldelse
Hvis du tidligere har været meldt ud af samme uddannelse, skal du kunne vise, at du nu har bedre forudsætninger for at gennemføre den.
Udmeldelsen kan være sket på baggrund af opbrugte eksamensforsøg, studieinaktivitet eller overskredet maksimal studietid.
Det samme gør sig også gældende, hvis du tidligere selv har meldt dig ud af uddannelsen, men hvor uddannelsen kunne have udmeldt dig.
Dokumentation til genoptagelse
Når du søger genoptagelse, skal du sende en kort personlig redegørelse. Her skal du forklare, hvordan du har forbedret dine muligheder for at gennemføre uddannelsen - fx hvad har du gjort anderledes siden sidst.
Genindskrivning – når du har bestået uddannelsens første studieår
Genindskrivning er for dig, der tidligere har været indskrevet på den uddannelse, du gerne vil optages på igen, og som har bestået uddannelsens første studieår.
Her skal du henvende dig til uddannelsen. Du kan læse mere om hvordan du søger genindskrivning her.
Hvis du vælger et eller flere uddannelseselementer, der undervises på engelsk, skal du kunne dokumentere engelskkundskaber svarende til engelsk på B-niveau.
Kan du ikke dokumentere det, tilbyder UC SYD en engelsktest på tilsvarende niveau. Du skal bestå testen for at kunne deltage i faget.
Kombinér elitesport med din uddannelse
Dyrker du sport på eliteniveau, kan du få et fleksibelt studieforløb på UC SYD, der tager højde for din sport og din hverdag.
Som uddannet sygeplejerske kan du muligvis få merit på jordemoderuddannelsen. Den konkrete meritvurdering foretages først i forbindelse med optagelsen.
Som udgangspunkt skal du ikke forvente, at merit forkorter den samlede studietid på 3,5 år. Der kan dog gives merit for enkelte dele af uddannelsen.
Merit betyder, at dele af din tidligere uddannelse eller relevante beskæftigelse kan erstatte dele af den uddannelse, du bliver optaget på. Det kan fx være tidligere beståede fag, uddannelseselementer eller relevant erhvervserfaring fra Danmark eller udlandet.
Der findes to former for merit: obligatorisk merit og ansøgt merit.
Når du søger optagelse på en uddannelse, har du pligt til at oplyse om tidligere uddannelse og relevant beskæftigelse – også hvis du har afbrudt en tidligere uddannelse.
Vi vurderer herefter, om du skal have merit for dele af uddannelsen. Du kan få merit for uddannelseselementer eller beskæftigelse, der er på samme niveau som den uddannelse, du bliver optaget på.
Du skal sende dokumentation for din tidligere uddannelse og relevante beskæftigelse, fx eksamensbeviser, studiejournal, studieprotokol, ansættelsesbevis eller en udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver.
Hvis du får merit, kan du ikke følge undervisningen eller gå til prøve i de dele af uddannelsen, du har fået merit for.
Ansøgt merit betyder, at du selv søger om at få merit for kompetencer, du allerede har opnået gennem tidligere uddannelse eller relevant beskæftigelse. Du skal kunne dokumentere, at dine kompetencer svarer til læringsmålene for det fag, modul eller forløb, du søger merit for.
Du kan søge om ansøgt merit både før studiestart og undervejs i uddannelsen. Det er en god idé at søge i god tid.
Ikke nødvendigvis. Merit kan betyde, at du kan springe bestemte fag eller dele af uddannelsen over, men det betyder ikke automatisk, at den samlede uddannelsesperiode bliver kortere. I stedet kan du få perioder under studiet med en mindre arbejdsbelastning.
Der findes særlige merituddannelser, hvor uddannelsen er tilrettelagt, så du kan gennemføre den på kortere tid. Det gælder fx meritlæreruddannelsen og meritpædagoguddannelsen.
Hvis du vil klage over tildelt obligatorisk merit eller afslag på ansøgt merit, kan du klage til Kvalifikationsnævnet. Klagefristen er fire uger fra den dag, du modtager meritafgørelsen. Du får en klagevejledning sammen med afgørelsen.
