Lær at arbejde professionelt med læring og pædagogisk udvikling og innovation
Bliv klædt på til at lede projekter om videndelings-, lærings- og forandringsprocesser i pædagogiske organisationer.
På modulet får du forskningsbaseret viden om kommunikationsteori og læreprocesteori, og du bliver rustet til at igangsætte og gennemføre vejlednings- og udviklingsopgaver i organisationen.
Du arbejder også med projektledelse i relation til pædagogiske udviklingsprocesser og innovation, så du kan understøtte pædagogisk udvikling i organisationer gennem undersøgelser, facilitering af processer og vejledning af kolleger og medarbejdere.
Det får du indsigt i på modulet
- Hvordan du identificerer de indsatsområder, hvor en udviklings- eller procesindsats giver bedst mening.
- Hvordan du faciliterer forandrings- og vejledningsprocesser, der understøtter den bedst mulige pædagogiske praksis.
- Hvordan du leder et projekt inden for det pædagogiske område med blik for kultur og lokale organisatoriske kontekster.
Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.
Modulet er relevant for dig, der arbejder med pædagogik og ønsker at varetage en funktion som læringsvejleder eller har interesse i udvikling af læringsmiljøer.
Adgangskrav
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, for eksempel administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til moduler på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.
Det lærer du
Den studerende:
- kan igangsætte, gennemføre, vurdere og begrunde vejlednings- og udviklingsopgaver i organisationen i relation til aktuelle indsatsområder på baggrund af forskningsbaseret viden.
- kan udvikle undersøgelses- og evalueringstiltag i forhold til organisationskultur samt vejlednings- og udviklingsopgaver.
- har viden om vejledningsteorier og -metoder.
- har viden om grundlæggende teorier og principper for organisations- og skoleudvikling.
- har indsigt i kommunikationsteori og læreprocesteori.
- kan reflektere over vejledningsteori og metoder relateret til vejledning af det pædagogiske personale i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis.
- kan vurdere og anvende relevante metoder og værktøjer til projektledelse.
- kan understøtte videndelings-, lærings- og forandringsprocesser i lokale organisatoriske kontekster.
- kan facilitere processer og vejlede kolleger i udvikling af pædagogisk praksis.
Dokumenter og links
De vigtige detaljer
På den relevante informationsside finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til efter- og videreuddannelsesmoduler samt eksamener og udgifter.
Du kan også læse mere om muligheden for at søge gratis videreuddannelse på op til 10.000 kr. årligt her.