Intellektuelle funktionsnedsættelser

Intellektuelle-funktionsnedsættelser-Undervisning-pædagogik-17-1.jpeg

Specialisér dig i arbejdet med intellektuelle funktionsnedsættelser og vanskeligheder i forhold til læring

På modulet får du viden om, hvordan du samarbejder om en læringsdifferentieret indsats med samarbejdspartnere og netværket omkring den enkelte med funktionsnedsættelser eller læringsbesvær. Du får også kendskab til relevant lovgivning på området.

Intellektuelle funktionsnedsættelser kan have mange årsager, behandlinger og udsigter. Med modulet kan du styrke din indsats over for den enkelte og dennes pårørende både i praksis og med blik for livsperspektivet, fx i relation til familieliv, uddannelse, fritidsliv og arbejde.

Modulet giver dig mulighed for at udvikle din praksis med specialpædagogiske teorier, metoder, arbejdsformer, materialer og hjælpemidler, der fremmer deltagelse og læring for mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser. Efterfølgende kan du bidrage med alt fra vejledning om relevant lovgivning til facilitering af en læringsdifferentieret indsats med tværprofessionelle samarbejdspartnere og netværket.

Det får du indsigt i på modulet

  • Hvordan du udvikler din praksis med specialpædagogiske teorier, metoder, arbejdsformer, materialer og hjælpemidler, der fremmer deltagelse og læring.
  • Hvordan du arbejder med differentieret læring for målgruppen med indsigt i kontekstuelle begrundelser for børn, unge og voksnes vanskeligheder i forhold til læring.
  • Hvordan du indhenter information, beskriver, analyserer og vurderer individuelle og kontekstuelle baggrunde for vanskeligheder i forhold til målgruppen.

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.

Modulet er relevant for dig, der gerne vil arbejde med eller allerede arbejder med børn, unge og voksne med intellektuelle funktionsnedsættelser. Du får styrket dit faglige grundlag og udviklet din nuværende praksis.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, fx administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver derfor også adgang til moduler på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.

Læringsmål

Den studerende:

  • kan indgå i samarbejde om en læringsdifferentieret indsats med tværprofessionelle samarbejdspartnere og netværket omkring den enkelte og/eller gruppen, der befinder sig i læringsvanskeligheder
  • kan udvikle praksis ved at anvende almene og/eller specialpædagogiske teorier, metoder, arbejdsformer, materialer og hjælpemidler, der fremmer deltagelse og læring for mennesker
  • har kendskab til relevant lovgivning på området
  • kan indhente information, beskrive, analysere og vurdere individuelle og kontekstuelle baggrunde for vanskeligheder i forhold til målgruppen
  • har kendskab til målgruppen i et livsperspektiv, fx i relation til familieliv, uddannelse, fritidsliv og arbejde, herunder rehabilitering
  • har kendskab til årsager til intellektuelle funktionsnedsættelser, herunder kognitive funktioner, diagnoser samt kontekstuelle begrundelser for børn, unges og voksnes vanskeligheder i forhold til læring

På modulet bliver du bedømt ved en prøve med ekstern censor.

Dokumenter og links

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.