Karrierelæring

Karrierelæring-Banner-beskæftigelse-Videreuddannelse-2.jpg

Styrk din professionelle tilgang til karrierelæring og -vejledning

På modulet får du viden om teorier for karrierelæring og karrierekompetence hos børn, unge og voksne. Du får også indsigt i, hvordan du planlægger, gennemfører og evaluerer karrierelæringsforløb.

Karrierelæring handler om at betragte de vejledtes valg af uddannelse og karriere som et læringsanliggende. Det handler om, at de vejledte lærer af deres valg, så de bliver bedre til at træffe de rigtige karrierevalg nu og i fremtiden.

Du bliver indført i karrierelæringsbegrebets historie og præsenteret for teoretiske perspektiver på forståelsen af børns, unges og voksnes karrierelæring. Det kobles til din praksis som vejleder, så du bliver i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere karrierelæringsforløb.

Karrierelæring forudsætter indsigt i psykologiske og sociologiske læringsprocesser samt kendskab til uddannelses- og arbejdsmarkedets struktur. På modulet arbejder du derfor også med metoder og tilgange til analyse af de komplekse forhold, der har betydning for at understøtte vejledtes karrierelæringskompetencer.

Det får du indsigt i på modulet

  • Teoretiske perspektiver på forståelse af børns, unges og voksnes karrierelæring.
  • Metoder til at planlægge, gennemføre og evaluere karrierelæringsforløb.
  • Hvordan du skaber godt samarbejde på tværs af institutioner og professioner for at løse komplekse problemstillinger inden for karrierelæring.

Modulet er et valgmodul på Diplom i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, men kan også tages selvstændigt.

Målgruppe og adgang

Modulet er for dig, der ønsker at arbejde målrettet med karrierelæring i din vejledning af børn, unge eller voksne. Det kan for eksempel være som UU-vejleder, i Studievalg, FGU, gymnasievejledning eller i vejledning af borgere i kommuner.

For at følge modulet skal du mindst have en relevant uddannelse på niveau med en akademiuddannelse (KVU) eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført uddannelse.

Læringsmål

Viden

  • Teoretisk, metodisk og didaktisk viden i relation til børns, unges og voksnes karrierelæring.
  • Forståelse for og refleksion over sammenhænge mellem karrierelæring og karrierekompetence.

Færdigheder

  • Anvende forskellige karriereteoretiske tilgange til at planlægge, gennemføre og evaluere karrierelæringsforløb.
  • Analysere og vurdere forskellige karrierelæringsteorier samt deres relevans for forskellige målgrupper.
  • Begrunde og formidle valg af metoder til arbejdet med karrierelæring for børn, unge og voksne.

Kompetencer

  • Træffe begrundede valg af karrierelæringsaktiviteter og relatere dem til konkrete mål.
  • Udvikle og tilrettelægge karrierelæringsforløb for børn, unge og voksne i forskellige kontekster.

Indhold

  • Teoretiske perspektiver på forståelse af børn, unge og voksnes karrierelæring
  • Teorier om karrierelæring og karrierekompetence
  • Didaktik i forhold til karrierelæring
  • Tværprofessionelt og -institutionelt samarbejde

Dokumenter og links

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Læs mere her.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.