Sygeplejerske

Hjælp andre, når det virkelig gælder

Sygeplejerske-Aabenraa-UCSYD-2025(9).jpg

Bliv sygeplejerske

Barn, ung, voksen og gammel. I alle faser af livet kan vi havne i situationer, hvor mødet med en sygeplejerske bliver afgørende. Som sygeplejerske tager du imod borgere, når de midt om natten kommer ind på skadestuen. Du er også den rolige hånd, der lægger patientens drop, når der er behov for medicin eller væske.

På sygeplejerskeuddannelsen bliver du klædt på til at kunne udføre alle dele af sygeplejefaget. Med afsæt i den nyeste forskning og viden lærer du at give den bedst mulige sygepleje til mennesker i alle aldre og fra alle samfundslag.

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen

Type

Professionsbachelor

Varighed

3,5 år

Beliggenhed

Esbjerg og Aabenraa samt delvist online

Pladser per årgang

140 i Esbjerg, 140 i Aabenraa

Praktik

40 % af studiet

Adgangskrav

Gymnasial eksamen eller fire enkeltfag, erhvervserfaring eller social- og sundhedsuddannelsen samt specifikke adgangskrav

Du kommer hurtigt tæt på virkeligheden

Allerede under uddannelsen kommer du tæt på den virkelighed, der venter efter studiet. På campus har vi topmoderne simulationslokaler, som vi inddrager i undervisningen. Her gør vi den teoretiske undervisning praktisk, reflekterer over sygeplejefaget og klæder dig på til dine praktikforløb.

Du kommer også til at arbejde sammen med andre professioner, blandt andet bioanalytikere, jordemødre, ergo- og fysioterapeuter samt socialrådgivere. Det giver dig indblik i andre fagområder og ruster dig til det tværprofessionelle samarbejde, du møder i jobbet som sygeplejerske.

Elitesport og uddannelse

Kombinér elitesport med din uddannelse

Dyrker du sport på eliteniveau, kan du få et fleksibelt studieforløb på UC SYD, der tager højde for din sport og din hverdag.

Se dine muligheder som elitesportsudøver

Uddannelsens opbygning

Det tager tre et halvt år at blive sygeplejerske. På uddannelsen fordyber du dig i fag som sygepleje og sygdomslære, anatomi, fysiologi og farmakologi. De sundheds- og naturvidenskabelige fag giver dig en grundig viden om kroppens opbygning, sygdomme og behandling.

Sygeplejerske_Esbjerg_2026_UC-SYD(16).jpg

Du lærer også om pædagogik, psykologi og kommunikation samt om sociologi, etik og jura. Det giver dig en forståelse for, hvordan mennesker kan reagere i svære situationer, hvordan du skal kommunikere og give omsorg til forskellige patienter, og hvad du skal være opmærksom på etisk og juridisk.

Undervisningen veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, forelæsninger, gruppearbejde og selvstudie. På campus har vi simulationslokaler, som vi inddrager i undervisningen, og her øver du både dine kliniske kompetencer og kontakten og kommunikationen med patienten.

Praktik

I løbet af studiet skal du i praktik. Vi kalder praktikken for klinisk undervisning, og hele 40 procent af din studietid foregår ude på kliniske uddannelsessteder, blandt andet sygehuse, psykiatrien, hjemmeplejen og ambulatorier.

Du har også mulighed for at tage et eller flere praktikforløb i udlandet, og også semestre med teoretisk undervisning kan tages uden for Danmarks grænser.

Du afslutter uddannelsen med et bachelorprojekt, hvor du kan fordybe dig i en sygeplejefaglig problemstilling.

Adgangskrav & optagelse

Bliv klædt på til at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen. Her kan du læse om optagelse, adgangskrav, ansøgningsfrister og meget mere.

Ansøgningsfrister

Kvote 1: 5. juli kl. 12.00

Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Hvornår starter studiet?

Sygeplejerskeuddannelsen har studiestart i september og februar. Netuddannelsen har kun studiestart i februar.

