Vejledningsteori og forandringsprocesser

Vejledningsteori-og-forandringsprocesser-Undervisning-pædagogik-17-1.jpeg

Lær hvordan du skaber forandringsprocesser gennem dialog og vejledning

På modulet Vejledningsteori og forandringsprocesser lærer du, hvordan du kan fremelske interesse og samarbejdsvilje i forhold til kompetenceudvikling og forandringsprocesser i pædagogik.

Du bliver introduceret til en række teorier og metoder inden for kommunikation, vejledning og læring. De giver dig et fagligt funderet grundlag for at facilitere vejledningsforløb og forandringsprocesser. Når du faciliterer vejledningsforløb, skal du også mestre forståelsen af positionering og magtforhold, så du bedst muligt kan vejlede deltagere, kolleger og interessenter og dermed skabe den ønskede forandring eller kompetenceudvikling i organisationen.

Når du faciliterer vejledningsforløb og dialog, skal du også kunne reflektere over de etiske dilemmaer, der udspringer af forholdet mellem deltagerne som individer og gruppen som helhed. Det gør dig i stand til at agere professionelt og tage hensyn til menneskers individuelle behov i vejlednings- og forandringsprocesser.

Det får du indsigt i på modulet

  • vejlednings- og kommunikationsteorier, som kan styrke dine kompetencer til at iværksætte lære- og forandringsprocesser
  • hvordan du bedst kommunikerer som facilitator og leder af kompetenceudvikling og forandringsprocesser
  • hvordan du analyserer konkrete vejlednings- og interventionsforløb samt underliggende faktorer som magtforhold, positionering og modstand

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.

Modulet er for dig, der gerne vil arbejde med vejledning og supervision, og som ønsker at arbejde med videndeling og udvikling af menneskers personlige og faglige kompetencer.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til moduler på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.

Læringsudbytte

Den studerende:

  • kan kontekstafklare og identificere mål for vejledning
  • kan begrunde og reflektere over de lære- og forandringsprocesser, der iværksættes i praksis med afsæt i viden om vejlednings- og kommunikationsteori
  • kan påtage sig ansvaret for at facilitere etiske overvejelser i en vejledningskontekst
  • kan analysere vejlednings- og interventionsforløb
  • har viden om kommunikationsteori, vejledningsteori og -metode set i et samfundsudviklingsperspektiv
  • kan reflektere over og håndtere etiske dilemmaer, der udspringer af forholdet mellem individ, gruppe og samfund
  • har indsigt i kommunikationsteori og læreprocesteori
  • kan identificere de videnskabsteoretiske og metodiske positioner, der ligger til grund for valgte eller givne vejlednings- og kommunikationsteorier samt lære- og forandringsprocesser
  • mestrer analyse af magtforhold samt egne og deltagernes positioneringer i vejlednings- og interventionsforløb
  • kan anvende kommunikative færdigheder som facilitator og leder af kompetenceudvikling og forandringsprocesser

Dokumenter og links

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.