Bliv specialiseret i at vejlede og bedømme lærerstuderende i praktik
Integreret praktik er en af hjørnestenene i læreruddannelsen. Derfor er det vigtigt, at du som praktikvejleder eller uddannelsesansvarlig både har kompetencer til at udvikle uddannelseskolens uddannelseskultur samt viden og færdigheder til at vejlede kollegaer og lærerstuderende kvalificeret.
En praktikvejleder eller uddannelsesansvarlig er en leder eller lærer, der planlægger, gennemfører og evaluerer integreret praktik i samarbejde med skolens ledelse, praktikkontoret på professionshøjskolen UC SYD, lærerstuderende og uddannelseslærerne. Praktikvejlederen har en central position i den integrerede praktik og fungerer som bindeled mellem uddannelseskolens ledelse og praktiklærerne samt mellem professionshøjskolen og uddannelsesskolen.
Det får du indsigt i
- At udvikle og understøtte uddannelsesskolens uddannelseskultur, herunder kollegaers vejledningspraksis.
- Vejledningsteori og praksis i forhold til at planlægge, gennemføre, evaluere og bedømme lærerstuderendes læreprocesser.
- Facilitering og udvikling af det integrative samarbejde mellem professionshøjskolen og uddannelsesskolen.
Målgruppe og adgang
Modulet er for dig, der er uddannet lærer med et par års erfaring og gerne vil udvikle kompetencerne til at blive praktikvejleder til læreruddannelsen.
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver derfor også adgang til moduler på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.
Formål
Modulet svarer til den tidligere praktikvejlederuddannelse for læreruddannelsen.
I tilknytning til praktik og skolens praksis arbejdes der på et videnskabeligt grundlag med vejledningsfaglige, læringsteoretiske samt almen- og fagdidaktiske temaer og problemstillinger. Formålet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at varetage opgaven som vejleder for og bedømmer af lærerstuderende i praktik. Når du har gennemført modulet, kan du anvende betegnelsen praktikvejleder.
Mål for læringsudbytte
Kompetencemål
Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til at:
- dokumentere, analysere og vurdere eget og andres arbejde med planlægning, undervisning og vejledning
- varetage og udvikle opgaven som vejleder for og bedømmer af lærerstuderende i praktik i samspil med læreruddannelsen
Viden
- indsigt i skolens organisatoriske, juridiske, sociale og kulturelle grundlag, herunder læreplaner, læreplansteori, læreplansudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteoretiske og didaktiske grundpositioner
- viden om analoge og digitale dataindsamlings- og databehandlingsmetoder og deres anvendelighed i forhold til dokumentation, analyse og diskussion af vejledning, undervisning og læring
- indsigt i forskellige former for evaluering af læring, undervisning og feedbackprocesser samt deres muligheder og begrænsninger
- indsigt i vejledningsteori, vejledningsetik og vejledningspraksis
Færdigheder
- planlægge, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentierede vejledningsforløb med lærerstuderende
- iagttage og beskrive pædagogisk praksis og vejledning ved anvendelse af en bred variation af dataindsamlings- og databehandlingsmetoder
- evaluere lærerstuderendes læringsudbytte og bruge resultaterne til at udvikle egen vejledning
- vejlede og bedømme lærerstuderende med opmærksomhed på de mange etiske udfordringer, der knytter sig til vejledning og bedømmelse
På modulet bliver du bedømt ved en prøve med ekstern censor.
Dokumenter og links
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Læs mere her.