Campus Esbjerg er UC SYDs største campus. Her møder du studerende fra mange forskellige uddannelser inden for sundhed, samfund, pædagogik og undervisning.
Selvom campus er stort, er der stadig fokus på nærheden i hverdagen. Du går på hold, hvor du lærer både dine medstuderende og undervisere at kende, samtidig med at du har livet på et stort campus omkring dig.
SDU er nabo til UC SYD på Degnevej, og studerende både kantine, bibliotek og fredagsbar.
Campus er indrettet til hele studiedagen. På biblioteket finder du læsepladser og mulighed for fordybelse, mens borde, sofagrupper og fællesområder rundt på campus giver plads til gruppearbejde, pauser og samvær med andre studerende.
Du finder også kantine, fredagsbar, klatrevæg og udendørs idrætsanlæg. Og vil du være med til at præge studielivet og din hverdag på UC SYD, kan du blandt andet engagere dig i Studenterrådet.
indsæt tekstboks for Tønderfillialen
Esbjerg er en studieby med mere end 60 forskellige uddannelser. En by, hvor vi for alvor gør noget for, at du føler dig godt tilpas som tilflytter. I Esbjerg kan du mødes med studerende fra andre uddannelsessteder til Studiebyen Esbjergs aktiviteter, som f.eks. pubcrawl eller backgammonhygge i Huset.
Vi har et tæt samarbejde med Education Esbjerg som ud over at arrangere nogle sociale aktiviteter sammen os – også tilbyder en bred vifte af muligheder i byen. Det kan være fællesskaber i forbindelse med forenings- og fritidsliv, kulturoplevelser, restaurantbesøg eller adgang til de mere end 140 gratis events som Education Esbjerg tilbyder i deres E.1 program
Esbjergs kulturplatform for unge ildsjæle og idémagere. Tilmeld dig tilflytternetværket, som mødes på Huset en aften om ugen. Der er indrettet en biograf med indie-film på plakaten i Huset, og der afholdes koncerter og arrangementer med jævne mellemrum. Og så har de billige øl og drinks.
Kan du lide sport, er du kommet til den helt rigtige by. Her har du mulighed for at dyrke et væld af idrætsgrene både på amatør- og professionelt niveau.
Er du mere til musik og teater, vil du nyde Musikhuset Esbjerg og Husets koncerter. I Huset kan du også selv være aktiv i forhold til kulturelle og sociale aktiviteter som musik, teater og kunst.
Derudover er der teaterforeningen Esbjergspillene og Esbjerg Amatør Teater Skarntyden.
Har du et varmt hjerte, og vil du give en hjælpende hånd? Så er der brug for dig i det frivillige arbejde i fx frivilligcentret Vindrosen.
Der er gode muligheder for at finde en studiebolig i Esbjerg. Hos E.1 kan du få et overblik over boliger og muligheder for studerende.
Esbjerg Kommune har studieboliggaranti. Det betyder, at du under bestemte betingelser er garanteret en midlertidig bolig, hvis du ikke selv har fundet et sted at bo inden studiestart.
Med en placering tæt på motorvejen, gratis parkeringsforhold, mulighed for opladning af elbil og busser lige til døren er Campus Esbjerg let tilgængelig.
Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø
UC SYD har fire campusser i alt, og nogle uddannelser udbydes på flere campusser. Her kan du læse mere om studielivet på de andre campusser og i studiebyerne.