Team Optag hjælper dig med spørgsmål om adgangskrav, ansøgning og optagelse på UC SYD.
På jordemoderuddannelsen ved UC SYD i Esbjerg starter studielivet ofte med sommerfugle i maven og ender med følelsen af at være en del af noget helt særligt.
Jordemoderuddannelsen er en lille uddannelse med et stærkt sammenhold i sit eget hjørne af campus. Og du er ikke i tvivl, når du er landet hos jordemødrene.
Her bliver du mødt af anatomiplakater på væggene, underliv i vindueskarmen, brikse og fødedukker. I gangen står også et glasskab, hvor hver dimitterende årgang efterlader en lille frø til uddannelsens maskot, nemlig storken.
Når du skal starte på et nyt studie, er det ofte med nerverne uden på tøjet. Derfor gør uddannelsen en indsats for, at nye studerende hurtigt føler sig hjemme.
“Vi fik en lille sten og et kort, som vores tutorer havde skrevet til os. Det var virkelig rart, at der var noget til en allerede inden studiestart. Det gjorde, at man følte sig godt taget imod,”
Karoline, jordemoderstuderende, 3. semester
Den varme velkomst sætter tonen for en uddannelse, hvor fællesskab og sammenhold er vigtigt, både på studiet og i faget som jordemoder.
Hverdagen på jordemoderuddannelsen veksler mellem undervisning på campus og praktiske forløb på fødeafdelinger.
“Balancen mellem teori og praktik kan næsten ikke være bedre. Det, vi lærer på skolen, er det, vi arbejder med i klinikken" fortæller Louise, 7. semester studerende.
Skolen giver tid til fordybelse, gruppearbejde og refleksion, mens praktikken giver hands-on-erfaring med et fag, hvor ikke to dage er ens. Louise fortsætter:
“Der er noget roligt ved skolen, mens klinikken er mere dynamisk. Men netop den veksling er virkelig god.”
De studerende mødes ikke kun på campus. Også i praktikken krydser årgangene hinanden på fødestuerne, hvilket skaber et stærkt fællesskab på tværs af semestre.
De jordemoderstuderende har masser af sociale traditioner og arrangementer. Der er madpakkespisning, fester og rundbold, og fællesskabet rækker også ud over egen uddannelse med arrangementer sammen med blandt andet sygeplejerske- og ambulanceredderuddannelsen.
“Det er stadig lidt en nicheuddannelse, og derfor bliver man en ret sammentømret flok. Der er ikke den store hierarkiske følelse. Vi har et fælles formål”
Louise, jordemoderstuderende, 7. semester.
Men spørger man de studerende, er der særligt én tradition, der skiller sig ud:
“Alle vil til banko!” fortæller Karoline med et grin.
Det tætte fællesskab er noget, de studerende tager med sig gennem hele uddannelsen, både på campus, i klinikken og langt ud over studietiden.
Selvom uddannelsen er krævende, er der fokus på trivsel og støtte undervejs. Studievejledning og forskellige tilbud er en naturlig del af studiemiljøet.
Samtidig beskrives underviserne som engagerede og tæt på praksis:
"Det, der har overrasket mig mest, er, hvor engagerede underviserne er. De er jordemødre helt ind til knoglerne"
Karoline, studerende på jordemoderuddannelsen
På jordemoderuddannelsen er der et særligt fokus på de studerendes trivsel i hverdagen. Blandt andet tilbydes der NADA-øreakupunktur i forbindelse med eksamensperioder, så de studerende kan finde ro i en travl studietid.
Når man spørger de jordemoderstuderende, hvad de vil sige til nogen, der overvejer uddannelsen, er svaret enkelt.
“Gør det,” siger Louise og fortsætter “man skal ikke være så skræmt af det. Når man først er her, får man et godt fællesskab og masser af støtte.”
Få et indblik i hverdagen på jordemoderuddannelsen på UC SYD.
Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Og mangler du inspiration og gode råd? Så bliv klogere her.
En uddannelse til jordemoder åbner for mange forskellige måder at arbejde med graviditet, fødsel, barsel og familiedannelse på. Som jordemoder er du med mennesker i nogle af livets største øjeblikke, og du får mulighed for at gøre en forskel gennem både faglighed og omsorg.
