Seksuelle overgreb

Et valgmodul på Den sociale diplomuddannelse

Styrk dine kompetencer til at arbejde fagligt med seksuelle overgreb

Få viden om kompleksiteten i seksuelle overgreb og krænkelser, og styrk din evne til at identificere tegn, håndtere følgerne for udsatte borgere og inddrage relevante aktører i bekymrende sager.

Få op til 10.000 kr. til din videreuddannelse

Gennem Omstillingsfonden kan du søge op til 10.000 kr. om året til akademi- og diplomuddannelser. Se, om du er i målgruppen, og hvordan du søger.

Læs om tilskuddet

Hvert år modtager politiet anmeldelser om voldtægt og seksuelle overgreb. Men udover anmeldelserne ligger et langt større mørketal af seksuelle overgreb, da man formoder, at mange episoder aldrig anmeldes. Derfor er der et stort behov for mennesker, som kan arbejde med både forebyggelse, identificering og håndtering af seksuelle overgreb. Med viden fra dette modul, kan du gøre en forskel for udsatte borgere, som har været udsat for overgreb eller er i risiko for det.

Når du arbejder med mennesker og seksuelle overgreb er der et stort behov for, at du agerer etisk forsvarligt, juridisk korrekt og menneskeligt. Det er en svær balancegang, hvor du samtidig skal bringe din faglighed i spil i forhold til den traumatiske oplevelse, som borgeren har oplevet. Det vil du lære og øve på modulet, hvor du får både teori, metoder og konkrete redskaber, som du kan bruge i dit daglige arbejde.

Seksuelle overgreb er ofte komplekse, og der er ofte behov for både fagligt, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Det vil du kunne indgå i og påtage dig ansvar for med din nye viden fra dette modul.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Få indsigt i seksuelle overgreb og krænkende adfærd samt kompleksiteten i overgreb og krænkelser.

  • Hvordan seksuelle overgreb forebygges, identificeres og håndteres bedst ved hjælp af teori, metoder og redskaber.

  • Lær om etiske perspektiver og juridiske retningslinjer i arbejdet med seksualitet og overgreb.

  • Hvilke målgrupper der er særligt udsatte og har særegne kendetegn i forhold til seksuelle overgreb.

Modulet er et valgmodul på Den sociale diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.

Finder du det spændende at arbejde med kompleksiteten i seksuelle overgreb, og vil du gøre en forskel for udsatte borgere? Så bør du overveje dette modul. Du vil både få teoretisk og praktisk forståelse for de ting, der sker i forbindelse med et overgreb af seksuel karakter samt få værktøjerne til at håndtere det.

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.

En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en Realkompetencevurdering (RKV).

Formål:

  • Den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde forebyggende, identificerende og håndterende ift. seksuelle overgreb, og deres senfølger, mod eller af udsatte borgere

  • samt til at indgå i samarbejde med interne og eksterne aktører om målrettede indsatser ud fra etiske og juridiske overvejelser.

Indhold:

  • Seksuelle overgreb og krænkende adfærd samt kompleksiteten i overgreb og krænkelser

  • Teori, metoder og redskaber til forebyggelse, identificering og håndtering af seksuelle overgreb

  • Etiske perspektiver og juridiske retningslinjer i arbejdet med seksualitet og overgreb

  • Målgruppers særlige forhold og udsathed

Læringsmål:

Viden

Den studerende

  • Skal have udviklingsbaseret viden om seksuelle overgreb, viden om målgruppernes øgede risiko for seksuelle overgreb, samt viden om det professionelle og tværprofessionelle ansvar ift. forebyggelse, identificering og håndtering af seksuelle overgreb

  • Skal kunne forstå anvendelse af teorier og metoder i det professionelle forebyggende og håndterende arbejde, samt kunne reflektere over anvendelse af disse i praksis

Færdigheder

Den studerende

  • Skal kunne anvende udvalgte metoder og redskaber til forebyggelse, identificering og håndtering af seksuelle overgreb, samt mestre de færdigheder, der knytter sig til det professionelle arbejde omkring udsatte borgeres seksualitet

  • Skal kunne vurdere komplekse problemstillinger, begrunde disse ved hjælp af et teoretisk, etisk og juridisk grundlag samt vælge relevante løsningsmodeller på denne baggrund

  • Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger relateret til seksuelle overgreb til borgere, kolleger, pårørende og øvrige samarbejdspartnere i det faglige og tværfaglige netværk

Kompetencer

Den studerende

  • Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede tiltag afstemt med borgerens situation ud fra etiske og juridiske overvejelser

  • Skal selvstændigt kunne indgå i et fagligt, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og på baggrund af etiske overvejelser påtage sig ansvar for indsatser i overensstemmelse med øvrige aktørers roller og egen professionelle position

  • Skal kunne videreudvikle egen praksis i arbejdet med det forebyggende, identificerende og intervenerende ved seksuelle overgreb.

Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfrie moduler og et obligatorisk afgangsprojekt, som tilsammen i alt udgør 60 ECTS-point. De valgfrie moduler og afgangsprojektet giver dig mulighed for at specialisere dig i forhold til en bestemt funktion, profession eller branche.