Søg ind på sygeplejerskeuddannelsen

Søg ind på netuddannelsen til sygeplejerske

For at søge optagelse på sygeplejerskeuddannelsen gennem kvote 1 skal du have en af følgende eksamener:

  • Studentereksamen (STX)

  • Højere forberedelseseksamen (HF)

  • Højere handelseksamen (HHX)

  • Højere teknisk eksamen (HTX)

  • Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)

  • Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)

Du kan søge om optagelse gennem kvote 1, hvis du har en adgangsgivende gymnasial uddannelse.

Ansøgningsfrist kvote 1: 5. juli kl. 12.00

I kvote 1 bliver du optaget alene på baggrund af dit karaktergennemsnit fra din adgangsgivende eksamen. Har du bestået flere gymnasiale eksamener, kan du kun blive optaget på baggrund af den første. Du kan ikke forbedre din adgangskvotient ved at tage hf-enkeltfag.

Adgangskvotienten kan variere fra år til år. Den afhænger af, hvor mange ansøgere og studiepladser, der er det pågældende år.

Hvis du er i tvivl, om dit gennemsnit er højt nok til at komme ind via kvote 1, kan du vælge at søge om optagelse via kvote 2 i stedet for. Søger du gennem kvote 2 med en gymnasial eksamen, vil din ansøgning automatisk blive vurderet både i kvote 1 og kvote 2.

Har du en International Baccalaureate (IB), skal du søge gennem kvote 2. Det gælder også, hvis du har en udenlandsk gymnasial eksamen, der ikke kan omregnes.

Søg via optagelse.dk senest 5. juli kl. 12.00

Du kan læse om krav til dokumentation her.

For at søge optagelse på sygeplejerskeuddannelsen gennem kvote 2 skal du have en af følgende eksamener:

Gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, GIF) eller EUX.

eller

Social- og sundhedsassistentuddannelsen med dansk C og naturfag C og engelsk D.

Ambulancebehandler/redderuddannelsen (speciale: ambulanceassistent) med dansk C og naturfag C og engelsk D.

Fire gymnasiale enkeltfag: dansk A og engelsk B og enten biologi B eller fysik B eller geovidenskab A eller kemi B eller matematik B og samfundsfag C eller psykologi C. Desuden 9 måneders erhvervserfaring, som minimum skal være 28 timer per uge.

Godkendt udenlandsk eksamen.

Kvalifikationer der efter en individuel kompetencevurdering kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.

De specifikke adgangskrav skal være beståede.

Vi vurderer dig på disse kriterier i kvote 2

I kvote 2 bliver du vurderet på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer og erfaringer. Vi medtager maksimalt 12 måneders aktiviteter samlet set.

Vi tager udgangspunkt i følgende vurderingskriterier:

  • karaktererne i din adgangsgivende eksamen

  • motiveret ansøgning

  • omsorgsrelateret erhvervsarbejde svarende til 28 timer per uge i minimum tre sammenhængende måneder, for eksempel hjemmeplejen, handicaphjælper eller humanitært arbejde

  • andet erhvervsarbejde svarende til 28 timer per uge i minimum tre sammenhængende måneder

  • arbejde i udlandet i minimum tre sammenhængende måneder

  • højskoleophold minimum tre sammenhængende måneder

  • beståede eksamener på lang eller mellemlang videregående uddannelse

  • bestået en gymnasial eksamen og en social- og sundhedsassistentuddannelse

  • eventuel optagelsessamtale

Sygeplejerskeuddannelsen tilbyder optagelsessamtaler for kvote 2-ansøgere med 1. og 2. prioritet til uddannelsen for at sikre et bedre match mellem ansøger og uddannelse.

Ansøgningsfrist kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Kvote 2 er for dig, der:

  • har en adgangsgivende gymnasial uddannelse, men er i tvivl om dit gennemsnit er højt nok til at nå årets adgangskvotient

  • har en udenlandsk eksamen, hf-enkeltfag eller en anden adgangsgivende eksamen

  • ikke opfylder uddannelsens adgangskrav, men har andre kvalifikationer, der kan sidestilles med de formelle krav. I den situation skal du søge om en individuel kompetencevurdering.