Jordemødre følger mennesker gennem hele forløbet fra graviditet til fødsel og den første tid efter, barnet er kommet til verden.
Du kan arbejde med svangrekonsultationer, fødsler, barselspleje og vejledning af gravide og deres partnere. Samtidig spiller du en vigtig rolle i forhold til amning, forældreskab og familiens trivsel.
Arbejdet handler både om at støtte, undersøge, vejlede og skabe tryghed i en periode, hvor der sker store forandringer i menneskers liv.
De fleste jordemødre arbejder på hospitaler, hvor arbejdsdagen kan veksle mellem fødestue, barselsafsnit, telefonrådgivning og konsultationer.
Andre arbejder i kommuner, i tværfaglige sundhedstilbud eller i private klinikker. Nogle vælger at blive selvstændige og tilbyder eksempelvis fødselsforberedelse, graviditetsmassage, akupunktur, ammevejledning eller individuelle graviditetsforløb.
Som jordemoder indgår du ofte i et tæt samarbejde med blandt andet læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle.
Jordemoderfaget rummer mange forskellige arbejdsområder og muligheder for specialisering
Svangreomsorg og konsultationer | Neonatalområdet og pleje af for tidligt fødte børn |
Føde- og barselsafsnit | Ultralydsscanning og fosterdiagnostik (efteruddannelse) |
Fødselsforberedelse og undervisning | Seksuel og reproduktiv sundhed |
Ammevejledning og familiedannelse | Sundhedsfremme og forebyggelse |
Jordemoderfaget udvikler sig løbende, og der er gode muligheder for at bygge videre på uddannelsen.
Mange vælger efteruddannelse eller specialiserer sig inden for eksempelvis ultralydsscanning, neonatalområdet eller andre særlige fagområder. Andre går videre med kandidat-, master- eller ph.d.-uddannelser og arbejder med forskning, udvikling, undervisning eller ledelse.
Noget af det, der kendetegner arbejdet som jordemoder, er kombinationen af høj faglighed og nære menneskelige relationer.
Som jordemoder behøver du ikke vælge én vej for hele dit arbejdsliv. Faget giver mulighed for at skifte retning, prøve forskellige roller og specialisere dig undervejs.
Fælles for dem alle er, at du arbejder med mennesker, sundhed og tryghed i nogle af livets mest betydningsfulde overgange.
Bøger og læringsmidler: Du skal regne med en samlet udgift på ca. 8.000–10.000 kr. for hele uddannelsen. Beløbet dækker både fysiske bøger og licenser til digitale og interaktive læringsmidler.
Bolig og transport i praktikperioder: Du skal selv sørge for at kunne møde på dit praktiksted og afholde udgifter til transport og eventuel bolig.
Du er i praktik ad flere omgange og samlet set halvdelen af uddannelsen. Praktikken foregår enten i Esbjerg, Aabenraa, Kolding, Odense eller Svendborg, og du er tilknyttet det samme kliniske uddannelsessted gennem hele uddannelsen.
Det kan derfor være en god idé at spare op inden studiestart. Det kan være svært at have studiejob i perioder, hvor du er i praktik i en anden by og har skiftende arbejdstider.
Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, så har du mulighed for at søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler i form af f.eks. IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol, et hæve-/sænkebord m.v.
Du kan også få studiestøtte, hvis du har læse- og skrivevanskeligheder.
Har du spørgsmål vedrørende SU og transport, så er vores SU-vejledere klar til at hjælpe dig.
Kommende studerende kan kontakte os her.
Nuværende studerende kan kontakte os her.
Du kan også ringe til os mandag-torsdag kl 8-12.
Som studerende på en professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb.
Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august.
Betingelserne for at modtage støtte og de aktuelle satser findes på www.su.dk, hvor du også skal søge SU.
Her finder du de regler og rammer, der er grundlaget for jordemoderuddannelsen. Vi har samlet de officielle dokumenter til dig, som relaterer sig til uddannelsen.
Det giver dig en hurtig oversigt over bl.a. studieordninger, praktikbeskrivelser, studieaktivitetsmodeller og bekendtgørelser.
