Hvad vil bæredygtighed egentlig sige i erhvervsuddannelserne?
Hvordan kan det se ud i din konkrete undervisnings- og oplæringspraksis? På modulet arbejder vi med, hvordan bæredygtighed kan omsættes fra holdning til handling i erhvervspædagogisk praksis. Du får mulighed for at udarbejde konkrete produkter og undervisningsforløb, som du kan anvende direkte i din egen undervisning.
Du bliver præsenteret for eksempler, der kan inspirere, og problemstillinger, der kan udfordre. Vi arbejder blandt andet med følgende spørgsmål:
- Hvordan går vi fra holdning til handling?
- Hvordan kan vi fremme elevernes refleksionsevner og stillingtagen i undervisning og oplæring?
- Hvordan kan samarbejde mellem lærere, elever og oplæringsvirksomheder fremme bæredygtig udvikling?
- Hvilke nye lærer- og elevroller kalder et bæredygtighedsperspektiv på?
- Hvordan kan vi styrke eleverne i at håndtere interessekonflikter og dilemmaer i forbindelse med bæredygtighed?
- Hvordan kan undervisning på dit fagområde fremme elevernes anvendelse og forståelse af teknologier i et bæredygtighedsperspektiv?
Målgruppe og adgang
Modulet er målrettet dig, der arbejder eller ønsker at arbejde med undervisning på de erhvervsrettede uddannelser, og som gerne vil styrke koblingen mellem teori fra erhvervsskoler og -centre og praksis i virksomheder.
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, for eksempel administrationsøkonom, miljøteknolog eller Akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver derfor også adgang til moduler på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Se link nedenfor.
Kompetencemål
Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til:
- selvstændigt at indgå i og tage ansvar for udvikling af samspil mellem teori og praksis samt mellem skole og virksomhed med henblik på at fremme elevers og deltageres læring i såvel skolen som virksomheden
- selvstændigt at indgå i og tage ansvar for fagligt og tværfagligt samarbejde med centrale aktører i erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser
- at identificere egne læringsbehov og professionelt indgå i udviklingen af egen praksisrelateret undervisning
For at opnå disse kompetencer skal den studerende have følgende viden og færdigheder:
Viden
- viden om teori, praksis og transfer som begreber og udfordringer i praksisrelateret undervisning
- viden om erhvervsskolers, AMU-centres og virksomheders funktioner og roller i et vekseluddannelsessystem
- forståelse af og evne til at reflektere over elevers og deltageres læringsmæssige udfordringer mellem teori og praksis samt mellem skolen og virksomheden
Færdigheder
- kunne observere, analysere og vurdere en erhvervsmæssig praksis med henblik på at identificere og formidle læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger
- kunne vurdere og begrunde valg af metoder og læringsaktiviteter og anvende disse i en undervisning, der skaber sammenhæng mellem teori og praksis
- kunne formidle fagligt stof, så det støtter eleverne i at se meningen med faget og den faglige undervisning
- kunne anvende metoder, der støtter elevers integration af læring mellem skole og virksomhed
Dokumenter og links