Læse- og skriveteknologi

Læse--og-skriveteknologi-Undervisning-pædagogik-17-1.jpeg

Lær at udrede behovet for læse- og skriveteknologi på baggrund af skriftsprogsvanskeligheder

På modulet får du overblik over hjælpemiddellovgivning, bevillings- og dispensationsmuligheder. Du lærer også at iværksætte individuel læse- og skriveundervisning med anvendelse af læse- og skriveteknologi.

Modulet Læse- og skrivestøttende teknologi har til formål at gøre dig til specialist i udredning, lovgivning og iværksættelse af læse- og skrivestøttende teknologiske tiltag for elever. Det forudsætter et holistisk blik på skriftsprogsvanskeligheder samt mulighederne for hjælpemidler, bevilling og dispensation. Du kommer også til at arbejde med vejledning og samarbejde om skriftsproglige problematikker.

Du får ikke kun en forståelse for skriftsprogsvanskeligheder i skolen, men også i et livsperspektiv for den enkelte elev. Dermed styrker du dine muligheder for at vejlede og undervise i anvendelse af læse- og skrivestøttende teknologi på en langsigtet måde med inddragelse af brugbare læse-, stave- og skrivestrategier.

Det får du indsigt i på modulet

  • Målgruppen for læse- og skriveteknologi.
  • Skriftsprogsvanskeligheder set i et livsperspektiv, herunder hjælpemiddellovgivning, bevillings- og dispensationsmuligheder.
  • Udredning af behov for læse- og skriveteknologi.
  • Analyse, vurdering og udvælgelse af læse- og skriveteknologi.
  • Planlægning og gennemførelse af individuel læse- og skriveundervisning med anvendelse af læse- og skriveteknologi.
  • Planlægning og gennemførelse af individuel undervisning i læse-, stave- og skrivestrategier, som understøtter anvendelse af læse- og skriveteknologi.
  • Løbende evaluering af deltagerens udbytte af anvendelse af læse- og skriveteknologi.
  • Vejledning og samarbejde i relation til valg og anvendelse af læse- og skriveteknologi.

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.

Modulet er for dig, der ønsker at gøre læse- og skrivestøttende teknologi mere tilgængelig for elever med skriftsproglige vanskeligheder. Det er også en fordel, hvis du har interesse for det tværfaglige arbejde med it-didaktik og pædagogik.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til moduler på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.

Læringsmål

Den studerende:

  • kan på grundlag af opdateret forskningsbaseret viden om skriftsprogsvanskeligheder og læse- og skriveteknologi reflektere didaktisk over brugen af it-baserede læremidler og læse- og skriveteknologi i læse-, stave- og skriveundervisningsforløb samt i anden fagundervisning.
  • kan identificere og analysere elevers og kursisters behov for teknologiunderstøttelse af læse-, stave- og skriveprocesser i uddannelse, beskæftigelse eller privatliv.
  • kan planlægge, gennemføre og evaluere læringsforløb i læsning, stavning og skrivning med velbegrundet inddragelse af it-baserede læremidler og/eller læse- og skriveteknologi.
  • kan vejlede elever og kursister samt relevante fagfolk og nøglepersoner om udvælgelse og anskaffelse af relevant læse- og skriveteknologi samt muligheder og behov for dispensationer eller særlig undervisningstilrettelæggelse.
  • kan analysere og vurdere organisatoriske forhold med betydning for implementering og udvikling af it-baserede undervisnings- og støttetiltag.

Dokumenter og links

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Læs mere her.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.