Søg via optagelse.dk senest 15. marts kl. 12.00

Hvis du bliver tilbudt en optagelsessamtale og bliver forhindret i at møde op, kan du skrive til studievejlederne: liso@ucsyd.dk eller agkn@ucsyd.dk.

Du kan læse om krav til dokumentation her.

Spørgsmål og svar

Er du nysgerrig på, hvad adgangskvotienten var ved det seneste optag? Find adgangskvotienten for kvote 1-optaget her.

Sygeplejerskeuddannelsen optager 50 procent i kvote 1 og 50 procent i kvote 2.

Studielivet på sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg

– Fra ræs på bækkenstol til faglig begejstring

På sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg bliver du hurtigt en del af fællesskabet – også selvom du ikke kender nogen, når du starter. Allerede inden studiestart kan du møde dine kommende medstuderende, og med RUS, faglige aktiviteter og sociale arrangementer går det hurtigt med at lære hinanden at kende.

Fra fremmede til fællesskab

Det kan være grænseoverskridende at starte et nyt studie med mennesker, man ikke kender. Men ifølge Louise, der læser på 5. semester, går der ikke lang tid, før man finder sin plads.

“Det kan være lidt svært at starte i en ny klasse, hvor man kommer med 20 forskellige baggrunde. Men det faldt hurtigt på plads.”

Fællesskabet rækker også på tværs af semestre, hvor de studerende hjælper hinanden med blandt andet eksamensforberedelse, praktik og gode råd.

Fra teori til virkelighed

43 procent af sygeplejerskeuddannelsen foregår i praksis, og praktikken er for mange en vigtig del af at finde ud af, hvad de brænder for.

“Jeg har været i praktik siden februar, og det har været helt crazy fedt. Men det har virkelig også været hårdt,”

Laura, 6. semester

“Jeg har været i praktik siden februar, og det har været helt crazy fedt. Men det har virkelig også været hårdt,” fortæller Laura, der læser på 6. semester.

Praktikken giver mulighed for at prøve teorien af i virkeligheden og opleve, hvor mange forskellige veje sygeplejefaget kan føre til.

“Den passer både på den person, der godt vil være teorinær, men også en praksisnær. Vi kommer jo ud i begge dele,” fortæller Laura.

Ræs på bækkenstole og banko

Studielivet handler dog også om alt det, der sker uden for undervisningen. Der er semesterstartsfester, påskejagt, julebanko, foredrag, kor og dragbingo – og RUS er et af de helt store højdepunkter.

Her bliver de nye studerende delt i hold, laver kampråb og dyster i blandt andet sygeplejefaglige aktiviteter og ræs på bækkenstole, inden dagen slutter med fællesspisning og fest. Der er også arrangementer på tværs af uddannelser, blandt andet julebanko med jordemoder- og ambulancebehandlerstuderende.

Bare gør det

Hvis de studerende skal give ét råd til dig, der overvejer sygeplejerskeuddannelsen, er Laura ikke i tvivl:

“Gør det. Altså hop ud i det.”

For du behøver ikke vide præcis, hvor du skal ende. Undervejs får du mulighed for at prøve kræfter med forskellige områder og finde den retning, der passer til dig.

Studielivet på sygeplejerskeuddannelsen i Aabenraa

– fællesskab og undervisere, der kender dig

På sygeplejerskeuddannelsen i Aabenraa møder du et studiemiljø med tæt fællesskab, engagerede undervisere og en hverdag, hvor teori kobles til praksis.

En tryg start på studielivet

De første dage handler både om at lære systemerne, undervisningen og hinanden at kende.

"Vi blev præsenteret for systemerne og vores klassekammerater, før vi kastede os ud i teorien. Det gjorde studiestarten meget rolig," fortæller Julie, 3. semester.