4-5 ud af et hold på 32 studerende vil afvikle deres samlede uddannelse i Esbjerg. Alle andre vil skulle deltage i teoretisk undervisning på Jordemoderuddannelsen i Esbjerg, mens praktikken vil finde sted i enten Esbjerg, Kolding, Aabenraa eller Odense/Svendborg.
Når to bynavne står beskrevet med en skråstreg imellem dem som f.eks. Svendborg/Odense, så betyder det, at den kliniske undervisning foregår dels i Svendborg, dels i Odense. Det er en forudsætning for optagelse på jordemoderuddannelsen i Esbjerg, at du er indstillet på at afvikle din kliniske undervisning på et hvilket som helst af de tilknyttede praktiksteder.
I praktikperioderne vil du af og til få tilkaldevagter fra hjemmet, derfor er det vigtigt, at du arrangerer dig, så du kan nå frem til klinikstedet indenfor max. en time. Enten ved at bo tæt på praktikstedet eller f.eks. ved at låne en gæsteseng hos en studiekammerat i tilkaldevagterne.
Fordelingen på praktikstederne foretages umiddelbart efter optagelse. Du får mulighed for at lave en prioriteret liste over alle praktikstederne. Med baggrund i de optagne studerendes prioriteringer fordeles hvert hold på praktikpladserne. Hvis fordelingen ikke kan laves med baggrund i prioriteringerne alene, trækkes der lod. Der kan således ikke vises særligt hensyn over for eksempelvis studerende med børn.
Læs mere om retningslinjerne for fordeling af praktikpladser.
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab
Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse
Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
UC SYDs Juridiske håndbog indeholder alle regler og retningslinjer for vores uddannelser.
Blandt professionshøjskolerne er der udviklet en fælles studieaktivitetsmodel. Modellen er et redskab til at synliggøre de forskellige studieaktiviteter, som du forventes at arbejde med i forhold til din uddannelses formål.
Der er tre formål med studieaktivitetsmodellen:
Modellen skal bruges til at synliggøre, at de samlede studieaktiviteter reelt udgør en fuldtidsuddannelse. Det vil sige, at modellen kan give dig et overblik over forventede studieaktiviteter, og du kan derfor bruge den til at planlægge din tid som fuldtidsstuderende.
Modellen synliggør, at en professions- og erhvervsrettet uddannelse omfatter forskellige typer af studieaktiviteter.
Modellen danner grundlag for kommunikation og forventningsafstemning mellem dig som studerende og dine undervisere i forhold til studieintensitet og i forhold til roller og ansvar i de forskellige typer af studieaktiviteter.
Uddannelserne er organiseret i henhold til den europæiske uddannelsesstandard ECTS, der udtrykker den gennemsnitlige arbejdsbelastning per uge.
Kategori 1: Deltagelse af undervisere og studerende. Initieret af underviser.
Kategori 2: Deltagelse af studerende. Initieret af underviser.
Kategori 3: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende.
Kategori 4: Deltagelse af undervisere og studerende. Initieret af studerende.
Her finder du svar på nogle af de mest generelle spørgsmål om jordemoderuddannelsen. Du kan finde flere spørgsmål og svar om adgangskrav og optagelse under Adgangskrav og optagelse.
Finder du ikke det, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os.
Det er arbejde med pleje og/eller omsorg af syge, handicappede, gamle mennesker eller børn før skolealder.
Generelt gælder, at arbejdet skal være lønnet, og det må gerne være spredt ud over to forskellige arbejdsgivere. 18 til 27 timer om ugen tæller som halv tid regnet som et gennemsnit over 4 uger, og 28 timer og op efter tæller som fuld tid. Erhvervsarbejdet skal være optjent efter det fyldte 18. år, og erhvervserfaring erhvervet under uddannelse medregnes ikke.
Eksempler på studierelevant erhvervsarbejde er personlig handicaphjælper, medhjælper på handicaphjem, assistent i hjemmeplejen eller på plejehjem, sygehjælper, social- og sundhedshjælper/-assistent samt pædagogmedhjælper i vuggestue eller børnehave.
