Videnskabsteori og sociale problemer

Videnskabsteori-og-sociale-problemer-UC-SYD-Videreuddannelse-Socialområdet-2.jpg

Forstå hvordan måden at anskue verden på er med til at påvirke synet på og tilgangen til sociale problemer og sagsbehandling

  • Få overordnet viden om videnskabsteori og forskellige grundpositioner
  • Lær at inddrage kontekst og et holistisk syn på sociale problemer og socialt arbejde

Sociale problemer ændrer sig, når man ser dem med forskellige briller. Det kan man blandt andet med videnskabsteori. Det er en vigtig egenskab for dig, der udfører socialt arbejde. På den måde kan du forstå og inddrage ny viden og perspektiver til at påvirke og udvikle din og dine kollegers praksis.

Når du står over for en borger og skal hjælpe vedkommende, kan et nyt perspektiv fuldstændig ændre samarbejdets fokus. På både godt og ondt. Det samme gælder samarbejdet med kolleger og partnere. Derfor får du på modulet ny viden om sociale problemer, helhedssyn, magt og etik inden for dit fagfelt. Viden relateres til din daglige praksis, så du kan bruge den i dit nuværende arbejde.

Sociale problemer opstår ofte i komplekse sammenhænge, og målet med modulet er, at du bliver bevidst om forskellige videnskabsteoretiske perspektiver i forståelsen af det sociale arbejdes kompleksitet.

Modulet er et obligatorisk modul på Diplomuddannelsen i socialformidling, men kan også tages selvstændigt.

Det får du indsigt i på dette modul

  • Introduktion til grundlæggende videnskabsteoretiske positioner
  • Hvordan sociale problemer på individ-, gruppe- og samfundsniveau kan forstås med udgangspunkt i udvalgte teorier
  • Forskellige perspektiver i socialt arbejde
  • Et fagligt funderet helhedssyn på socialt arbejde
  • Hvordan du kan inddrage viden om magt og etik i dit arbejde

Du arbejder formentlig allerede med sagsbehandling eller andet socialt arbejde og vil gerne styrke din faglige forståelse af både fagfeltet, din egen praksis og fagfeltet i sin helhed. Det vil du kunne med dette modul.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. Akademi i socialt arbejde eller kommunomuddannelsen.

En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til moduler på diplomniveau. Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.

Læringsmål

Formål: Den studerende opnår en forståelse for sammenhængen mellem videnskabsteori, sociale problemer og teorier i socialt arbejde. Den studerende kvalificeres til at analysere, hvordan videnskabsteoretiske perspektiver influerer på egen praksis.

Viden

  • Viden om videnskabsteoretiske grundpositioner
  • Viden om perspektiver på sociale problemer, helhedssyn, magt og etik i socialt arbejde
  • Forståelse for og refleksion over forskellige perspektivers betydning for forståelsen af sociale problemer

Færdigheder

  • Kunne vælge relevante teorier til at beskrive, analysere og vurdere sociale problemer
  • Kunne formidle, hvordan forskellige videnskabsteoretiske grundpositioner har betydning for forståelsen af sociale problemer
  • Kunne formidle teoretiske tilgange og begreber af relevans for socialt arbejde til kolleger, samarbejdspartnere og borgere

Kompetencer

  • Kunne analysere sociale problemer i deres kontekst
  • Selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde på en måde, der bidrager til et helhedssyn på den konkrete problemstilling inden for professionens etik
  • Kunne håndtere komplekse sammenhænge mellem videnskabsteori, sociale problemer og teorier i socialt arbejde

Indhold

  • Introduktion til grundlæggende videnskabsteoretiske positioner
  • Teorier om sociale problemer på individ-, gruppe- og samfundsniveau
  • Perspektiver i socialt arbejde
  • Helhedssyn i socialt arbejde
  • Magt og etik

Dokumenter og links

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler samt eksamener og udgifter.

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.