Videnskabsteori og socialt arbejde

Videnskabsteori-og-socialt-arbejde-Banner-socialområdet.jpg

Lær at forbinde videnskabelig analyse og refleksion med konkrete problemstillinger i socialt arbejde

På modulet får du et nyt perspektiv på socialt arbejde og de grundpositioner, som følger med professionen. Du opnår viden om socialt arbejdes kundskabsgrundlag og udvalgte videnskabelige teorier i relation til socialt arbejde.

Du lærer, hvordan du operationaliserer professionsrelevant forskning, og hvilke filosofiske og etiske problemstillinger der ligger i socialt arbejdes praksis. Du arbejder blandt andet med magtbegrebet og de etiske dilemmaer, som følger med den magtposition og professionelle viden, man ofte besidder som socialarbejder.

Modulet giver dig både mulighed for at forstå og anvende forskningsbaseret viden i din praksis. Samtidig får du nye perspektiver, som du kan bruge i dit arbejde og i din personlige og professionelle udvikling.

Det får du indsigt i

  • Forskellige videnskabsteoretiske grundpositioner og forholdet til viden og refleksivitet.

  • Sammenhængen mellem professionel viden, magt og etik i dit arbejde.

  • Hvordan sociale og samfundsmæssige forhold skaber vilkår for udviklingen af socialt arbejdes praksis.

  • Professionsrelevant forskning og relevante videnskabsteoretiske implikationer for fagfeltet.

Modulet er et obligatorisk modul på Den sociale diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.

Bemærk: Modulet samlæses med studerende fra Diplom i beskæftigelse og Diplom i psykiatri.

Modulet er for dig, der ønsker nye forståelser og perspektiver på din praksis inden for socialt arbejde. Det kan også være som inspiration til ny læring og udvikling.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til moduler på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Engelsk titel

Theory of science and theories concerning social conditions

Læringsmål

Viden

  • Opnå viden om videnskabsteoretiske grundpositioner.

  • Forstå udviklingen af socialt arbejdes kundskabsgrundlag og udvalgte videnskabelige teorier i relation til socialt arbejde.

  • Få kendskab til professionsrelevant forskning.

  • Få kendskab til sammenhænge mellem professionel viden, magt og etik.

Færdigheder

  • Beskrive og vurdere udvalgte videnskabsteoretiske grundpositioner, forskning og teorier om sociale forhold til analyse af konkrete problemstillinger i socialt arbejdes praksis.

  • Reflektere over magt og etiske dilemmaer i socialt arbejde.

Kompetencer

  • Håndtere videnskabsteoretiske problemstillinger og problemstillinger om samfundsmæssige forhold i socialt arbejdes praksis.

  • Håndtere filosofiske og etiske problemstillinger samt reflektere over magtperspektiver i socialt arbejdes praksis.

På modulet bliver du bedømt med ekstern censor.

Dokumenter og links

Læs også

Sygeplejersker og socialarbejdere samlæser videnskabsteori

Den offentlige sektor skal kunne samarbejde, hvis der skal skabes bedre løsninger for borgeren. Derfor er det muligt for bl.a. sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger, lærere, fysioterapeuter og ergoterapeuter at tage et samlæst modul i videnskabsteori.

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til efter- og videreuddannelsesmoduler samt eksamener og udgifter.

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Læs mere her.

EVU-studievejledning-Kolding-2025-UCSYD.jpg

EVU-studievejledning

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.

Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.

Team-EVU-Kolding-2025-UCSYD.jpg

Team EVU

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.

Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Mandag-torsdag: 8.00-12.00
Fredag: Lukket.