Funktionelle matematikfærdigheder og -forståelser hos voksne

Funktionelle-matematikfærdigheder-hos-voksne-Undervisning-pædagogik-17-1.jpeg

Lav undervisningsaktiviteter, der understøtter udviklingen af matematiske kompetencer hos voksne

Kompetencerne til at forstå og anvende matematik er grundlæggende i vores samfund. Dette modul er for dig, der gerne vil hjælpe voksne med at finde eller genfinde matematikfærdigheder og -forståelser gennem en faglig specialisering og målrettede kompetencer.

Når du skal arbejde med funktionelle matematikfærdigheder hos voksne, starter du med at undersøge forudsætningerne hos de enkelte elever eller kursister for at vælge det rette indhold inden for undervisningens rammer. På modulet lærer du derfor også, hvordan du vurderer kvaliteten og relevansen af læremidler til brug i voksenundervisning i matematik med perspektiv på de målgrupper, du arbejder med, og deres læringsforudsætninger. Det gør din undervisning mere målrettet og personlig.

Samarbejde er ofte relevant, når du arbejder med matematikfærdigheder hos voksne. Derfor lærer du også at indgå i samarbejde med andre fagpersoner om udvikling af praksis inden for FVU i matematik samt i andre relevante kontekster.

Det får du indsigt i på modulet

  • Hvordan du kan udføre egne undersøgelser af voksnes funktionelle matematikfærdigheder og -forståelser på arbejdspladser og i hverdagssammenhænge.
  • Hvordan du tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningsaktiviteter i matematik inden for stofområderne størrelser og tal, form og dimension, mønstre og relationer samt data og chance.
  • Hvordan du laver differentieret undervisning samt vurderer og anvender materialer til undervisningen bedst muligt.
  • Hvordan du indgår i samarbejde på tværs af fag inden for både matematikundervisning og andre relevante kontekster for elever og kursister.

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Modulet er for dig, der brænder for matematikfaget, og som gerne vil have specialiserede kompetencer til at undervise voksne med de særlige forudsætninger og udfordringer, der kan være.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, for eksempel administrationsøkonom, miljøteknolog eller Akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til moduler på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.

Læringsmål

Den studerende:

  • kan udføre egne undersøgelser af voksnes funktionelle matematikfærdigheder og -forståelse på arbejdspladser og i hverdagssammenhænge
  • kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsaktiviteter, der understøtter udviklingen af matematiske kompetencer i arbejdet med stofområderne størrelser og tal, form og dimension, mønstre og relationer samt data og chance
  • kan indgå i samarbejde med andre fagpersoner om tilrettelæggelse af matematikundervisning i forskellige kontekster og om udvikling af praksis inden for FVU i matematik
  • kan diskutere og formidle begrundelser for forberedende voksenuddannelse (FVU) i matematik
  • har indsigt i forskellige matematikforståelser og tilgange til matematikundervisning
  • har viden om relevante, gældende bestemmelser og rammer for voksenundervisning med matematik
  • kan reflektere didaktisk over samspillet mellem læringsforudsætninger, rammesætning af undervisningen, valg af indhold og læreprocesser samt forskellige evalueringsmåder
  • kan vurdere kvaliteten og relevansen af læremidler til brug i voksenundervisning i matematik, herunder med et perspektiv på forskellige målgrupper og læringsforudsætninger
  • kan anvende it og regnetekniske hjælpeværktøjer i arbejdet med grundlæggende matematiske begreber, færdigheder og forståelser

På modulet bliver du bedømt ved en prøve med ekstern censur.

Dokumenter og links

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.