Sammenhængende indsats for sindslidende

Sammenhængende-indsats-sindslidende-Banner---ergo-2.jpg

Sammenhængende indsats for sindslidende

På dette modul lærer du at skabe kontinuitet og sammenhæng i behandlingen af og indsatsen for sindslidende. Du får viden om den komplekse indsats på området og bliver klædt på til at koordinere samarbejdet med den sindslidende og relevante samarbejdspartnere.

Modulet giver dig indsigt i juridiske rammer, nationale, regionale og kommunale strategier samt teorier om netværk, kommunikation og gruppeprocesser. Du lærer også at anvende relevant forsknings- og udviklingsarbejde i din praksis og at analysere og formidle problemstillinger og handlemuligheder på tværs af sektor- og faggrænser.

Modulet er et valgfrit modul på Diplom i psykiatri, men kan også tages selvstændigt.

Det får du indsigt i

  • Hvordan du kan iværksætte forskellige indsatser og samarbejde i forhold til sindslidende.
  • Den professionelles opgave, organisering og samarbejde set i relation til sundhedspolitiske, sociale og pædagogiske strategier.
  • Hvordan du anvender teorier om netværk, kommunikation og gruppeprocesser i dit daglige arbejde.

Læringsmål

Viden

  • Du kan reflektere over kompleksiteten i den sammenhængende indsats for sindslidende.
  • Du har viden om relevante juridiske rammer.
  • Du har indsigt i nationale, regionale og kommunale strategier for sammenhængende indsats og kan reflektere over disse.

Færdigheder

  • Du kan anvende relevant forsknings- og udviklingsarbejde i den sammenhængende indsats.
  • Du kan analysere og formidle relevante problemstillinger og handlemuligheder på tværs af sektor- og faggrænser.
  • Du kan træffe og begrunde beslutninger om sammenhængende indsats for sindslidende.

Kompetencer

  • Du kan påtage dig ansvaret for samarbejde med sindslidende og andre relevante samarbejdspartnere, så der skabes en sammenhængende indsats.
  • Du kan indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og udviklingsarbejde til fordel for sindslidende.

Indhold

  • Forskellige indsatser og samarbejde i forhold til sindslidende.
  • Den professionelles opgave, organisering og samarbejde set i relation til sundhedspolitiske, sociale og pædagogiske strategier.
  • Teorier om netværk, kommunikation og gruppeprocesser.

Optagelse

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver derfor også adgang til moduler på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.

Prøve og bedømmelse

På modulet bliver du bedømt ved en individuel prøve med intern vurdering efter 7-trins-skalaen.

Dokumenter og links

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.