"Vi blev præsenteret for systemerne og vores klassekammerater, før vi kastede os ud i teorien. Det gjorde studiestarten meget rolig,"

Julie, 3. semester

Underviserne hjælper også med at skabe nye relationer på holdet.

"Lærerne sørgede for at blande grupperne, så vi ikke bare satte os sammen med de samme mennesker hver gang," siger Julie.

Og selvom det kan være grænseoverskridende at starte et nyt sted, går der ikke lang tid, før man finder sig til rette.

"Jeg blev overrasket over, hvor hurtigt man finder både sin rolle som studerende og en ny omgangskreds," fortæller Julie.

Sygeplejerske_Esbjerg_2026_UC-SYD(20).jpg
Instagram
Følg sygeplejerskeuddannelsen på Instagram

Få et indblik i hverdagen på sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg og Aabenraa.

Følg med her

En hverdag med variation

Skemaet varierer fra uge til uge, og det kan kræve lidt tilvænning.

"Det er meget forskelligt fra uge til uge. Nogle dage møder vi fra morgenstunden, andre dage senere på dagen," fortæller Lisbeth, 3. semester.

Til gengæld er der undervisere, som brænder for deres fag og gør en forskel i hverdagen.

"Vi har nogle virkelig engagerede undervisere, som gør undervisningen spændende og relevant," fortæller Lisbeth.

Et fællesskab, der rækker ud over skolen

På uddannelsen hjælper de studerende hinanden med noter, faglige spørgsmål og praktiske ting.

"Vi deler noter og hjælper hinanden, hvis nogen har været forhindret i at deltage. Man står ikke alene," fortæller Ingrid, 2. semester.

Fællesskabet fortsætter også uden for undervisningen. De studerende tager blandt andet ud at spise og i byen sammen, og de følges også til Grøn Koncert og SES-festival.

"Jeg havde måske nogle fordomme om at studere så langt fra de større studiebyer, men den lokale stemning giver noget helt særligt, og så har vi bare et andet økonomisk råderum."

Julie, 3. semester

Et studie med nærvær

Den tætte kontakt til underviserne er noget af det, der kendetegner Aabenraa.

"Man kan mærke, at underviserne interesserer sig for os som mennesker og ikke kun som studerende," siger Julie.

Der er også plads til humor, spørgsmål og forskellige måder at være studerende på.

"Der er plads til at stille spørgsmål, give modspil og grine sammen," fortæller Lisbeth.

Muligheder ude i verden

Selvom hverdagen foregår i Aabenraa, er verden ikke langt væk. Uddannelsen har fokus på udveksling og hjælper de studerende med at finde vej til et udlandsophold.

"Man kan komme mange steder hen i verden, og der er stor hjælp at hente, hvis man drømmer om et udlandsophold," fortæller Camilla Vestergaard Aarøe, underviser.

Hvis du overvejer uddannelsen

Og hvad siger de studerende til dig, der overvejer sygeplejerskeuddannelsen?

"Prøv det af. Det kan ikke gå værre end galt," siger Julie.

For Ingrid handler det især om nysgerrighed: "Det hjælper at vide, hvorfor man gerne vil være sygeplejerske, og at man er nysgerrig på faget."

I Aabenraa får du en uddannelse med tæt kontakt til både undervisere og medstuderende, og det giver et studieliv, hvor fællesskabet også lever uden for skolen.

Læs mere om Campus Esbjerg og Campus Aabenraa

1 / 2

I tvivl om uddannelse?

Synes du, det er svært at vælge uddannelse? Og mangler du inspiration og gode råd? Så bliv klogere her.

Læs mere

Kom tættere på uddannelsen

1 / 3

Job & karriere

En uddannelse til sygeplejerske åbner for mange forskellige måder at arbejde med mennesker, sundhed og pleje på. Du kan arbejde med mennesker i alle aldre og i mange forskellige dele af sundhedsvæsenet – fra akutte situationer på hospitalet til sygepleje i borgerens eget hjem.

