Teorier og metoder i det boligsociale arbejde

Et valgmodul på Den sociale diplomuddannelse

Få nye perspektiver på det boligsociale arbejde, og styrk dit arbejde på området med ny viden og metoder

Styrk din løsning af boligsociale opgaver med ny viden og konkrete metoder til at arbejde med lokalt demokrati, brugerinddragelse og empowerment.

Få op til 10.000 kr. til din videreuddannelse

Gennem Omstillingsfonden kan du søge op til 10.000 kr. om året til akademi- og diplomuddannelser. Se, om du er i målgruppen, og hvordan du søger.

Læs om tilskuddet

Vil du have de nyeste vidensbaserede teorier og metoder til at løse de boligsociale opgaver i dit arbejde? Så kigger du på det helt rigtige modul. Her lærer du, hvordan du kan planlægge, koordinere og lede boligsociale indsatser inden for de politiske og juridiske rammer af loven.

For at forstå boligsociale indsatser, så må du først forstå de empiriske analyser og teoretiske forståelser af blandt andet segregationsprocesser, betydningen af brugerinddragelse og empowerment. Det er nemlig yderst vigtigt for at styrke det lokale demokrati i udsatte boligområder. Og selv om der i 2018 kom 29 forskellige boligområder på ghettolisten, så er deres demografiske, sociale eller kulturelle udfordringer - og derfor den boligsociale indsats – ikke nødvendigvis de samme.

Endelig vil du på modulet lære at evaluere indsatser på det boligsociale område og arbejde med evidens som en integreret del af foranalyse og evaluering af indsatsen. Du vil samtidig udvikle nye perspektiver på det boligsociale arbejde, som du udfører, og som bliver udført i Danmark.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Lær om de politiske og organisatoriske rammer for det boligsociale arbejde.

  • Hvordan teoretiske forståelser og empiriske analyser af segregationsprocesser samt deres årsager og konsekvenser kan være med til at styrke dit arbejde.

  • Hvordan du kan anvende metoder til arbejdet med lokalt demokrati, brugerinddragelse og empowerment.

  • Lær om det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i det boligsociale arbejde.

  • Få nye perspektiver på det boligsociale arbejde samt metoder til evaluering af boligsociale indsatser.

Modulet er et valgmodul på Den sociale diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.

Modulet er både for dig, der arbejder med boligsociale helhedsplaner og områdefornyelsesprojekter. Det kan dog også være for dig, der er kommunal medarbejder, medarbejder i en frivillig organisation eller dig, som arbejder med sociale indsatser i udsatte boligområder.

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.

En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en Realkompetencevurdering (RKV).

Formål:

Modulet skal give de studerende grundlag for at udvikle, planlægge, koordinere og lede boligsociale indsatser i socialt udsatte boligområder med fokus på brugerinddragelse og gruppebaseret arbejde i boligområder. Herunder skal de studerende opnå teoretisk og empirisk viden om den boligsociale sektor og om sociale forhold i relation til udsatte boligområder.

Indhold:

  • Politiske og organisatoriske rammer for det boligsociale arbejde

  • Teoretiske forståelser og empiriske analyser af segregationsprocesser – årsager og konsekvenser

  • Metoder til arbejdet med lokalt demokrati, brugerinddragelse og empowerment

  • Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i det boligsociale arbejde

  • Nyere perspektiver i det boligsociale arbejde

  • Evidens og metoder til evaluering af boligsociale indsatser

Læringsmål:

Viden

  • Har indsigt i relevant faglig og forskningsbaseret viden om segregationsprocesser – årsager og konsekvenser

  • Har viden om det boligsociale felt, rammerne for og udvalgte metoder i det boligsociale arbejde

  • Kan reflektere over forskellige perspektiver på brugerdrevne processer

  • Kan forstå og reflektere over forskellige perspektiver på samarbejde på tværs af sektorer

  • Kan reflektere over muligheder og begrænsninger i forskellige metoder til evaluering af boligsocialt arbejde

Færdigheder

  • Kan anvende udvalgte metoder og værktøjer i analysen af problemstillinger, der er relevante for arbejdet i udsatte boligområder

  • Mestrer udvalgte metoder til brugerinddragelse og gruppebaseret arbejde i boligområder

  • Kan inddrage og samarbejde med relevante aktører i og udenfor boligområdet og på tværs af sektorer

Kompetencer

  • Kan håndtere tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med relevante aktører

  • Kan indgå i samarbejde med beboere om at udvikle og gennemføre boligsociale aktiviteter

  • Kan udvikle og innovere eksisterende og nye boligsociale indsatser

  • Kan påtage sig ansvaret for at lede sociale udviklingsprocesser i boligområder

Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfrie moduler og et obligatorisk afgangsprojekt, som tilsammen i alt udgør 60 ECTS-point. De valgfrie moduler og afgangsprojektet giver dig mulighed for at specialisere dig i forhold til en bestemt funktion, profession eller branche.

Vil du læse online hjemmefra? Så kontakt os for at høre mere om muligheden.

Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.

