Type
Akademiuddannelse
Lær at udvikle gastronomi, mad og måltider i forskellige typer virksomheder.
Få viden til at indgå i opgaver med ledelse, innovation og udvikling.
Bliv klogere på kemiens betydning for smag, aroma, konsistens, farve, fylde og mæthed.
Arbejder du med mad til daglig, og vil du gerne have ny teori og kompetencer til at få dig videre?
På Akademiuddannelse i gastronomi får du kompetencer og praktisk erfaring, som gør dig i stand til at skabe kulinariske oplevelser, som folk vil huske og vende tilbage til.
Uddannelsen er for dig, der har en madfaglig baggrund som for eksempel detailslagter, gastronom, bager, ernæringsassistent eller tjener.
Gastronomi er meget mere end bare smag og konsistens. På Akademiuddannelse i gastronomi får du både en naturvidenskabelig, en kulturel og en æstetisk tilgang til mad og måltider. Det betyder i praksis, at du får kompetencer til at arbejde med udvikling af gastronomi, mad og måltider i forskellige typer virksomheder – fra udvikling af opskrifter til den perfekte tilberedelse og udvælgelse af bæredygtige råvarer.
Uddannelsen fokuserer på det nordiske køkken, og du vil derfor stifte bekendtskab med de lokale fødevareproducenter i Syd- og Sønderjylland og lære om mulighederne for brug af lokale råvarer.
Når du afslutter uddannelsen, har du ret til at anvende betegnelsen AU i Gastronomi og den engelske betegnelse Academy Profession (AP) Degree in Gastronomy.
Faglærte og ufaglærte ansatte i offentlige og private virksomheder kan søge gratis videreuddannelse for op til 10.000 kr. årligt. Læs mere.
Akademiuddannelse
60
Egenbetaling
Typisk 3 år på deltid (60 ECTS). Maksimalt 6 år
Gennemført en studie- eller erhvervsforberedende uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Typisk på vores campusser i Kolding, Haderslev, Aabenraa og Esbjerg
Akademiuddannelsen er normeret til 1 år. Det betyder, at uddannelsen tager et år, hvis du studerer på fuld tid. De fleste vælger dog at læse på deltid i 3 år, så der er plads til familie- og arbejdsliv. Du kan vælge at læse over en endnu længere periode, så længe du afslutter uddannelsen inden for seks år fra den dag, du starter.
Uddannelsen svarer til 60 ECTS.
Tilmelding til Akademiuddannelse i gastronomi foregår via modultilmelding.
Akademiuddannelsen er ikke en samlet pakke, men en uddannelse, som du selv sætter sammen alt efter, hvilke moduler du vælger at tilmelde dig. Du kan også kombinere med moduler fra andre akademiuddannelser.
Er du ny studerende, skal du ved første tilmelding til et modul huske at vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring.
For at blive optaget på modulerne på uddannelsen skal du have gennemført en studie- eller erhvervsforberedende uddannelse, som for eksempel en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse (EUD).
Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.
For at gå til prøve i afgangsprojektet skal du have taget moduler svarende til 50 ECTS.
Akademiuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver.
I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.
Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.
Der er egenbetaling.
Få råd og vejledning til at vælge den rigtige efter- og videreuddannelse. Vi har samlet de vigtigste oplysninger til dig, der har spørgsmål til dit studievalg. Du kan også kontakte vores studievejleder for personlig vejledning.
Få råd og vejledning til at vælge den rigtige efter- og videreuddannelse.
EVU-studievejledning
Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk
Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb? Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse. Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.
Akademiuddannelsen i gastronomi er niveaumæssigt indplaceret som en Videregående VoksenUddannelse (VVU), og du vil således kunne læse videre på diplomniveau efter gennemført uddannelse.
Vil du læse online hjemmefra? Så tilbyder vi, at du kan læse de enkelte moduler over nettet. Kontakt os for at høre mere om muligheden for netstudie på Akademiuddannelse i gastronomi.
Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Læs mere her.
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Uddannelsen består af obligatoriske fagmoduler og valgfrie fagmoduler. Akademiuddannelsen bliver afsluttet med et afgangsprojekt.
Du sammensætter selv din uddannelse ved at vælge de moduler, der passer til dine behov, og du kan også kombinere med moduler fra andre akademiuddannelser.
Her kan du læse om og tilmelde dig de obligatoriske moduler på Akademiuddannelse i Gastronomi.
Uddannelsen rummer også valgfrie moduler, så du kan sammensætte et forløb, der passer til dine behov.
Brug studieordningen til at planlægge dit uddannelsesforløb.
Studieleder
Pia Øxenberg Hansen (POHA)
Telefon: 7266 5125
E-mail: poha@ucsyd.dk
Team EVU
Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk
Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage. Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.
Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?
Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.
Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk
Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.
Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.
Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk
Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.