En motiveret ansøgning skal fortælle eller vise os, hvem du er, og ikke kun hvad du har lavet. Du skal lægge vægt på:
Hvilke personlige egenskaber du har.
Hvad der har betydet noget eller betyder noget for dig i dit liv.
Hvad der har gjort indtryk på dig, og hvad du har lært af det.
En motiveret ansøgning skal indeholde en beskrivelse af dine kvalifikationer og din begrundelse for at søge uddannelsen, og vi skal kunne se en sammenhæng mellem dine kvalifikationer, erfaringer og dit ønske om at læse til jordemoder.
En motiveret ansøgning er personlig, og derfor findes der ingen fast skabelon. Den må helst ikke fylde mere end 1 A4-side, dog højest 2.
Ja. Som professionsbachelor i jordemoderkundskab har du flere muligheder for at læse videre.
Du kan læse videre på master- og kandidatniveau, hvor der findes flere overbygninger, der er relevante og interessante for jordemødre. Du kan også efteruddanne dig med en sundhedsfaglig diplomuddannelse, som du blandt andet finder hos UC SYD Videreuddannelse.
Derudover kan du tage kortere uddannelser, hvis du for eksempel vil være klinisk vejleder for jordemoderstuderende eller arbejde med ultralydsscanning.
Der er ikke én typisk uge på jordemoderuddannelsen. Fagfordelingen varierer fra uge til uge og fra semester til semester. Typisk vil der være planlagt mellem 18 og 21 lektioner fordelt på tre dage. De to sidste dage er henholdsvis en skemafri dag beregnet til selvstudie og/eller gruppearbejde samt en fællesfokusdag på seks lektioner, hvor man arbejder i sin studiegruppe med obligatorisk pensum.
I klinikken har du i gennemsnit 30 timer pr. uge på sygehuset og en dag til selvstudie eller planlagt fælles undervisning. Arbejdet i klinikken er fordelt på alle ugens dage og alle døgnets timer.
Ja - du kan ringe eller skrive til os og aftale et tidspunkt. Nogle uddannelser tager imod hele året, andre afholder Studerende for en dag-arrangementer et par gange om året.
En gang om året holder vi Åbent Hus, og her er du meget velkommen. Læs mere om det her.
En professionshøjskole er en uddannelsesinstitution for mellemlange, videregående uddannelser. Uddannelserne varer mellem 3 og 4 år og giver dig titlen som professionsbachelor.
En professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, hvor undervisning, teori og praktisk erfaring går hånd i hånd. Du uddanner dig typisk til en bestemt profession og et bestemt fag – fx lærer, lyddesigner eller ergoterapeut.
Under uddannelsen arbejder du med, hvordan du kan anvende og omsætte teori til praksis, og du kommer også i praktik. Det betyder, at du allerede under uddannelsen får erfaring med at arbejde inden for dit fag og bliver godt rustet til dit første job som færdiguddannet.
En professionsbacheloruddannelse varer typisk 3½ år.
En professionsbachelor giver også mulighed for at læse videre på fx kandidat- og masteruddannelser.
Du søger en standby-plads ved at vælge ja i afkrydsningsfeltet "jeg ønsker at søge en standbyplads", når du udfylder din ansøgning på optagelse.dk.
Standby-pladser er en form for venteliste, hvor du kan blive tilbudt en studieplads, hvis en anden studerende takker nej til sin plads.
Merit betyder, at dele af din tidligere uddannelse eller relevante beskæftigelse kan erstatte dele af den uddannelse, du bliver optaget på. Det kan fx være tidligere beståede fag, uddannelseselementer eller relevant erhvervserfaring fra Danmark eller udlandet.
Der findes to former for merit: obligatorisk merit og ansøgt merit.
Når du søger optagelse på en uddannelse, har du pligt til at oplyse om tidligere uddannelse og relevant beskæftigelse – også hvis du har afbrudt en tidligere uddannelse.
Vi vurderer herefter, om du skal have merit for dele af uddannelsen. Du kan få merit for uddannelseselementer eller beskæftigelse, der er på samme niveau som den uddannelse, du bliver optaget på.
