Professionel vejledning i institutioner

Professionel-vejledning-i-institutioner-Banner-beskæftigelse-Videreuddannelse-2.jpg

Lær at organisere og udvikle vejledningsindsatsen i en uddannelsesinstitution

På modulet får du viden til at understøtte og motivere mennesker til at gennemføre en uddannelse. Du får forståelse for strategier og udvikling af karrierekompetencer, som du kan bruge i arbejdet med den vejledte.

Du kobler samtidig din egen vejledningspraksis og dine anvendte strategier med de nyeste tiltag inden for vejledningsområdet, blandt andet i forhold til overgange mellem uddannelser og læringsmiljøer. Dermed bliver du bedre rustet til selvstændigt at håndtere udviklingen og organiseringen af vejledningsindsatsen i en uddannelsesinstitution.

Det får du indsigt i

  • Hvordan uddannelser organiseres, og hvordan du kan skabe motivation og karrierekompetencer hos de vejledte inden for disse rammer.
  • Hvordan du vælger og begrunder strategier og handlinger i forhold til gennemførelse af uddannelse og karrierevalg.
  • Din rolle og ageren i en politisk styret organisation, hvor du skal arbejde på tværs af fag og somme tider mellem uddannelsesinstitutioner.

Modulet er et valgmodul på Diplom i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, men kan også tages selvstændigt.

Målgruppe og adgang

Modulet er for dig, der arbejder professionelt med eller er interesseret i vejledning af børn og unge på en uddannelsesinstitution. Du får kompetencer til at organisere og udvikle vejledning i den konkrete organisatoriske kontekst.

For at følge modulet skal du mindst have en relevant uddannelse på niveau med en akademiuddannelse (KVU) eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført uddannelse.

Læringsmål

Viden

  • Du skal have viden om og reflektere over vejledningens rammer, vilkår og organisering i uddannelsesinstitutioner.
  • Du skal kunne forstå og reflektere over forskellige vejlederroller og -positioner i relation til vejledningens formål, målgrupper og samarbejdsrelationer.

Færdigheder

  • Du skal kunne vurdere problemstillinger knyttet til vejledningsopgaven og -indsatsen i uddannelsesinstitutioner samt vælge relevante tilgange og handlinger og fagligt begrunde disse.
  • Du skal kunne udvælge og anvende forskellige vejledningsaktiviteter, metoder og organiseringsformer, der understøtter vejledtes trivsel og deltagelsesmuligheder.
  • Du skal kunne professionelt begrunde og formidle organisatoriske vejledningsstrategier både internt og eksternt i forhold til at understøtte vejledtes karrierekompetencer.

Kompetencer

  • Du skal kunne indgå i og facilitere fagligt og tværprofessionelt samarbejde både internt i uddannelsesinstitutionen og eksternt.
  • Du skal kunne forholde dig til og håndtere etiske dimensioner som vejleder i forhold til vejledningens praksis, organisering og udvikling i en uddannelsesinstitution.
  • Du skal kunne udvikle din egen professionelle vejledningspraksis inden for rammerne af en uddannelsesinstitution.

Indhold

  • Vejledningens formål, opgaver, organisering, rolle og synlighed i uddannelsesinstitutioner.
  • Vejlederens position og rolle i institutionen, herunder krydspres, magtpositioner og professionel vejledningsetik.
  • Vejlederens opgaver og relationsarbejde med elever og studerende.
  • Uddannelsessociologiske og psykologiske perspektiver på elevers og studerendes deltagelsesmuligheder i uddannelsesforløb.
  • Tværprofessionelt samarbejde med interne og eksterne samarbejdsaktører.

Dokumenter og links

De vigtige detaljer

På den relevante informationsside finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til efter- og videreuddannelsesmoduler samt eksamener og udgifter.

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse, kan du læse mere her.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.