Type
Akademiuddannelse
Bliv klædt fagligt på til at løse nuværende og fremtidige arbejdsopgaver.
Udvikl en bredere og dybere forståelse for det sociale arbejde.
Få faglig, teoretisk og metodisk ballast til at løse komplekse udviklingsopgaver selvstændigt og at indgå i fagligt eller tværfagligt samarbejde, når det kræves.
På akademiuddannelsen i socialt arbejde kobler du teori og metode med praksis og bygger oven på dine faglige kompetencer og erfaring.
Uddannelsen lægger ud med at give dig en helhedsforståelse af det socialfaglige område i både det private og offentlige. Det styrker din evne til at rådgive og sagsbehandle samt giver overblik over det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.
Dernæst vælger du en mere fagspecifik profil, som passer til dig, der løser opgaver som administrativ medarbejder, pædagogisk assistent, social- og sundhedsassistent eller noget helt femte. Du kan også bruge de retningsspecifikke forløb til at åbne nye karriereveje eller en ny fagprofil.
Akademiuddannelsen i socialt arbejde er et oplagt fagligt trinbræt for dig, der arbejder som socialarbejder i en frivillig eller privat organisation eller som sagsbehandler i den offentlige sektor. Med uddannelsen kan du opkvalificere dit arbejde og få mulighed for at løse mere udfordrende og komplekse opgaver.
I starten af 2026 kan du få tilskud fra socialstyrelsen til at tage visse moduler på vores uddannelser. Læs mere her.
Akademiuddannelse
60
Egenbetaling
Typisk 3 år på deltid. Maksimalt 6 år
En studie- eller erhvervsforberedende uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Typisk på vores campusser i Kolding, Haderslev, Aabenraa og Esbjerg
Akademiuddannelsen i socialt arbejde er normeret til 1 år. Det betyder, at uddannelsen tager et år, hvis du studerer på fuld tid, men uddannelsen er fleksibelt tilrettelagt. De fleste vælger dog at læse på deltid i 3 år, så der er plads til familie- og arbejdsliv. Du kan vælge at læse over en endnu længere periode, så længe du afslutter uddannelsen inden for 6 år fra den dag, du starter.
Som studerende på akademiuddannelsen i socialt arbejde tilmelder du dig ikke en hel uddannelse på én gang. Du tilmelder dig derimod løbende modulerne i det tempo, der passer dig. Du kan også kombinere med moduler fra andre akademiuddannelser.
Er du ny studerende, skal du ved første tilmelding til et modul vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring.
Tilmelding til Akademiuddannelsen i socialt arbejde foregår via modultilmelding.
For at blive optaget på modulerne på uddannelsen skal du have gennemført en studie- eller erhvervsforberedende uddannelse, som for eksempel en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse (EUD). Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.
For at gå til prøve i afgangsprojektet skal du have taget moduler svarende til 50 ECTS.
Akademiuddannelser i Danmark skal betales af dig selv eller din arbejdsgiver. I særlige tilfælde har du mulighed for at få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Det kan du læse mere om på www.svu.dk.
Du betaler løbende for din uddannelse, hver gang du tilmelder dig et modul på vores hjemmeside.
Der er egenbetaling.
Få råd og vejledning til at vælge den rigtige efter- og videreuddannelse. Vi har samlet de vigtigste oplysninger til dig, der har spørgsmål til dit studievalg. Du kan også kontakte vores studievejleder for personlig vejledning.
Få råd og vejledning til at vælge den rigtige efter- og videreuddannelse.
Uddannelsen består af tre obligatoriske moduler, to valgfrie moduler og et afgangsprojekt, der tilsammen udgør i alt 60 ECTS-point. Alle moduler er på hver 10 ECTS-point.
Akademiuddannelsen i socialt arbejde er niveaumæssigt indplaceret som en Videregående VoksenUddannelse (VVU), og du vil således kunne læse videre på diplomniveau efter gennemført uddannelse.
Vil du læse online hjemmefra? Så tilbyder vi, at du kan læse de enkelte moduler over nettet. Kontakt os for at høre mere om muligheden for netstudie på diplomuddannelsen i socialt arbejde.
Vi udbyder også uddannelsen som rekvirerede forløb med deltagelse af flere ansatte fra samme arbejdsplads. Vi kan tilbyde jer særligt tilrettelagte forløb, der vil gøre det muligt for ansatte på samme arbejdsplads at deltage i et fælles forløb uanset forskelle i adgangskravene. Læs mere om at få et skræddersyet forløb til din virksomhed.
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Læs mere her.
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Akademiuddannelsen i socialt arbejde består af tre obligatoriske moduler, to valgfrie moduler og et afgangsprojekt, der tilsammen udgør 60 ECTS-point. Alle moduler er på 10 ECTS-point.
Uddannelsen giver dig først en helhedsforståelse af det socialfaglige område og styrker din evne til rådgivning, sagsbehandling og tværfagligt samarbejde. Herefter kan du tone dit forløb gennem valgfrie moduler, så det passer til dine arbejdsopgaver og din faglige profil.
Du tilmelder dig moduler løbende og kan sammensætte et fleksibelt forløb, der passer til dit arbejdsliv.
Her kan du læse om og tilmelde dig de obligatoriske moduler på Akademiuddannelsen i socialt arbejde.
Obligatorisk modul: Afgangsprojekt, Akademiuddannelsen i socialt arbejde (10 ECTS).
Valgfrie moduler kan vælges inden for fagområderne demens, psykosocialt arbejde, tolkning samt valgmoduler uden for fagområde.
Brug oversigterne over moduler på siden til at finde det modul og den opstart, der passer til dig.
Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?
Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.
Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk
Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.
Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.
Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk
Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.