Her kan du læse om de fælles regler for diplomuddannelser, fx krav til optagelse, uddannelsens opbygning, prøver og eksamen.

Se bekendtgørelsen på Retsinformation

Du tilmelder dig et akademimodul, diplommodul, kursus eller en konference via ansøgningsportalen nemStudie.dk. Du finder link til tilmelding under den enkelte aktivitet på vores hjemmeside.

Du tilmelder dig ét modul ad gangen

Du tilmelder dig ikke en hel uddannelse på én gang. I stedet tilmelder du dig løbende de enkelte moduler i det tempo, der passer dig.

Hav dokumentationen klar

Er du ny studerende, skal du ved din første tilmelding vedhæfte dokumentation for:

  • Din adgangsgivende uddannelse, fx eksamensbevis

  • Mindst to års erhvervserfaring, fx seneste lønseddel med anciennitet eller en officiel bekræftelse fra din arbejdsgiver.

Hvis din arbejdsgiver betaler, skal du desuden oplyse CVR-nummer, P-nummer og eventuelt EAN-nummer.

Hold øje med din ansøgning på nemStudie

Kommunikationen mellem dig og UC SYD i ansøgningsperioden foregår via din ansøgning på nemStudie. Tjek derfor jævnligt for nye meddelelser.

Tilmeld dig i god tid

Vi optager studerende efter først til mølle-princippet. Vil du være sikker på en plads, anbefaler vi derfor, at du sender din ansøgning i god tid inden ansøgningsfristen.

Adgangskravene afhænger af, om du søger et akademi- eller diplommodul.

Du finder de konkrete adgangskrav på siden for det enkelte modul under fanen Om modulet.

Opfylder du ikke adgangskravene, kan du søge om en realkompetencevurdering.

Har du relevant erhvervserfaring eller andre kompetencer, kan en realkompetencevurdering give dig adgang til en uddannelse eller godskrive dele af den.

På siden om realkompetencevurdering kan du læse om, hvad en realkompetencevurdering (RKV) er, og hvornår den kan være relevant for dig. Du finder også information om, hvordan du søger, hvilken dokumentation du skal bruge, og hvad du kan forvente af processen.

Læs om realkompetencevurdering

De fleste af vores moduler har tilmeldingsfrist 1. juni eller 1. december, men nogle moduler har andre frister. Du finder altid den aktuelle tilmeldingsfrist på siden for det enkelte modul.

Er der stadig ledige pladser, kan du ofte tilmelde dig helt frem mod studiestart.

Hvis der ikke er nok tilmeldte til et modul, kan vi forlænge tilmeldingsfristen. Har du allerede tilmeldt dig, får du besked via nemStudie, hvis fristen bliver forlænget.

Her kan du læse om vilkår for tilmelding, betaling, framelding, frister etc., når du skal tage videreuddannelse hos UC SYD.

Handelsbetingelserne er gældende for din tilmelding. Du opfordres derfor til at læse betingelserne igennem, så du kender dine rettigheder og forpligtelser, inden du tilmelder dig et udbud.

Handelsbetingelserne gælder for kurser og videreuddannelser afholdt af UC SYD.

Åben handelsbetingelserne

Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du sende en mail til: evu-sikkerpost@ucsyd.dk. Vær opmærksom på de gældende tidsfrister angivet i handelsbetingelserne.

Akademi- og diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.

Ud over prisen for modulet skal du regne med udgifter til bøger og andet studiemateriale. Udgiften er typisk 700–1.000 kr. pr. modul, men kan variere.

Når du er tilmeldt modulet, får du adgang til litteraturlisten på læringsplatformen ItsLearning.

Uddannelsen svarer til ét års fuldtidsstudie, men de fleste vælger at tage den på deltid over cirka tre år, så den kan kombineres med arbejde og familieliv.

Du bestemmer selv tempoet og kan strække uddannelsen over en længere periode. Du skal blot have afsluttet hele uddannelsen senest seks år efter, du er startet.

Når du er optaget, får du besked via nemStudie. Her finder du vigtig information om din studiestart, blandt andet hvordan du får dit studielogin, og hvilke digitale platforme du skal bruge. Husk derfor at læse din optagelsesbesked.

Inden studiestart sender vi en faktura til dig eller din arbejdsgiver, afhængigt af hvem du har angivet som betaler.

Når fakturaen er betalt, har du ret til at deltage i undervisning og eksamen, få vejledning og deltage i studiestøttende aktiviteter.

Undervisningen på efterårssemestret begynder som udgangspunkt i starten af september, mens forårssemestret begynder i starten af februar.

Du finder de aktuelle undervisningsdatoer, når du går videre til tilmeldingen af det enkelte modul.

Her kan du læse mere om hvordan vi behandler og beskytter dine persondata i forbindelse med dine studier på UC SYD.

Som studerende skal du være opmærksom på at hvis din arbejdsgiver betaler og ønsker at få verificeret din tilmelding, kan UC SYD viderebringe disse oplysninger.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Har du spørgsmål til uddannelsen?