Fra hospital og psykiatri til eget hjem

Langt de fleste nyuddannede sygeplejersker arbejder på hospitaler, hvor du kan møde børn, unge, voksne og ældre på mange forskellige afdelinger. Du kan eksempelvis arbejde på medicinske og kirurgiske sengeafdelinger, i ambulatorier eller inden for specialer som intensiv, operation og anæstesi.

Sygeplejerske-Aabenraa-UCSYD-2025(10).jpg

Psykiatrien er også et stort arbejdsområde, hvor du arbejder med mennesker med psykiske udfordringer og deres pårørende.

Du kan også arbejde med borgere i eget hjem eller i kommunen, eksempelvis på plejecentre, behandlingssteder og specialiserede døgntilbud.

Mange arbejdspladser, mange roller

Sygeplejersker arbejder ikke kun på hospitaler og i kommuner. Du kan også finde job i lægehuse, på privathospitaler, i fængsler og i Forsvaret. Nogle arbejder som socialsygeplejersker eller i private virksomheder, eksempelvis inden for medicinalområdet.

Sygeplejerskeuddannelsen kan blandt andet føre til job inden for:

  • Hospitaler og ambulatorier

  • Intensiv, operation og anæstesi

  • Psykiatri

  • Hjemmesygepleje og plejecentre

  • Specialiserede kommunale tilbud

  • Lægehuse og privathospitaler

  • Socialsygepleje

  • Forsvaret og fængsler

  • Undervisning og vejledning

  • Medicinal- og sundhedsvirksomheder

  • Internationalt sundhedsarbejde

Du kan specialisere dig

Sygeplejefaget rummer mange muligheder for specialisering og videreuddannelse. Du kan blandt andet tage en specialuddannelse inden for intensiv sygepleje, anæstesi, psykiatri eller hygiejne.

Du kan også videreuddanne dig på diplom-, master-, kandidat- eller ph.d.-niveau. Det kan blandt andet føre til roller inden for ledelse, undervisning, forskning, faglig udvikling eller som klinisk sygeplejespecialist og vejleder. Du kan også videreuddanne dig til sundhedsplejerske.

Sygeplejerske-Aabenraa-UCSYD-2025(7).jpg

En uddannelse, der åbner mange døre

Noget af det, der kendetegner sygeplejerskeuddannelsen, er bredden i faget. Du kan skifte mellem forskellige specialer, arbejdspladser og roller gennem dit arbejdsliv og løbende bygge videre på dine kompetencer.

Fælles for de mange karriereveje er, at du arbejder med mennesker og sundhed – men du kan selv være med til at forme, hvilken retning dit arbejdsliv skal tage.

Økonomi

Der vil på uddannelsen være udgifter til undervisningsmidler og litteratur samt transport eller bolig i forbindelse med praktik. Du kan finde flere informationer om udgifter til transport i forbindelse med uddannelse og praktik her.

Husk at søge SU, hvis du er SU-berettiget

Som studerende på en professionsbacheloruddannelse har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb. Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra.

Betingelserne for at modtage støtte og de aktuelle satser findes på www.su.dk, hvor du også skal søge SU.

Vejledning om SU og transport

Har du spørgsmål vedrørende SU og transport, så hjælper vores SU-vejledere dig meget gerne.

Er du kommende studerende? Kontakt os her.

Er du nuværende studerende? Kontakt os her.

Du kan også ringe til os: 7266 2250. Mandag-torsdag: 8-12.

Dine muligheder for studiestøtte

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, så har du mulighed for at søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler i form af f.eks. IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol, et hæve-/sænkebord m.v.

Du kan også få studiestøtte, hvis du har læse- og skrivevanskeligheder.

Du kan finde flere informationer om studiestøtte her.

Vejledning om SU og transport

Har du spørgsmål vedrørende SU og transport, så er vores SU-vejledere klar til at hjælpe dig.

Kommende studerende kan kontakte os her.
Nuværende studerende kan kontakte os her.

Du kan også ringe til os mandag-torsdag kl 8-12.

7266 2250

Husk at søge SU, hvis du er SU-berettiget

Som studerende på en professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb.

Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august.

Betingelserne for at modtage støtte og de aktuelle satser findes på www.su.dk, hvor du også skal søge SU.

Regler og rammer for sygeplejerskeuddannelsen

Her finder du de regler og rammer, der er grundlaget for sygeplejerskeuddannelsen. Vi har samlet de officielle dokumenter til dig, som relaterer sig til uddannelsen.

Det giver dig en hurtig oversigt over bl.a. studieordninger, praktikbeskrivelser, studieaktivitetsmodeller og bekendtgørelser.

Studieordninger

Studieordning 2022

Tillæg til studieordning 2022

Samarbejdsaftaler med kliniske undervisningssteder

Samarbejdsaftaler med kliniske undervisningssteder bliver opdateret hvert tredje år og ved større ændringer på ucsyd.dk. Mindre ændringer i aftalerne vil fremgå af praktikportalen.

Samarbejdsaftalerne er senest blevet opdateret i marts 2021.

Uddannelsens samarbejdsaftaler

Kommuner

Haderslev kommune

Sønderborg kommune

Tønder kommune

Aabenraa kommune

Private hospitaler

Psykiatri

Sygehus Sønderjylland

Diabetes ambulatoriet

Familiecenter

Center for ortopædi og medicin

Kredsløbscenter

Medicinsk center

Organcenter

Anæstesiologisk center

Kirurgisk afdeling

Kommuner

Billund Kommune

Esbjerg Kommune

Fanø Kommune

Varde Kommune

Vejen Kommune

Lægehus

Sundhedsplejen

Psykiatri

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Grindsted & Brørup

Samarbejder med mange partnere

Til praktikinstitutioner og praktikvejleder

Vi henviser alle praktikinstitutioner og praktikvejledere til at logge ind på UC Praktikportalen, hvor du finder alle dokumenter, der vedrører praktikken.

Log ind på UC Praktikportalen

Studieaktivitetsmodeller for sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg

Du kan blive klogere på studieaktivitetsmodellerne for sygeplejerskeuddannelsen og netuddannelsen i Aabenraa i semesterbeskrivelserne for sygeplejerskeuddannelsen i Aabenraa.

Studieaktivitetsmodellen

Blandt professionshøjskolerne er der udviklet en fælles studieaktivitetsmodel. Modellen er et redskab til at synliggøre de forskellige studieaktiviteter, som du forventes at arbejde med i forhold til din uddannelses formål.

Der er tre formål med studieaktivitetsmodellen:

  1. Modellen skal bruges til at synliggøre, at de samlede studieaktiviteter reelt udgør en fuldtidsuddannelse. Det vil sige, at modellen kan give dig et overblik over forventede studieaktiviteter, og du kan derfor bruge den til at planlægge din tid som fuldtidsstuderende.

  2. Modellen synliggør, at en professions- og erhvervsrettet uddannelse omfatter forskellige typer af studieaktiviteter.

  3. Modellen danner grundlag for kommunikation og forventningsafstemning mellem dig som studerende og dine undervisere i forhold til studieintensitet og i forhold til roller og ansvar i de forskellige typer af studieaktiviteter.

Uddannelserne er organiseret i henhold til den europæiske uddannelsesstandard ECTS, der udtrykker den gennemsnitlige arbejdsbelastning per uge.

  • Kategori 1: Deltagelse af undervisere og studerende. Initieret af underviser.

  • Kategori 2: Deltagelse af studerende. Initieret af underviser.

  • Kategori 3: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende.

  • Kategori 4: Deltagelse af undervisere og studerende. Initieret af studerende.

Juridisk håndbog

UC SYDs Juridiske håndbog indeholder alle regler og retningslinjer for vores uddannelser.

UC SYDs Juridiske håndbog

Få svar på dine spørgsmål

Her finder du svar på nogle af de mest generelle spørgsmål om sugeplejerskeuddannelsen. Du kan finde flere spørgsmål og svar om adgangskrav og optagelse under Adgangskrav og optagelse.

