Fagligt løft for børnehaveklasseledere
Få ny viden om og konkret inspiration til lege- og læringsaktiviteter i børnehaveklassen. På kurset får du mulighed for at planlægge og afprøve aktiviteter, der kan bruges direkte i undervisningen, og metoder til at arbejde videre med at udvikle gode og trygge læringsmiljøer ved skolestart.
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.
Fagligt udbytte
Kurset er til dig, der er børnehaveklasseleder, og som ønsker at udvide dine kompetencer til at undervise i børnehaveklassen og udvikle gode og trygge læringsmiljøer for alle børn. Kurset er relevant for både erfarne, nye og kommende børnehaveklasseledere.
Den legende tilgang til børns læring er helt central i børnehaveklassen, for at alle børn trives og støttes i overgangen mellem dagtilbud og skole. På kurset får du viden og inspiration til konkrete lege- og læringsaktiviteter i børnehaveklassen med udgangspunkt i børnehaveklassens seks kompetenceområder: sprog, matematisk opmærksomhed, naturfaglige fænomener, kreative og musiske udtryksformer, krop og bevægelse samt engagement og fællesskab.
Indhold
På kurset får du blandt andet viden om:
- Aktiviteter i klassen, der giver deltagelsesmuligheder for alle børn
- Klasseledelse, differentiering og variation i undervisningen
- En legende tilgang til at sætte fokus på børnehaveklassens kompetencemål
- Børns læring og udvikling af sprog omkring skolestart
Målgruppe
Kurset er for dig, der arbejder som børnehaveklasseleder.
Undervisningen
Underviserne vil gennem korte oplæg og øvelser sætte fokus på aktiviteter og forløb, der kan bruges direkte i børnehaveklassen. Du får løbende mulighed for at erfaringsudveksle og sparre om konkrete problemstillinger.
De vigtige detaljer
Du kan læse mere om relevante fagkurser inden for undervisning og pædagogik her: Fagkurser inden for undervisning og pædagogik.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse, kan du læse mere her: Læs mere.