Specialisér dig i vejledning
Vil du specialisere dig i vejledning? Modulet i vejledningsmetoder og -processer er et oplagt valg, hvis du vil have både teoretisk indsigt og metodisk specialisering i vejledning inden for dit fag.
Vejledning er afhængig af kontekst. På modulet lærer du derfor at identificere og arbejde med de videnskabsteoretiske og metodiske positioner, som du eller dine fagfæller indtager i vejledningssituationer og -processer. Det giver dig bedre mulighed for at vurdere, vælge og begrunde de rette interventionsmetoder i vejlednings- og procesledelse.
Du får samtidig værktøjer til at udvikle din praksis ved at reflektere over de interaktionsprocesser, positioneringer og magtrelationer, som du eller fokuspersoner indtager i vejledning. Refleksionen kan både foregå alene og i samarbejde med fagfæller og fokuspersoner.
Ved modulets afslutning kan du med din faglige indsigt og dine nye kompetencer facilitere et læringsmiljø, som er både anerkendende og lærende, og hvor der er fokus på etiske problemstillinger.
Det får du indsigt i
Hvordan du tilrettelægger, leder og evaluerer vejledningsforløb.
Hvordan du skaber et anerkendende og udfordrende læringsmiljø med opmærksomhed på etiske problemstillinger.
Interventionsmetoder på individ- og gruppeniveau, og hvordan du vurderer, vælger og begrunder valget af interventionsmetode.
Hvordan du reflekterer over og håndterer interaktionsprocesser, positioneringer og magtrelationer i samarbejde med fagfæller og fokuspersoner.
Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.
Du vil gerne arbejde med vejledning eller gør det måske allerede. Med dette modul får du den teoretiske ballast og metodiske indsigt til at udvikle din praksis og løfte din faglighed inden for vejledning.
Adgangskrav
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller Akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til moduler på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.
Læringsmål
Den studerende:
kan tilrettelægge, lede og evaluere vejledningsforløb
kan analysere, evaluere og udvikle procesledelse af vejledningsforløb
kan reflektere over og håndtere interaktionsprocesser, positioneringer og magtrelationer i samarbejde med fagfæller og fokuspersoner
har viden om vejledningsteori, -metode og -processer
har indsigt i interventionsmetoder på individ- og gruppeniveau
kan identificere de videnskabsteoretiske og metodiske positioner, der ligger til grund for valgte eller givne vejledningsteorier og -metoder
kan vurdere, vælge og begrunde interventionsmetoder i vejlednings- og procesledelse
kan anvende vejledningsmetodiske færdigheder i en læringsorienteret kontekst
kan facilitere et anerkendende og udfordrende læringsmiljø med opmærksomhed på etiske problemstillinger
På modulet bliver du bedømt ved en prøve med ekstern censor.
Dokumenter og links
Du kan læse mere om fagområdet Vejledning og supervision.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.