Finder du ikke det, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os.

En professionsbachelor giver dig direkte adgang til en række kandidat- og masteruddannelser. Ønsker du på et tidspunkt at læse videre, kan du derfor gøre dette.

Som sygeplejerske kan du også videreuddanne dig på diplom-, master-, kandidat- eller ph.d.-niveau og specialisere dig inden for forskellige fagområder.

Du bliver ikke kun klædt på med teori, du skal også ud og afprøve teorierne i den virkelige verden løbende gennem uddannelsen. På sygeplejerskeuddannelsen foregår 40 procent af studiet som klinisk undervisning.

Det gør, at du som færdiguddannet professionsbachelor er rustet til at gå direkte ind i dit første job. Du har nemlig allerede en masse erfaring.

Ja - du kan ringe eller skrive til os og aftale et tidspunkt. Nogle uddannelser tager imod hele året, andre afholder Studerende for en dag-arrangementer et par gange om året.

En gang om året holder vi Åbent Hus, og her er du meget velkommen. Læs mere om det her.

En professionshøjskole er en uddannelsesinstitution for mellemlange, videregående uddannelser. Uddannelserne varer mellem 3 og 4 år og giver dig titlen som professionsbachelor.

En professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, hvor undervisning, teori og praktisk erfaring går hånd i hånd. Du uddanner dig typisk til en bestemt profession og et bestemt fag – fx lærer, lyddesigner eller ergoterapeut.

Under uddannelsen arbejder du med, hvordan du kan anvende og omsætte teori til praksis, og du kommer også i praktik. Det betyder, at du allerede under uddannelsen får erfaring med at arbejde inden for dit fag og bliver godt rustet til dit første job som færdiguddannet.

En professionsbacheloruddannelse varer typisk 3½ år.

En professionsbachelor giver også mulighed for at læse videre på fx kandidat- og masteruddannelser.

Du søger en standby-plads ved at vælge ja i afkrydsningsfeltet "jeg ønsker at søge en standbyplads", når du udfylder din ansøgning på optagelse.dk.

Standby-pladser er en form for venteliste, hvor du kan blive tilbudt en studieplads, hvis en anden studerende takker nej til sin plads.

Merit betyder, at dele af din tidligere uddannelse eller relevante beskæftigelse kan erstatte dele af den uddannelse, du bliver optaget på. Det kan fx være tidligere beståede fag, uddannelseselementer eller relevant erhvervserfaring fra Danmark eller udlandet.

Der findes to former for merit: obligatorisk merit og ansøgt merit.

Obligatorisk merit

Når du søger optagelse på en uddannelse, har du pligt til at oplyse om tidligere uddannelse og relevant beskæftigelse – også hvis du har afbrudt en tidligere uddannelse.

Vi vurderer herefter, om du skal have merit for dele af uddannelsen. Du kan få merit for uddannelseselementer eller beskæftigelse, der er på samme niveau som den uddannelse, du bliver optaget på.

Du skal sende dokumentation for din tidligere uddannelse og relevante beskæftigelse, fx eksamensbeviser, studiejournal, studieprotokol, ansættelsesbevis eller en udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver.

Hvis du får merit, kan du ikke følge undervisningen eller gå til prøve i de dele af uddannelsen, du har fået merit for.

Ansøgt merit

Ansøgt merit betyder, at du selv søger om at få merit for kompetencer, du allerede har opnået gennem tidligere uddannelse eller relevant beskæftigelse. Du skal kunne dokumentere, at dine kompetencer svarer til læringsmålene for det fag, modul eller forløb, du søger merit for.

Du kan søge om ansøgt merit både før studiestart og undervejs i uddannelsen. Det er en god idé at søge i god tid.

Får jeg en kortere uddannelse, hvis jeg får merit?

Ikke nødvendigvis. Merit kan betyde, at du kan springe bestemte fag eller dele af uddannelsen over, men det betyder ikke automatisk, at den samlede uddannelsesperiode bliver kortere. I stedet kan du få perioder under studiet med en mindre arbejdsbelastning.

