Perspektiver og tilgange i arbejdet med unge i sårbare positioner

Et valgmodul på Den sociale diplomuddannelse

Forstå hvordan sårbare unge har udviklet sig som målgruppe, og få overblik over områdets faglige betingelser i dag

Få en stærkere forståelse af ungeområdet og indsigt i de indsatser og tilgange, der kan styrke din faglige praksis.

Få op til 10.000 kr. til din videreuddannelse

Gennem Omstillingsfonden kan du søge op til 10.000 kr. om året til akademi- og diplomuddannelser. Se, om du er i målgruppen, og hvordan du søger.

Læs om tilskuddet

Unge i sårbare positioner er ikke bare én bestemt gruppe. Flere unge bliver hjemløse og samfund og sociale medier giver øget pres på nogle unge, og selv om begge grupper er sårbare, så er din tilgang og metoderne vidt forskellige. Med dette modul kan du sikre en helhedsorienteret tilgang i dit arbejde med unge, der har behov for særlig støtte.

På modulet får du indsigt i de historiske, politiske og kulturelle rammers betydning for ungeområdet, og du vil lære, hvordan nye grupper af unge i sårbare og udsatte positioner er opstået. Denne teoretiske og historiske viden skal du koble med praktiske og teoretiske cases, så du lærer at analysere, bestemme og iværksætte den rigtige indsats i forhold til den unges udfordringer og kommunens overordnede politik og prioritering af ressourcer. Det kan være en svær balancegang, men dette modul vil være en faglig håndsrækning i din dagligdag.

Samtidig med at styrke din egen faglighed i sagsbehandling og praktiske indsatser, så vil du også blive bedre til at formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger. Selvfølgelig på en måde så både fagfæller, samarbejdspartnere og de unge selv kan forstå det. På den måde kan din styrkede faglighed være med til at udvikle din egen og dine kollegers praksis.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Lær om historiske, kulturelle og politiske betingelser på ungeområdet.

  • Forstå betydningen af normalitet, marginaliserings-, inklusions- og eksklusionsprocesser i relation til ungeområdet med særligt fokus på vilkår i ungdomslivet så som identitet, arbejde, uddannelse, netværk, forældre etc.

  • Forstå og anvend forskellige indsatser og tilgange på ungeområdet.

  • Lær om magt og de etiske perspektiver i relation til arbejdet på ungeområdet og unge i sårbare og udsatte positioner.

Modulet er et valgmodul på Den sociale diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.

Modulet er for dig der arbejder med børn og unge med behov for særlig støtte. Det kan både være i rollen som sagsbehandler, leverandører eller medarbejder i et alment tilbud.

Du har allerede et par års erfaring med socialt arbejde, men vil gerne specialisere dig i arbejdet med unge i sårbare positioner, og samtidig styrke din egen og din afdelings faglighed på området.

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.

En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en Realkompetencevurdering (RKV).

Formål

At styrke den studerendes viden, færdigheder og kompetencer til at forebygge og håndtere relevante problemstillinger relateret til ungeområdet fx i forhold til: sociale beskæftigelses og uddannelsesmæssige aspekter. Herunder at den studerende tilegner sig viden om, forståelse for og forholder sig kritisk til forskellige perspektiver og tilgange, faglitteratur og forsknings- og erfaringsbaseret viden i relation til ungeområdet og unge i sårbare og udsatte positioner.

Viden

Den studerende

  • Skal have indsigt i de historiske, politiske og kulturelle rammers betydning for ungeområdet og opståen af nye grupper af unge i sårbare og udsatte positioner.

  • Skal have viden om væsentlige socialfaglige problemstillinger, perspektiver og tilgange i relation til unge i sårbare og udsatte positioner.

  • Skal kunne forstå marginaliserings-, inklusions- og eksklusionsprocesser og magtperspektiver samt reflektere over praksis i relation til unge i sårbare og udsatte positioner.

Færdigheder

Den studerende

  • Skal kunne anvende og diskutere faglige begreber, metoder og teorier til analyse af praktiske problemstillinger inden for socialfagligt arbejde i relation til unge i sårbare og udsatte positioner.

  • Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og tilgange i relation til unge i sårbare og udsatte positioner samt begrunde og vælge relevante handleperspektiver.

  • Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere i arbejdet med unge i udsatte positioner.

Kompetencer

Den studerende

  • Skal kunne håndtere socialfaglige problemstillinger og udviklingsmuligheder i relation til praksis knyttet til arbejdet med unge i sårbare og udsatte positioner.

  • Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med og omkring unge i sårbare og udsatte positioner og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik.

  • Skal kunne udvikle egen praksis i arbejdet med teoretiske perspektiver omkring unge i sårbare og udsatte positioner.

Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfrie moduler og et obligatorisk afgangsprojekt, som tilsammen i alt udgør 60 ECTS-point. De valgfrie moduler og afgangsprojektet giver dig mulighed for at specialisere dig i forhold til en bestemt funktion, profession eller branche.

Vil du læse online hjemmefra? Så kontakt os for at høre mere om muligheden.

Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.

Her kan du læse om de fælles regler for diplomuddannelser, fx krav til optagelse, uddannelsens opbygning, prøver og eksamen.

Se bekendtgørelsen på Retsinformation

Du tilmelder dig et akademimodul, diplommodul, kursus eller en konference via ansøgningsportalen nemStudie.dk. Du finder link til tilmelding under den enkelte aktivitet på vores hjemmeside.

Du tilmelder dig ét modul ad gangen

Du tilmelder dig ikke en hel uddannelse på én gang. I stedet tilmelder du dig løbende de enkelte moduler i det tempo, der passer dig.

Hav dokumentationen klar

Er du ny studerende, skal du ved din første tilmelding vedhæfte dokumentation for:

  • Din adgangsgivende uddannelse, fx eksamensbevis

  • Mindst to års erhvervserfaring, fx seneste lønseddel med anciennitet eller en officiel bekræftelse fra din arbejdsgiver.

Hvis din arbejdsgiver betaler, skal du desuden oplyse CVR-nummer, P-nummer og eventuelt EAN-nummer.

Hold øje med din ansøgning på nemStudie

Kommunikationen mellem dig og UC SYD i ansøgningsperioden foregår via din ansøgning på nemStudie. Tjek derfor jævnligt for nye meddelelser.

Tilmeld dig i god tid

Vi optager studerende efter først til mølle-princippet. Vil du være sikker på en plads, anbefaler vi derfor, at du sender din ansøgning i god tid inden ansøgningsfristen.

Adgangskravene afhænger af, om du søger et akademi- eller diplommodul.

Du finder de konkrete adgangskrav på siden for det enkelte modul under fanen Om modulet.

Opfylder du ikke adgangskravene, kan du søge om en realkompetencevurdering.

Har du relevant erhvervserfaring eller andre kompetencer, kan en realkompetencevurdering give dig adgang til en uddannelse eller godskrive dele af den.

På siden om realkompetencevurdering kan du læse om, hvad en realkompetencevurdering (RKV) er, og hvornår den kan være relevant for dig. Du finder også information om, hvordan du søger, hvilken dokumentation du skal bruge, og hvad du kan forvente af processen.

Læs om realkompetencevurdering

De fleste af vores moduler har tilmeldingsfrist 1. juni eller 1. december, men nogle moduler har andre frister. Du finder altid den aktuelle tilmeldingsfrist på siden for det enkelte modul.

Er der stadig ledige pladser, kan du ofte tilmelde dig helt frem mod studiestart.

Hvis der ikke er nok tilmeldte til et modul, kan vi forlænge tilmeldingsfristen. Har du allerede tilmeldt dig, får du besked via nemStudie, hvis fristen bliver forlænget.

Her kan du læse om vilkår for tilmelding, betaling, framelding, frister etc., når du skal tage videreuddannelse hos UC SYD.

Handelsbetingelserne er gældende for din tilmelding. Du opfordres derfor til at læse betingelserne igennem, så du kender dine rettigheder og forpligtelser, inden du tilmelder dig et udbud.

Handelsbetingelserne gælder for kurser og videreuddannelser afholdt af UC SYD.

Åben handelsbetingelserne

Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du sende en mail til: evu-sikkerpost@ucsyd.dk. Vær opmærksom på de gældende tidsfrister angivet i handelsbetingelserne.

Akademi- og diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.

Ud over prisen for modulet skal du regne med udgifter til bøger og andet studiemateriale. Udgiften er typisk 700–1.000 kr. pr. modul, men kan variere.

Når du er tilmeldt modulet, får du adgang til litteraturlisten på læringsplatformen ItsLearning.

Uddannelsen svarer til ét års fuldtidsstudie, men de fleste vælger at tage den på deltid over cirka tre år, så den kan kombineres med arbejde og familieliv.

Du bestemmer selv tempoet og kan strække uddannelsen over en længere periode. Du skal blot have afsluttet hele uddannelsen senest seks år efter, du er startet.

Når du er optaget, får du besked via nemStudie. Her finder du vigtig information om din studiestart, blandt andet hvordan du får dit studielogin, og hvilke digitale platforme du skal bruge. Husk derfor at læse din optagelsesbesked.

Inden studiestart sender vi en faktura til dig eller din arbejdsgiver, afhængigt af hvem du har angivet som betaler.

Når fakturaen er betalt, har du ret til at deltage i undervisning og eksamen, få vejledning og deltage i studiestøttende aktiviteter.

Undervisningen på efterårssemestret begynder som udgangspunkt i starten af september, mens forårssemestret begynder i starten af februar.

Du finder de aktuelle undervisningsdatoer, når du går videre til tilmeldingen af det enkelte modul.

Her kan du læse mere om hvordan vi behandler og beskytter dine persondata i forbindelse med dine studier på UC SYD.

Som studerende skal du være opmærksom på at hvis din arbejdsgiver betaler og ønsker at få verificeret din tilmelding, kan UC SYD viderebringe disse oplysninger.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Har du spørgsmål til uddannelsen?