Diplom i ældrearbejde

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Diplom-i-ældrearbejde-Banner---ergo-2.jpg

Opnå kompetencer til at bevare og styrke ældres livskvalitet og sundhed, og lær at have fokus på den ældres egne ressourcer

  • Lær at varetage specialiserede funktioner og udviklingsorienterede opgaver af høj kompleksitet.

  • Styrk dine forudsætninger for fagligt og tværfagligt samarbejde inden for det sundhedsfaglige felt.

Trænger du til at få specialistviden på din sundhedsfaglige bachelor?

Med en Diplom i ældrearbejde opnår du kompetencer til at varetage komplekse og udviklingsorienterede opgaver inden for ældreområdet, så du kan være med til at bevare og styrke ældres livskvalitet og sundhed.

Du lærer, hvordan du har fokus på ældres ressourcer, også ved alderssvækkelse, og bliver klædt på til at overskride traditionelle faglige horisonter for at understøtte praksisudviklingen. Uddannelsen kvalificerer dig også til at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i både offentlige og private virksomheder.

Brug en diplomuddannelse til at bygge ekstra kompetencer på, dykke ned og specialisere dig eller bevæge dig i en ny faglig retning. Din undervisning, studieaktiviteter og dine eksamensemner kædes sammen med den virkelighed og de udfordringer, du møder hver eneste dag i din egen praksis.

Den sundhedsfaglige diplomuddannelse henvender sig primært til sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre, radiografer og bioanalytikere, men også til andre ansatte i sundheds- og socialsektoren.

Uddannelsen giver dig ret til at bruge betegnelsen Diplom i ældrearbejde (DAE) eller Diploma of Work with Aged.

Fakta om uddannelsen

Type

Diplomuddannelse

ECTS

60

Økonomi

Egenbetaling

Varighed

Typisk 3 år på deltid. Maksimalt 6 år

Adgangskrav

Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring

Beliggenhed

Typisk på vores campusser i Kolding, Haderslev, Aabenraa og Esbjerg

Diplomuddannelsen er normeret til 60 ECTS. De fleste tager uddannelsen på deltid over typisk tre år, og du skal afslutte den senest seks år efter studiestart.

Ønsker du at tage en diplomuddannelse i ældrearbejde, skal du kontakte uddannelseslederen eller studievejlederen nedenfor.

For at blive optaget på modulerne på uddannelsen skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Bemærk: Er du sygeplejerske, er din autorisation ikke gældende som dokumentation for adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

For at gå til prøve i afgangsprojektet skal du have taget moduler svarende til 45 ECTS.

Diplomuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver.

Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.

Få råd og vejledning til at vælge den rigtige efter- og videreuddannelse. Vi har samlet de vigtigste oplysninger til dig, der har spørgsmål til dit studievalg. Du kan også kontakte vores studievejleder for personlig vejledning.

Få råd og vejledning til at vælge den rigtige efter- og videreuddannelse.

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler samt eksamener og udgifter.

Gå til siden

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde særligt tilrettelagte forløb, der gør det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Uddannelsens opbygning

Diplomuddannelsen i ældrearbejde består af fire obligatoriske moduler, et valgfrit modul og et afgangsprojekt.

Moduler

Uddannelsen består af fire obligatoriske moduler, et valgfrit modul og et afgangsprojekt.

Brug studieordningen til at planlægge dit forløb.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.