Der findes særlige merituddannelser, hvor uddannelsen er tilrettelagt, så du kan gennemføre den på kortere tid. Det gælder fx meritlæreruddannelsen og meritpædagoguddannelsen.

Kan jeg klage over en meritafgørelse?

Hvis du vil klage over tildelt obligatorisk merit eller afslag på ansøgt merit, kan du klage til Kvalifikationsnævnet. Klagefristen er fire uger fra den dag, du modtager meritafgørelsen. Du får en klagevejledning sammen med afgørelsen.

Hvis du allerede har gennemført en dansk videregående uddannelse, fx en bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse eller kandidatuddannelse, kan du som udgangspunkt kun blive optaget på en professionsbacheloruddannelse som heltidsuddannelse, hvis du får dispensation.

Hvis det er mere end seks år siden, du afsluttede din tidligere videregående uddannelse, får du automatisk dispensation. De seks år beregnes fra datoen på dit eksamensbevis til studiestart på den nye uddannelse.

Hvis det er mindre end seks år siden, du afsluttede din tidligere uddannelse, kan du søge om dispensation, hvis:

  • du af helbredsmæssige årsager ikke længere kan bruge din tidligere uddannelse på arbejdsmarkedet

  • din tidligere uddannelse er ændret væsentligt eller helt er bortfaldet.

Hvordan søger jeg dispensation?

Der er ikke et officielt ansøgningsskema. Du skal selv skrive en dispensationsansøgning og uploade den sammen med din ansøgning på optagelse.dk.

Du skal vedlægge dokumentation for din tidligere gennemførte uddannelse. Hvis du søger dispensation på grund af helbredsmæssige forhold, skal du også vedlægge lægelig dokumentation.

Hvis du har afsluttet din tidligere videregående uddannelse for mere end seks år siden, skal du ikke søge om dispensation. Du skal i stedet uploade dit eksamensbevis fra den tidligere uddannelse på optagelse.dk.

Hvornår er fristen for at søge dispensation?

Fristen for at søge dispensation fra reglen om dobbeltuddannelse er 15. marts kl. 12.00.

Du får særskilt svar på din dispensationsansøgning, når den er færdigbehandlet.

Når du har søgt en uddannelse hos UC SYD gennem optagelse.dk eller søgt en ledig studieplads, kan du følge behandlingen af din ansøgning på nemStudie.

På nemStudie modtager du beskeder og information om din ansøgning, og det er også her, du kan blive bedt om at indsende dokumentation eller godkende en tilbudt studie- eller standby-plads.

Du får information om, hvordan du opretter adgang til nemStudie, efter du har sendt din ansøgning. Husk at holde øje med din mail og spamfilter.

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, har du mulighed for at søge Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det kan være hjælpemidler som for eksempel IT-rygsæk, studiestøttetimer, en særlig stol eller et hæve-/sænkebord.

For at kunne modtage SPS skal du være optaget på en SU-berettiget uddannelse, være studieaktiv og have dokumentation for din funktionsnedsættelse.

Sygeplejerske-Aabenraa-UCSYD-2025(5).jpg

Kontakt os

Vi er her for at hjælpe dig. Så kontakt os endelig hvis du har spørgsmål om optagelse, adgangskrav, valg af studie eller om selve uddannelsen.

Spørgsmål om optagelse, adgangskrav og ansøgning?

Har du spørgsmål om optagelse, adgangskrav, udfyldelse af din ansøgning, SU eller til valg af studie?

Kontakt os her

Har du brug for studievejledning?

Har du spørgsmål til uddannelsen, job- og karrieremuligheder eller vil du gerne komme på besøg, så kontakt vores studievejleder.

Campus Aabenraa

Anne-Grete Knudsen
Studievejleder
agkn@ucsyd.dk
7266 5740

Campus Esbjerg

Fang vores studievejledere i Esbjerg på studievejledning-sye@ucsyd.dk.

Sygeplejerske-Aabenraa-UCSYD-2025(12).jpg