Vil du læse online hjemmefra? Så kontakt os for at høre mere om muligheden.

Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.

Her kan du læse om de fælles regler for diplomuddannelser, fx krav til optagelse, uddannelsens opbygning, prøver og eksamen.

Se bekendtgørelsen på Retsinformation

Du tilmelder dig et akademimodul, diplommodul, kursus eller en konference via ansøgningsportalen nemStudie.dk. Du finder link til tilmelding under den enkelte aktivitet på vores hjemmeside.

Du tilmelder dig ét modul ad gangen

Du tilmelder dig ikke en hel uddannelse på én gang. I stedet tilmelder du dig løbende de enkelte moduler i det tempo, der passer dig.

Hav dokumentationen klar

Er du ny studerende, skal du ved din første tilmelding vedhæfte dokumentation for:

  • Din adgangsgivende uddannelse, fx eksamensbevis

  • Mindst to års erhvervserfaring, fx seneste lønseddel med anciennitet eller en officiel bekræftelse fra din arbejdsgiver.

Hvis din arbejdsgiver betaler, skal du desuden oplyse CVR-nummer, P-nummer og eventuelt EAN-nummer.

Hold øje med din ansøgning på nemStudie

Kommunikationen mellem dig og UC SYD i ansøgningsperioden foregår via din ansøgning på nemStudie. Tjek derfor jævnligt for nye meddelelser.

Tilmeld dig i god tid

Vi optager studerende efter først til mølle-princippet. Vil du være sikker på en plads, anbefaler vi derfor, at du sender din ansøgning i god tid inden ansøgningsfristen.

Adgangskravene afhænger af, om du søger et akademi- eller diplommodul.

Du finder de konkrete adgangskrav på siden for det enkelte modul under fanen Om modulet.

Opfylder du ikke adgangskravene, kan du søge om en realkompetencevurdering.

Har du relevant erhvervserfaring eller andre kompetencer, kan en realkompetencevurdering give dig adgang til en uddannelse eller godskrive dele af den.

På siden om realkompetencevurdering kan du læse om, hvad en realkompetencevurdering (RKV) er, og hvornår den kan være relevant for dig. Du finder også information om, hvordan du søger, hvilken dokumentation du skal bruge, og hvad du kan forvente af processen.

Læs om realkompetencevurdering

De fleste af vores moduler har tilmeldingsfrist 1. juni eller 1. december, men nogle moduler har andre frister. Du finder altid den aktuelle tilmeldingsfrist på siden for det enkelte modul.

Er der stadig ledige pladser, kan du ofte tilmelde dig helt frem mod studiestart.

Hvis der ikke er nok tilmeldte til et modul, kan vi forlænge tilmeldingsfristen. Har du allerede tilmeldt dig, får du besked via nemStudie, hvis fristen bliver forlænget.

Her kan du læse om vilkår for tilmelding, betaling, framelding, frister etc., når du skal tage videreuddannelse hos UC SYD.

Handelsbetingelserne er gældende for din tilmelding. Du opfordres derfor til at læse betingelserne igennem, så du kender dine rettigheder og forpligtelser, inden du tilmelder dig et udbud.

Handelsbetingelserne gælder for kurser og videreuddannelser afholdt af UC SYD.

Åben handelsbetingelserne

Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du sende en mail til: evu-sikkerpost@ucsyd.dk. Vær opmærksom på de gældende tidsfrister angivet i handelsbetingelserne.

Akademi- og diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.

Ud over prisen for modulet skal du regne med udgifter til bøger og andet studiemateriale. Udgiften er typisk 700–1.000 kr. pr. modul, men kan variere.

Når du er tilmeldt modulet, får du adgang til litteraturlisten på læringsplatformen ItsLearning.

Uddannelsen svarer til ét års fuldtidsstudie, men de fleste vælger at tage den på deltid over cirka tre år, så den kan kombineres med arbejde og familieliv.

Du bestemmer selv tempoet og kan strække uddannelsen over en længere periode. Du skal blot have afsluttet hele uddannelsen senest seks år efter, du er startet.

Når du er optaget, får du besked via nemStudie. Her finder du vigtig information om din studiestart, blandt andet hvordan du får dit studielogin, og hvilke digitale platforme du skal bruge. Husk derfor at læse din optagelsesbesked.

Inden studiestart sender vi en faktura til dig eller din arbejdsgiver, afhængigt af hvem du har angivet som betaler.

Når fakturaen er betalt, har du ret til at deltage i undervisning og eksamen, få vejledning og deltage i studiestøttende aktiviteter.

Undervisningen på efterårssemestret begynder som udgangspunkt i starten af september, mens forårssemestret begynder i starten af februar.

Du finder de aktuelle undervisningsdatoer, når du går videre til tilmeldingen af det enkelte modul.

Her kan du læse mere om hvordan vi behandler og beskytter dine persondata i forbindelse med dine studier på UC SYD.

Som studerende skal du være opmærksom på at hvis din arbejdsgiver betaler og ønsker at få verificeret din tilmelding, kan UC SYD viderebringe disse oplysninger.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Har du spørgsmål til uddannelsen?