Du skal sende dokumentation for din tidligere uddannelse og relevante beskæftigelse, fx eksamensbeviser, studiejournal, studieprotokol, ansættelsesbevis eller en udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver.
Hvis du får merit, kan du ikke følge undervisningen eller gå til prøve i de dele af uddannelsen, du har fået merit for.
Ansøgt merit betyder, at du selv søger om at få merit for kompetencer, du allerede har opnået gennem tidligere uddannelse eller relevant beskæftigelse. Du skal kunne dokumentere, at dine kompetencer svarer til læringsmålene for det fag, modul eller forløb, du søger merit for.
Du kan søge om ansøgt merit både før studiestart og undervejs i uddannelsen. Det er en god idé at søge i god tid.
Ikke nødvendigvis. Merit kan betyde, at du kan springe bestemte fag eller dele af uddannelsen over, men det betyder ikke automatisk, at den samlede uddannelsesperiode bliver kortere. I stedet kan du få perioder under studiet med en mindre arbejdsbelastning.
Der findes særlige merituddannelser, hvor uddannelsen er tilrettelagt, så du kan gennemføre den på kortere tid. Det gælder fx meritlæreruddannelsen og meritpædagoguddannelsen.
Hvis du vil klage over tildelt obligatorisk merit eller afslag på ansøgt merit, kan du klage til Kvalifikationsnævnet. Klagefristen er fire uger fra den dag, du modtager meritafgørelsen. Du får en klagevejledning sammen med afgørelsen.
Hvis du allerede har gennemført en dansk videregående uddannelse, fx en bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse eller kandidatuddannelse, kan du som udgangspunkt kun blive optaget på en professionsbacheloruddannelse som heltidsuddannelse, hvis du får dispensation.
Hvis det er mere end seks år siden, du afsluttede din tidligere videregående uddannelse, får du automatisk dispensation. De seks år beregnes fra datoen på dit eksamensbevis til studiestart på den nye uddannelse.
Hvis det er mindre end seks år siden, du afsluttede din tidligere uddannelse, kan du søge om dispensation, hvis:
du af helbredsmæssige årsager ikke længere kan bruge din tidligere uddannelse på arbejdsmarkedet
din tidligere uddannelse er ændret væsentligt eller helt er bortfaldet.
Der er ikke et officielt ansøgningsskema. Du skal selv skrive en dispensationsansøgning og uploade den sammen med din ansøgning på optagelse.dk.
Du skal vedlægge dokumentation for din tidligere gennemførte uddannelse. Hvis du søger dispensation på grund af helbredsmæssige forhold, skal du også vedlægge lægelig dokumentation.
Hvis du har afsluttet din tidligere videregående uddannelse for mere end seks år siden, skal du ikke søge om dispensation. Du skal i stedet uploade dit eksamensbevis fra den tidligere uddannelse på optagelse.dk.
Fristen for at søge dispensation fra reglen om dobbeltuddannelse er 15. marts kl. 12.00.
Du får særskilt svar på din dispensationsansøgning, når den er færdigbehandlet.
Når du har søgt en uddannelse hos UC SYD gennem optagelse.dk eller søgt en ledig studieplads, kan du følge behandlingen af din ansøgning på nemStudie.
På nemStudie modtager du beskeder og information om din ansøgning, og det er også her, du kan blive bedt om at indsende dokumentation eller godkende en tilbudt studie- eller standby-plads.
Du får information om, hvordan du opretter adgang til nemStudie, efter du har sendt din ansøgning. Husk at holde øje med din mail og spamfilter.
Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, har du mulighed for at søge Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler som for eksempel IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol eller et hæve-/sænkebord.
For at kunne modtage SPS skal du være optaget på en SU-berettiget uddannelse, være studieaktiv og have dokumentation for din funktionsnedsættelse.
Har du spørgsmål til uddannelsen, job- og karrieremuligheder eller vil du gerne komme på besøg, så kontakt vores studievejleder.
Studieleder
Jordemoderuddannelsen
E-mail: ljen@ucsyd.dk
Kontorfunktionær
Jordemoderuddannelsen
E-mail: snim@ucsyd.dk
Team Optag hjælper dig med spørgsmål om adgangskrav, ansøgning og optagelse på UC SYD.