Afgangsprojekt, Diplom i beskæftigelse

Afgangsprojekt-diplom-i-beskæftigelse-Banner-beskæftigelse-Videreuddannelse-1.jpg

Omsæt din teoretiske viden til et afgangsprojekt med rødder i praksis

  • Vis, at du kan bruge din viden fra Diplom i beskæftigelse på en problemstilling fra den virkelige verden.
  • Få overblik over, hvordan du kan bruge uddannelsen i praksis ved at bringe din viden fra de forskellige moduler på uddannelsen i spil i et samlet projekt.

Som myndighedsperson på beskæftigelsesområdet skal du kunne behandle komplekse problemstillinger. I afgangsprojektet for Diplom i beskæftigelse får du mulighed for at omsætte den teori, som du har tilegnet dig på uddannelsen, og bruge den på en konkret problemstilling.

Ved hjælp af afgangsprojektet bliver du øvet i at lave en systematisk behandling af den problemstilling, som du vælger at arbejde med. Du kommer til at arbejde med problemidentifikation, analyse og teoretisk perspektivering. Desuden skal du vise, hvilke konkrete handlinger og muligheder for udvikling der eksisterer. Du kan vælge at inddrage egne undersøgelser, evalueringer eller lignende fra din arbejdsplads eller anden praksis.

Arbejdet med opgaven ruster dig til at bruge din viden fra uddannelsen i dit daglige arbejde og sætte de teorier og metoder, du har lært, i spil. Det vil give din sagsbehandling mere teoretisk tyngde og lægge ekstra vægt bag dine argumenter.

Det lærer du på modulet

  • At forbinde videnskabelig analyse og refleksion med konkrete problemstillinger i praksis.
  • At reflektere over egen og kollegers praksis.
  • At bruge relevante teorier og argumentere for løsnings- og handlemuligheder.
  • At håndtere en sammenhængende tværfaglig og tværsektoriel beskæftigelsesindsats.
  • At rådgive og medvirke til udvikling, dokumentation og evaluering af aktiviteter på beskæftigelsesområdet.

Modulet er et obligatorisk modul på Diplom i beskæftigelse, men kan også tages selvstændigt.

Modulet er for dig, som ønsker at arbejde med eller allerede arbejder med beskæftigelsesindsatsen på jobcentre, a-kasser, hos anden aktør eller lignende.

Jf. bekendtgørelse om diplomuddannelser består en diplomuddannelse af 60 ECTS-point. For at gå til prøve i afgangsprojektet må de moduler, du har taget, ikke være mindre end eller overskride 45 ECTS.

Formål

Målet med afgangsprojektet er, at den studerende fordyber sig inden for et afgrænset område gennem udarbejdelse af et projekt. Projektet skal være problemorienteret og forankret i praksis og skal omhandle et relevant emne inden for uddannelsens målsætning.

Der lægges vægt på en systematisk behandling af den udvalgte problemstilling, omfattende såvel problemidentifikation, analyse, teoretisk perspektivering og konkrete handleanvisninger, herunder muligheder for udviklingsarbejde. I projektet kan den studerende udføre egen empiri i form af undersøgelser, evalueringer og lignende.

Den studerende skal kunne

  • lave en klar og præcis problemformulering
  • definere nøglebegreber i projektopgaven
  • afgrænse opgaven med klare begrundelser for den valgte afgrænsning
  • inddrage relevante teorier og forskningsresultater
  • inddrage relevant viden fra uddannelsens tre obligatoriske og to valgfrie moduler
  • anvende relevante og hensigtsmæssige dataindsamlingsmetoder
  • dokumentere færdigheder i analyse og vurdering
  • konkludere på baggrund af problemformulering og analyse
  • angive kilde- og litteraturhenvisninger på en udtømmende og tilfredsstillende måde. Vi anvender APA-systemet.
  • fremsætte handlingsforslag på baggrund af projektets konklusion

Læringsmål

Viden

  • have viden om arbejdsmarkedets organisering, beskæftigelsespolitik og -indsats samt virksomheders organisering
  • have viden om beskæftigelsesindsats og -metoder

Færdigheder

  • kunne forbinde videnskabelig analyse og refleksion med konkrete problemstillinger i praksis
  • kunne identificere, analysere og vurdere tværfaglige problemstillinger med udgangspunkt i beskæftigelsesområdet samt kunne reflektere over egen og kollegers praksis

Kompetencer

  • kunne håndtere teoretisk begrundede løsnings- og handlemuligheder og kunne argumentere for forskellige løsningsmuligheder
  • kunne håndtere en sammenhængende tværfaglig og tværsektoriel beskæftigelsesindsats
  • kunne varetage rådgivende funktioner og medvirke til udvikling, dokumentation og evaluering af aktiviteter på beskæftigelsesområdet

Dokumenter og links

Afgangsprojektet bedømmes med ekstern censur.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.